Dreng pige, pige dreng, pige pige, piger, pigerne, pigen, slut. Var hun en slut? "Starten på resten af livet". Verdens kedeligste time - kortere end en klokketime. Tid. liv leve Lort. Fucking aflevering! Kortere end en almindelig aflevering. Bagerste række, udsyn til bugnende bølger. Håndsoprækning, pigehånd. En hvirvelvind af fortvivlende aspirationer uden korpus, kastes rundt mellem de metertykke murstensmure som kuglen i en pinballmaskine. En damp lugt af armsved og gemte hemmeligheder. Skedesvamp, forelskelse, rovmord. En tavle dækket af et mælkehvidt skær, som spermen i en 16-årigs lagen. "alt består af atomer - universets mindste byggesten". Kroppen er bygget af atomer, molekyler, væv, legeme, person? Sidder på en stol. Stolen jeg sidder på rører gulvet der rører bygningen, der ligger på jorden, der svæver i luften. En prik på plakaten. Gullig halvfjerdser maling. Provinsielt. Et pigefjæs der stråler af ligegyldighedens sprudlende kilde. Hun burde lukke røven, er fucking ensrettet som vejen til skolen, ikke engang et vejbump er der at spore i det glatasfalterede, fortovsbelagte fjæs. En hue er smeltet ned over de næsten nye borde, hvis overflade er spejlglat, mens undersiden er fyldt med tyggegummi, bussemænd, skrevne ord, mord med mere. Lyset kaster sig ind gennem de sydvendte ruder, så de støvede gardiner lyser op og brunlige pletter viser sig over det hele. Kakaopletter? Jeg glor hende ind i nakken. Det brune hår hænger løst ned over skuldrene og slutter midt på ryggen. En enkelt lok ugler ud fra resten af det løse hår og ligger underligt forfjamsket på det øverste af ryggen. Igennem den stramtsiddende hvide top kan man ane BH'en der holdes sammen på ryggen og vogter om de frodige fristelser. Frode - det svin, han har været der. "Er der ikke nogen der har et bud?" "Nogen", et ord der er ligeså tomt som o'et der føles som et bundløst hul i munden. Er der overhovedet nogen, der ved noget om nogen? Det dunker i pikken, så jeg glider langsomt ned på det yderste af sædet, så underlivet kommer godt ind under bordet. Jeg lister hånden ned i lommen og begynder at kilde ved hovedet. Man kan vel godt sige, at man tænker med hovedet. Kigger på mobilen, der er stadig 35 minutter tilbage. En uendelighed, et fuldstændig og aldeles uoverskueligt tidsinterval, som aldrig kommer til at gå. Det er ganske enkelt umuligt, at disse minutter skulle passere inden jeg falder om af bare kedsomhed. Patter! Yes, skidegod idé. Lidt fremme, skråt til højre er der et par dejligt velformede gåsebryster. Så snehvide, at der må være et ildrødt cocktailbær for enden af rutschebanen. Uhmm. Afslappende og beroligende. Bevæger sig i takt med de kvindelige bevægelser. Det er fandme en hobby, at gå op i. Hvis bare man kunne få lov "... op i". Hvaa'? Sikke et lorte spørgsmål jeg håber fandme ikke, at det er noget, vi kan komme op i.