1 år siden
 | Jessica Nielsen (Wonderland)
Jeg tror ikke på noget længere
Svarkommentar Hej Ulla,
Tak for kommentaren.
Jeg kan godt lide det du siger: "Livet er som vi er". Det er en meget åben konstatering, der inspirerer til videre tænkning, så tak for det.
Jess. 1 år siden |
1 år siden
| Jessica Nielsen (Wonderland)
Grøn Ild - IndledningHej Venja,
Jeg håber da at der kommer en opfølgning på dette, for jeg vil virkelig gerne vide hvem hun er og hvorfor hun er her.
Jeg er normalt ikke så meget til jeg-fortæller, da jeg oftest synes at det er netop hovedpersonens hoved der er det mest kedelige at være i, men jeg havde faktisk ikke noget imod det her, og kan godt se fordelen ved jeg-fortælleren netop i denne sammenhæng.
Keep it up. Jeg vil i hvert fald rigtig gerne læse mere.
Jess. 1 år siden |
1 år siden
| Jessica Nielsen (Wonderland)
Jeg tror ikke på noget længere
Svarkommentar Hej D :)
Er tiden overhovedet noget? Eller er det endnu en menneskeskabt forestilling, konstrueret for at få os til at halse efter en eller anden form for sandhed?
Du har ret. Det er ikke lige meget hvad man slukker sin tørst med. Men kun olien kan brænde, og nogen gange føles den flammende smerte så godt, at jeg ikke kan få mig selv til at slukke ilden med vandet.
Maybe Im just twisted like that.
Men tak for endnu en tankevækkende og inspirerende kommentar.
Jess. 1 år siden |
1 år siden
| Jessica Nielsen (Wonderland)
Jeg tror ikke på noget længere
Svarkommentar Hej Poul,
Trist er kun en side af sagen, en smertende side, men også en vigtig side. Jeg tror ikke på at man kan ændre noget, ved at se på alt det der allerede skinner. Vi bliver nødt til at pudse de sten der endnu ikke er blevet diamanter.
Så frygt ej, jeg kan smile og grine og nyde livet - men jeg ville fornægte en side af mig selv, hvis jeg ikke gav plads til mørket.
Tak for kommentaren.
Jess. 1 år siden |
1 år siden
| Jessica Nielsen (Wonderland)
Jeg tror ikke på noget længere
Svarkommentar Hej Emma,
Tak for kommentaren, og hvor er det godt sagt at håbet trækker smerten i langdrag.
Jess. 1 år siden |
1 år siden
| Jessica Nielsen (Wonderland)
Jeg drømte om dig igen
Svarkommentar Hej Christina,
Tusind tak for dine mange kommentarer og dine mange rosende ord. Der sidder en lille stue dame indeni mig og vifter med janteloven, men jeg tager ydmygt dine ord til mig alligevel.
Jeg synes jeg skylder at fortælle dig at jeg er lykkelig. Jeg mærker lykken hver dag i mine børns grin, i solens stråler, i smagen af en simpel rugbrødsmad. Men jeg bærer også et mørke i mit indre. Et mørke jeg har mærket så længe, at det syntes som en gammel ven. Mahler ville nok placere mig som ængstelig-tilknyttet og psykoanalysen ville sikkert pege på trauma i mine tidlige år, men det er nu ikke noget jeg vil grave i. Mørket bliver i mig, og det kan jeg godt leve med, for det er her jeg tør se det onde i andre og i særdeleshed mig selv i øjnene, og det er nok her jeg finder min inspiration.
Alligevel skal du have stor tak for at du har kommenteret på alle mine tekster herinde. Det varmer at du kunne lide dem.
Jeg kender ikke outsideren.dk, men jeg vil da kigge på det - tak for tippet :)
Jeg vil tage et kig på dine tekster og se hvad du har at byde på.
Endnu engang, tak.
Jess. 1 år siden |
1 år siden
| Jessica Nielsen (Wonderland)
Jeg tror ikke på noget længere
Svarkommentar Hej Inge,
Tak for kommentaren. Som Yalom siger, så må man se meningsløsheden i øjnene, før man rigtig kan leve :)
Fint beskrevet selv; at vi lever for at finde ud af hvorfor.
Jess. 1 år siden |
1 år siden
| Jessica Nielsen (Wonderland)
DigHej Anne,
At dømme ud fra de andre kommentarer, er genkendelsen i dette digt stor :) Jeg tror vi alle har prøvet ikke at kunne få den vores hjerte banker for. Dog er også denne kærlighed smuk og lige så virkelig som gengældt eller opnålig kærlighed og det viser du med dine fine ord om denne uopnåelige. Tak for et skriv, der minder en om kærlighedens storhed.
Jess. 1 år siden |
1 år siden
| Jessica Nielsen (Wonderland)
Jeg tror ikke på noget længere
Svarkommentar Hej, og tak for kommentaren ☺️
Tosomhed er bedre end ensomhed, men det er stadig en trist tanke, hvor mange der kan relatere.
Jess 1 år siden |
1 år siden
| Jessica Nielsen (Wonderland)
Smuk blomstHej Camilla,
Det er jeg virkelig ked af at høre, håber at det kan hjælpe lidt på det at skrive om det. Det der ødelægger vores hjerter, gavner vores kunst, you know.
Jeg kondolerer endnu engang,
Jess. 1 år siden |
1 år siden
| Jessica Nielsen (Wonderland)
Smuk blomstHej Camilla,
Og jeg som troede jeg læste om kvinders skønhed. Lige indtil ordet "mor" og den opdagelsen af, at dette digt er helt enormt sørgeligt. Det ramte lige der hvor tårene trænger sig på. Virkelig smukt skrevet, og sikke en fin måde at udtrykke noget så hjerteskærende på.
Jess 1 år siden |
1 år siden
| Jessica Nielsen (Wonderland)
Vincent van GoghHej Daniel,
Wtf? Dramatisk og fuldstændig håbløst sandt. Jeg kan ikke lige sætte en finger på det, men dine ord rammer mig. Uden at jeg skal sidde her og sammenligne mig selv med Van Gogh, så ser jeg mig selv i så mange af dine ord, og jeg kan egentlig ikke lade være med at tænke på, om der er noget selvbiografisk over det du skriver. I hvert fald kanalisere du følelsen af ikke at passe ind i verden og hvor tosset det kan gøre en. Rigtig godt. Skriv. Mere. Tak.
Jess 1 år siden |
1 år siden
| Jessica Nielsen (Wonderland)
FodlænkeHej Stella,
Er glad for at jeg lige bemærkede at det er et gammelt digt, og på den anden side så var du jo så endnu yngre da du skrev det, og det er jo sådan set frygteligt.
Du skriver ikke om en specifik hændelse eller andet, der har kunne give dig grund til at have de følelser du beskriver i digtet. Det gør mig nysgerrig på, om du eventuelt bare har kunstnerens sørgmodige sind, det indre mørke som både er en gave og en forbandelse.
Noget i dit digt, rammer et meget ømt punkt i mig, nemlig genkendelsen fra da jeg selv var teenager. Hver dag var ikke en fest, men det kunne røg og alkohol gudskelov skjule, det er sådan jeg læser det du skriver. Du har et sted at flygte hen, men kun midlertidigt.
Råt, som al den bedste poesi.
Jess 1 år siden |
1 år siden
| Jessica Nielsen (Wonderland)
ÆrtenHej Jonas,
Ved ikke om hvorfor, men det var svært for mig ikke at lægge dine ord på et beat inde i hovedet. Jeg kan godt lide hvordan du starter meget poetisk, eller hvad siger man, uskyldigt måske, og så overrasker du med et langt mere groft sprog. Det var sgu meget cool, og det var slet ikke det jeg regnede med, da jeg læste titlen, jeg var ovre i sådan noget "Prinsessen på ærten" shit, haha. Anyhow, så synes jeg at selvom du bruger et lettere groft sprog, så har digtet et meget smukt udtryk og man er bestemt ikke i tvivl om hvad du mener. Kunne mega godt tænke mig at læse noget længere fra dig, hvor du har tid til at røre mere rundt i et emne, det tror jeg kunne være mega godt.
Keep it up,
Jess. 1 år siden |
1 år siden
| Jessica Nielsen (Wonderland)
Jeg vil tænde håbes flammeHej Henning,
Simpelt hen så absurd, at det du skriver giver mening i tiden - hvem skulle have troet det. Men med meget få ord, tror jeg du indfanger det de fleste af os går og tænker og føler, og det er egentlig meget rart; det er en ulykkelig tid, men jeg tror på at ord som dine kan skabe en form for fællesskab for menigmanden, der bare ønsker at kunne tænde sit tv, uden at skulle se noget så primitivt og tragisk som død i øjnene.
Jeg fandt i hvert fald en glæde i, at vide at du sidder derude og tænker som jeg.
Jess. 1 år siden |
1 år siden
| Jessica Nielsen (Wonderland)
Et kærlighedsdigt Del IHej Ella,
Faldt over del 2, og måtte straks finde del 1, for at se hvad det gik ud på. Nej, hvor er jeg vil med minimalismen og hvordan du med så få ord kan sige så meget. Så lidt er beskrevet både i del 1 og 2, men alligevel kan jeg tydeligt se scenariet for mig. Det var vildt nok. Keep going.
Jess 1 år siden |
7 år siden
| Jessica Nielsen (Wonderland)
Mennesket EllaHej,
Virkelig skøn og hyggelig historie. Ella er så ærlig og ægte og som læser, kan jeg i den grad relatere til hende. Let's face it, selve plottet har man hørt før, men din måde at skrive på (b.la. tempoet, der allerede er blevet nævnt), giver historien og tematikken en friskt pust (jeg hader det udtryk, men det passer sgu meget godt her) :-)
Jeg ville ønske, at jeg kendte Ella personligt, og den slags karakterer er altid super fede.
Tak for god læsning,
- Jessica, Wonderland. 7 år siden |
7 år siden
| Jessica Nielsen (Wonderland)
NemesisHej,
Hvor er det godt skrevet. Stykket om Nemesis især. Får mig til at tænke på en replik fra filmen "I Kina spiser de hunde". Gud skal føre Eigil til himmeriget, og Eigil forstår ikke hvorfor lige netop han skal i himlen. Gud svarer, at da Eigil altid selv mente i sit hjerte, at han gjorde det rette, så var det også det rette. Den tanke kan jeg meget godt lide. Indtil jeg kommer til at tænke på de kriminelle, der af den ene eller den anden årsag, mener at deres forbrydelse var i orden.
Man siger jo, at der ikke er langt mellem galt og genialt, og det er nok det samme, med godt og ondt. Og alle andre modsætninger, for den sags skyld.
Tak for god og tankevækkende læsning.
- Jessica, Wonderland. 7 år siden |
7 år siden
| Jessica Nielsen (Wonderland)
SkyggeHej,
Det herlige ved skriverier, er jo at de er til fri fortolkning, og lige dette rammer bare nogle følelser, jeg går med lige i mellemgulvet, og får mig til at se problemerne, fra et nyt perspektiv.
Digtet virker rent, men med støv under gulvtæppet, hvilket jeg synes fungere godt, og går budskabet stærkere.
Tak for god læsning.
- Jessica, Wonderland. 7 år siden |
7 år siden
| Jessica Nielsen (Wonderland)
Imens Jeg venter på at døHej,
Åh, meningsløsheden der følger med et dødsfald... Får mig altid til at tænke på, om det er værst at selv dø eller at være den efterladte.
Tak for god læsning, der vækker følelser hos én der også har mistet - et lille head's up; du er ikke alene.
- Jessica, Wonderland. 7 år siden |
7 år siden
| Jessica Nielsen (Wonderland)
Døden - uha!Hej,
Tak, fordi du har delt dette. Jeg er en til tider meget melankolsk person, der tit og ofte tænker på døden - både positivt og negativt. I denne tekst formår du, med ikke alt for mange ord, at beskrive nogle tanker, der ellers farer rundt i mit hoved og ikke kan finde deres plads.
Digtet er i sin enkelthed, en skøn historie om livet - jeg forestiller mig, at det er taget ud fra egne erfaringer - og selvom der bliver beskrevet "små-ting", som myggestik og arbejde, sidder jeg tilbage med følelsen af, at det har været et enestående liv.
Endnu engang tak for god læsning. 7 år siden |
9 år siden
| Jessica Nielsen (Wonderland)
PoesienHej Sophie,
Jeg har svært ved at finde de rette ord.
Jeg beundrer den måde, du bruger sproget på. Det er meget "gammeldags", om man vil, og det gør det, for mig, endnu mere interessant at læse. Jeg får en fornemmelse af, at være blevet kastet tilbage til en anden tid, hvor romantikken og poesien blomstrede.
Da jeg ikke kender sammenhængen med teksten, finder jeg det svært, at komme med noget konstruktiv kritik, men jeg kan fortælle dig, at du i mine øjne er virkelig talentfuld og at jeg ville nyde at læse mere fra dig.
Keep on writing! :-)
- Jessica. 9 år siden |
9 år siden
| Jessica Nielsen (Wonderland)
Igen i dagHej Amalie,
Tak for rigtig god læsning; Dit digt rørte mig rigtig meget, og jeg kan spejle mig selv i mange af dine ord.
Jeg synes, at du bruger sproget rigtig godt. Specielt sætningen "vi gik i krig - for der var ikke andre steder at gå hen" satte meget igang både i mine tanker og i mine følelser.
- Jessica. 9 år siden |
9 år siden
| Jessica Nielsen (Wonderland)
Lokke legHej Simone,
Rigtig godt digt og kan virkelig godt lide emnet. Afhængighed er en størrelse, der kommer i mange farver og skikkelser, men en ting har de tilfælles; De får os til at føle os frie og de får os til at føle os fangede. Dit digt, sætter mange tanker igang og det skal du have tak for.
- Jessica. 9 år siden |
9 år siden
| Jessica Nielsen (Wonderland)
Man skulle lære at tale franskHej Mathilde,
Super digt - du maler mange billeder og kan godt lide dine ordvalg. Specielt "Brække hver eneste knogle på virkeligheden og forveksle smerten med blind kreativitet" og "Man skulle ha nogen til at forelske sig i en, Helst mange, Og helst nogen, der kan tale fransk." synes jeg er utrolig interessant.
Der ligger, for mig at læse, noget komisk mellem linjerne, men samtidig også... jeg leder efter det rette ord... noget råt i det.
Tak for god læsning, jeg håber at høre noget mere fra dig!
Hilsen Jessica. 9 år siden |