7Fagre nye verden
Om et øjeblik bestemmer kunstig intelligens 90 procent · af alt i i... [...]
Digte · fremtidsverden, angst
5 dage siden
3Mareridt
Da jeg vågnede, · kunne jeg ikke mere finde døren eller lyset, · mørk... [...]
Digte · mareridt, angst
17 dage siden
4Mit indre legebarn
Jeg kalder på hende · der elsker alt det lysegrønne · og som kaster a... [...]
Digte · glæde, balance, reflektion
1 måned siden
4Dråberne på ruden
Dråberne på ruden ruller ikke, · de ser alle sammen hen på mig · tusi... [...]
Digte · indre balance, regnvejr
1 måned, 15 dage siden
10Giv mig
Giv mig lyset tilbage, · og troen på modet til at feje mørket væk · e... [...]
Digte · lys, tanker
1 måned, 24 dage siden
5Flugten
De smed mig ud i kulden, · smækkede muren op med løgn og sladder, · d... [...]
Digte · refleksion
2 måneder, 2 dage siden
2Et spørgsmål om kampe
Jeg følte de klamme fingre gennem stuen, · større end min fantasi k... [...]
Digte · eksistentiel
2 måneder, 11 dage siden
8Den tågede måne
Jeg spørger den tågede måne gennem gardinet, · om den varsler, · om d... [...]
Digte · menneskeheden, afmagt
2 måneder, 21 dage siden

Puls: 58,2

Publiceret: 9
Afgivet: 35
Modtaget: 50
Mette Boe Christensen (f. 1958)
Når min barndoms angst var stor, og vi var på besøg hos nogen, fandt jeg deres badeværelse.
   Jeg låste døren, og så lukkede jeg op for det kolde vand fra vandhanen. Jeg lyttede til vandet der fossede ned i vasken, mens jeg lukkede verden ude.

Så begyndte jeg at tælle. Jeg tror, jeg lige var begyndt at lære bogstaverne. De bogstaver der måtte tælles var a e i o u y æ ø å. Og det skulle ende med et 5 tal, 10 tal eller på 15. Så jeg gik rundt og undersøgte alle ting på badeværelset for at finde bogstaver. WC pulveret bagved toilettet, sæber, sommetider måtte jeg kigge ekstra godt efter for at finde et bogstav mere for at få det til at passe, alt imens vandet strømmede ned i vasken.
   Lyden af vandet var altid beroligende. Jeg har altid elsket vand. Og sådan er det også i dag.
   Første bogstav i højre side, andet i venstre side, næste højre og næste venstre. Når det skulle ende på 5, var det sidste bogstav midt imellem. Så var ringen sluttet, og det passede sammen. Det var det samme, når det skulle ende på 15, det var det bedste. 10 var lidt dårligt, men sommetider var jeg nødt til at bruge det. -
   Der kunne godt gå lang tid. Og sommetider måtte jeg kravle under vasken eller toilettet eller undersøge vinduet for at finde bogstaver, så det hele kunne passe.
   De rigtige bogstaver skulle samles, så det hele gik op.

Når vi kørte i bil, var det næsten det samme. Telefonpælene skulle tælles og passe på 1 2 og højre og venstre, og een midt i mellem som afslutning. Det var ligesom, det holdt mig fast at tælle. Så var jeg helt min egen, der.
   Jeg elskede mine dukker, og følte mig altid som en mor, når jeg gik op og ned i skolegården med slæbende træsko uden hæl med min nye dukkevogn. Mine dukker var levende, og de var altid hos mig. Jeg husker en dag, jeg ikke måtte få min ene dukke med, da vi skulle besøge nogen. Den sad i gangvinduet og kiggede på mig, og jeg kunne ikke tåle at forlade den. Jeg følte, at den græd. Jeg kan ikke huske, om jeg fik den med til sidst, eller ej. Jeg husker bare så tydeligt endnu, hvordan den sad der og var ked af det, og min mave der snurrede i angst over at skulle forlade den. Det var forfærdeligt.
   Jeg kunne være bange for så meget. Min angst satte sig altid på et eller andet. Tandlægebesøg var jeg rædselsslagen for. Engang brugte jeg dage på at rykke en rask tand ud, fordi jeg troede, der var noget galt med den. Jeg var ligeglad med, at det gjorde ondt. Jeg ville bare ikke til tandlæge.

Engang imellem opstod der perioder af lettelse, over een alle anden angst der var gået over.
   Solen skinnede. Det var forår. Mit nye sippetov var selvlysende grønt og lyserødt. Jeg sippede i glæde over alt, for min angst var pludselig drevet over, som en stor sort sky for solen der var forsvundet. Alt i mig var pludselig opfyldt af en helt ny lykke. Den var dyb, og der var ikke noget der kunne slå den ud. Det var bare en fantastisk følelse, som altid kun varede i alt for kort tid.
   Så genopstod angsten igen. For noget andet. Det kunne være så meget.
   Jeg ved ikke, hvorfor det var så vigtigt, at få det at tælle bogstaver til at gå op. Men sådan skulle det være. Og det var meget vigtigt. Så var det ligesom, jeg også selv kunne være der.
   Ligesom vandet, der altid skulle risle i mine ører, selv længe efter jeg havde lukket for hanen.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 12/12-2023 02:47 af Mette Boe Christensen (MollyTrine) og er kategoriseret under Livshistorier.
Teksten er på 627 ord og lix-tallet er 25.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.