Du beskriver rottelivet så malende og fint, at det er lige før jeg glemmer min aversion mod dem - og så får du endda flettet en løftet pegefinger ind i teksten også, vores sløseri med jordens ressourcer og alle de farlige kemikalier vi efterlader i miljøet.

Tak for en fin og tankevækkende fortælling, hvor der var noget for både store og små.
/Helen

En dejlig fortælling om livet på en skråning, god mad og masser af skønne mennesker.
Du beskriver det hele så tydeligt, jeg kan se, høre og dufte det hele.

/Helen

Jeg fornemmer i dit digt en glæde over noget der var, men også en sorg over noget som er slut. Og måske begyndelsen til noget nyt?
Et fint digt.

/Helen

Hej Polina, jeg har læst din tekst flere gange, både for at nyde historien, dine karakterer og selvfølgelig også for at kunne give dig en lille kommentar.

Her træder vi indenfor og bag om kulisserne, startende med en punkteret cykel i regnvejr og via en omvej der måske er en genvej til noget der kunne ligne fyrværkeri og en kommunikationsekspert der ikke kan finde ordene. Og hvis han gør kan han jo altid stikke hovedet i sandet.

Jeg læste alt med stor fornøjelse.

/Helen

Nu sidder jag og smiler.
Tak for det.
/Helen

Ja så møder vi Marguerite i en yngre udgave. Hvor udlængslen bruser i hendes årer, og blikket er vendt mod Paris - en rejse som hun godtnok gør frivilligt, men jeg aner også en sorg over at være datteren man helst er fri for. Det til trods er hun er allerede meget selvstændig og målbevidst - hun ser sig ikke tilbage.

Senere - 2009 det en Marguerite, som har mødt kærligheden, men stadig på hans præmisser, hun lærer at intet godt varer ved, selv hunden forsvinder, men der kommer andre at elske, både hunde og mænd. Hun er hvad hun er - og for det må hun ofre kærligheden.

Ved vi nu alt om Marguerite? Jeg tror det ikke!

/Helen

Din tekst om denne grusomme handling berører mig virkelig. Jeg kender intet til forhistorien, hvorfor parret er har fået denne umenneskelige skæbne, men du beskriver øjeblikket så virkeligt, med så meget indlevelse, at man næsten ikke kan læse videre.

Meget stærk og velskrevet tekst.

Eneste lille bemærkning jeg har, er ordet bet, som ikke helt rummer den angst og nervøsitet din HP må føle i det øjeblik, men ellers er jeg med hele vejen.

/Helen

Humor, drama, kærlighed og sårbarhed - du dækker det hele og krydrer med så meget spænding at jeg bare vil læse mere, have svar og vished.

Skøn morgenlæsning.

/Helen

Catch 22 - kort og præcist, og sørgeligt og humoristisk på samme tid.

/Helen

Tankevækkende og spot-on.
/Helen

Ja, underligt - ikke? Ærligheden skræmmer, både os selv og andre.

/Helen

Stemmen i hovedet, der er svær at kontrollere, som et fængsel for din HP.
Du beskriver kampen mod dæmonerne rigtig godt, denne afmagt og usikkerhed som hele tiden spøger.

/Helen

Hej Polina,
Ha, hun sender ham blomster, næsten som var han død, På fornemmeste vis, fortæller Marguerite ham at det er forbi (måske?) for hun har valgt en anden.
Han ville slås for hende, hvis han ikke lige havde så pokkers travlt!, Jo, da han fortjener en tur i skammekrogen.

Masser af sprogblomster som sædvanlig.

/Helen

Jeg er helt klart med på dine og familiens frustrationer når der står renovering/nyindretning på programmet og er ret imponeret over at der hverken er døde eller sårede i den kamp. En stor medalje til alle.
/Helen

Rigtig fint lille gruk, og hvor er det vigtigt at huske, netop det.

/Helen

Hej Syrene,
Effektivitet målt i minutter og detajlen i skummet, skønne betragtninger om besøget hos S, hvor man desuden kan lege man er en anden.
Selv i denne korte tekst kommer dine karakterer fint frem.
Som sædvanligt solidt og godt håndværk fra din pen.
/Helen

Hej Caroline,
Jeg elsker sætningen om skoene, som han fortryder han tog på. Den siger så mange ord om din HP.
Han er ensom, men tør vist ikke rigtig verden alligevel.
Han havde noget godt med Louise, men forspildte sin chance og det virker som om at han ikke bare mistede hende men også hele sit netværk.
En lille ting:sætningen ..... tænkte han undrende....kan du måske stramme lidt op, så meningen står lidt skarpere.

Du skriver indlevende, tak for en god historie.
/Helen

En ny dag med nye muligheder. Dit digt summer af optimisme, man får lyst til at komme ud i naturen, når man læser det synes jeg.
Og så også lidt alvor til sidst. Dejligt.

/Helen

Sikke da en sørgelig fortælling. Den stakkels mand, der ikke forstår hvorfor konen vil flytte, men at det gør ham fortvivlet er jo tydeligt.

Du beskriver deres liv rigtig fint og set udefra kan vi jo nok forstå hvorfor det må slutte.

En lille ting: du skriver at synet i malkerummet var skræmmende og det forstår jeg, men senere bruger du ordet fredfyldt og det virker lidt modsat på mig.

Ellers en rigtig god og medrivende tekst.

/Helen

Åhh jeg synes det er så skønt med Marguerite, en primadonna der inviterer ud, æder så hun brækker sig, lader manden betale regningen, hvorpå hun lige minder ham om, at han skal sige tak for mad!

Historien flyder som altid super godt, du har så mange finurligheder i dit sprog (positivt!!) at det aldrig bliver kedeligt.

/Helen

Jeg synes det er sjovt, du sætter fokus på en så vigtig, men ofte overset legemsdel.
Og de har da tjent dig godt, de små fusser!

/Helen

Av av! Det virker rigtig godt med minderne om den barske leg i barndommen, følelsen af forladthed. Dengang som nu.

Vi ved ikke hvad der er sket, men bruddet er en realitet.

Man skilles, men har man børn sammen, bliver man aldrig helt fri af hinanden. Det skildrer du rigtig godt.


/Helen

Hej Viga,

Rigtig god indledning, hans mistro og forudindtagethed overfor den unge kvinde, der så ender med at hjælpe ham, når bussen slingrer.

Videre til plejehjemmet, hvor hans demente kone bor. Hans ømhed overfor hende er rørende og hendes sygdom beskriver du meget realistisk. Hun pakker, fordi hun mindes alle de dejlige rejser de 2 har haft sammen. Og han beskytter hende ved at tie.

Det må være utrolig hårdt at se det menneske man har elsket gennem et helt liv forsvinde for øjnene af en.

/Helen

Tak fordi du tager emnet op.

Vi skal alle tænke os om, inden vi skriver, liker eller sender noget, Det, som for afsenderen kan virke uskyldigt og ligegyldigt, kan for den, det går ud over være så alvorligt og så negativt, at det får den konsekvens, som du slutter din tekst af med.

/Helen