En dag lod Tanja fortælle
hendes far
at hun ej ville trælle
for den grove mand han altid var
Giv mig min frihed jeg har gjort min pligt
Jeg vil ægte Espen Rod
Ivan slog vredt det kønne ansigt
igen og igen til blod
Du er bundet til hvedehøsten
aldrig skal du blive fri
Espen sejlede bort fra kysten
angst for Ivans tyranni
Espen Espen giv mig din kniv
jeg vil Ivan myrde
nu bliver jeg aldrig din viv
men må i døden styrte
Ivan er såret og har mistet sin datter
i bugen sidder Espens kniv
Borte er Tanjas latter
der er intet liv
Espen tænker på Tanjas mod
de lykkelige dage
fortryder han ej ved hendes side stod
når Ivan giver ham kniven tilbage.