Undres over hvordan jeg er i live
Tror mit livs respirator er at skrive
Ord hjælper med at trække vejret
Åbner broer, der før var spærret
Ord får mit blod til at løbe i årer
Heler og behandler mine sorger
Mon min livline er poesiens ord
Til at beskrive hvor smerten gror
Indånder poesi som ren oxygen
Kan befri hjertet fra at blive sten
Og løsne lænkerne inde i sindet
Ord fører mig ud af tankespindet
Tør ikke tænke på hvor jeg var
Hvis jeg var uden min respirator
Ville jeg være i stand til at blive?
Jeg tror ikke jeg ville være i live