7Mennesket Ella
Pigen med tungen · Han var da meget sød, var han ikke? Tænkte jeg m... [...]
Noveller
3 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Emilie Lundgren (f. 1993)
Pigen med tungen
   Han var da meget sød, var han ikke? Tænkte jeg med mig selv, alt imens menneskerne i toget gloede dumt på mig. Her sad jeg i toget, som netop var standset på Dybbølsbro station, iført én falsk øjenvippe, crop top (med print.. og ølpletter), gammel, ferskenfarvet kinderødt, og for slet ikke at nævne en absurd kort nederdel - hvis mønster overhovedet ikke matchede overdelen. Men sådan er det, når man nærmer sig de 30 og slet ikke har den fjerneste idé om, hvad der er moderigtigt længere.
   Jeg fik øje på en eller andens unge, som stirrede på mig med store, hvide øjne, som om hun havde set - og pludselig indset - at hun nok selv ville ende sådan en dag. Hvor herrebevares må hun have tænkt, da hun tilmed også valgte at række tunge til mig. Den fik hun da bare igen, altså tungen af mig. Hvorfor får man egentlig børn? Man kunne ligeså godt få sig sådan en app, som altid fortæller en sandheden. Du ved, 'ser min røv god ud i den her buks?'- sandheder.

Pigen med tungen og hendes velsoignerede mor steg af på Enghave, og det samme gjorde jeg. Vores veje skiltes ved Sønder boulevard, jeg drejede til højre, og de til venstre, selvfølgelig, de bor sikkert midt på boulevarden, øverst oppe med udsigt over København. Når men, han var da meget sød, var han ikke? Wilfred? Eller var det August? Han havde i hvert fald lyst hår og fregner - søde fregner, fine, runde og lige hvor de skulle være.


Enhjørninger, lyserød candyfloss og POP-slik
   "Ella? .. Det er din søster! Luk nu døren op, jeg skal lige tale med dig!"... og sådan blev jeg vækket en søndag morgen, uden nogen forståelse for, at jeg måske ikke lige var i humør til søsterlystig - som sikkert havde oplevet noget helt vildt spændende. "Kom da ind, kære søster" sagde jeg smilende, mens døren gik op. Jeg så straks, Albertes øjne skimme hele min lejlighed for en enkelt, ren siddeplads. "Ja, hvis jeg vidste, du kom, havde jeg da lige ryddet op" hostede jeg frem "Ja" svarede hun bare, som om, hun mente det. Som om. "Vil du have noget kaffe?" "Ja tak, og så skal du altså høre, hvad der skete for mig i går!", hvilket blev sagt mens jeg - med fronten til kaffemaskinen - kunne høre Albertes små, fedtede - sikkert komplet rene - hænder klappe mod hinanden. "Når, hvad så?" spurgte jeg, mens jeg satte mig på stolen, som egentlig godt kunne trænge til en kærlig hånd. "Ja, altså, nu skal du høre, du ved nok, Christian og jeg, vi har jo været sammen siden, jeg var, ja, hvad var jeg egentlig?" skreg hun nærmest af grin, "14?", "Gud ja, 14, og nu hvor jeg jo ligesom er blevet 23, har Christian altså, ja, friet til mig". Kliché som det lyder, sprøjtede jeg nærmest kaffe ud af munden, og sikkert også lidt ud af næsen "Giftes? Hold da op... og det er du glad for?". Alberte stak med det samme sin venstre hånd i ansigtet på mig, og hvis jeg ikke var blind før, var jeg det i hvert fald nu, for på ringefingeren sad nok verd... nej, universets største diamant. "Hold da op, den kunne garanteret brødføde alle de sultne børn i Afrika", "Hold nu op, Ella! Den er da så smuk!" snerrede Alberte mens hun kiggede forelsket ned på sit nye hus, altså diamantringen. "Ja, men så tillykke til jer", "Tak, Ella, brylluppet skal stå til sommer, og hvor tror du, det skal holdes?" "Hawaii?" svarede jeg grinende "Ja! Lige netop. Lige som det skal være! Når men jeg vil gå, skal fortælle nyhederne til Christians forældre senere! Tak for kaffe!" og sådan susede Alberte ind som en tornado af enhjørninger, lyserød candyfloss og POP-slik (det der springer rundt i munden på én, når man tygger på det) og skabte meget forstyrrende tanker i mit hoved. Ja, faktisk, efterlod hun mig med åben mund, kaffe i mundvigen og tomme øjne... Hawaii?


Den store nyhed
   Nu skete det, dagen vi alle har ventet på, offentliggørelsen af min kære søsters og sin kommende mands forlovelse. Tre få ord vi skal giftes kunne ikke siges uden kage - selvfølgelig med smag af jordbær (og tryllestøv) balloner, flag og små servietter hvis mønster lignede mest af alt små hjerter på syre, tror Søstrene Grene lige må tjekke deres varer igennem en ekstra gang. Når men, arrangementet blev holdt i haven hos mor og far, i det lille, gule rækkehus i Rødovre. Og der var ikke et øje tørt, jeg selv? Jeg sad med gaflen halvt nede i halsen og forsøgte at spise mig selv ihjel. Jo, jeg er da lykkelig på deres vegne, men behøver de at tvære 'Ella, du finder aldrig kærligheden' i hovedet på mig?

"Ih altså, Hawaii? Din far og jeg glæder os simpelthen så meget! Ella, hvad med dig? Så kan det jo være, du finder drømmeprinsen!" mor var blevet beruset hen ad aftenen, sådan rigtig, irriterende morberuset. Et eller andet sted ville en Hawaii-fyr da ikke være så slemt, men af en eller anden grund fik jeg - nærmest - råbt, rimelig akavet: "Jamen, mor og alle jer andre! Det skal I da slet ikke bekymre jer om! For jeg har da fundet drømmeprinsen - og ham for I at se, når vi rammer lufthavnen"... fuck.

Som aftenen skred hen blev øllerne drukket (nok mest af mig) kagen blev spist (nok også mest af mig) og pludselig virkede havelågen så indbydende, og jeg besluttede mig for at gå - uden at sige farvel. Ja, jeg ved det godt.

Som jeg lagde mig i sengen, vibrede min iPhone, det var far. Jeg swipede til højre: "Mussepigen, du sagde slet ikke farvel" "Nej, undskyld" "Når, men, jeg vil bare ønske dig en god natsøvn, og lige fortælle dig, at det altså er helt ok, hvis drømmeprinsen ikke er fundet endnu" smilende svarede jeg "Godnat far, men drømmeprinsen er fundet, bare rolig" og lagde på.


Ham den søde
   Tinder, tinder, tinder hvor sød musik opstår, eller i hvert fald hvor tissemænd og tissekoner mødes og 'snakker'. Og jeg mener ikke dem som gjorde rent på toiletterne i gamle dage. Er der virkelig bare ingen mennesker herinde med den mindste smule selvrespekt? Hvorfor har man et billede af sine bryster hængende ned over webcamet? Er det frækt?

Hov, hvad med ham August? Måske jeg skulle kontakte ham.

SMS lørdag den 26. februar kl. 18.34
   "Hej August. Kan du huske mig? Crop top og nederdel. Brunt hår og et sødt smil?"
   SMS lørdag den 26. februar kl. 18.35
   "Hej Ella. Ja, da. Hvad vil du? Og tak for sidst ☺"
   SMS lørdag den 26. februar kl. 18.37
   "Jamen, hvad skal du senere?"
   SMS lørdag den 26. februar kl. 18.45
   "Faktisk ingenting.
   SMS lørdag den 26. februar kl. 18.46
   "Jamen, os to + en øl + et par drinks?"
   SMS lørdag den 26. februar kl. 18.50
   "Klokken 20.00 på Liquid?"
   SMS lørdag den 26. februar kl. 18.55
   "Aftale. See u ☺"

Yes, den er hjemme. Når, hvad skal jeg have på? I hvert fald ikke det samme som sidst, har ikke fået vasket, og crop toppen er nærmest gul af øl.. stadig. Prustende åbner jeg skabet, som virker tomt, selvom der måske ligger for flere tusinde kroner. Har jeg virkelig ikke noget sort, almindeligt. Virkelig. Jeg må være den eneste i verden, i hvert fald i København. Når, jeg må satse på ansigtet -og nu er det jo ikke fordi, vi ikke har set hinanden nøgne før. Faktisk overhovedet ikke.


Ups
   Forsinket - som altid - åbner jeg døren til baren og ser med det samme August siddende ved det bagerste bord, med sit lyse hår og sine fregner. Han vinker mig hen, og jeg vakler over mod bordet iført alt for høje hæle, til alt for korte, blege ben (med minus forståelse for, at nu altså stadig er vinter.. hvad gør man ikke for at se godt ud? Bare en smule i hvert fald) "Hvor er det godt at se dig! Jeg håber, det er i orden jeg har bestilt en Strawberry Daiquiri til dig" jeg hader den drink.. "Ja, det er da bare helt ok, mange tak". Den lyserøde, prinsesse drink placeres foran næsen på mig, og med det samme tager den mig tilbage til 18-årige Ella, som var lykkelig og uvidende om den knastørre fremtid, hun ville møde. "Når, noget nyt?" "Nej, jeg ville bare se dig igen" svarede jeg, mens jeg forsøgte at spille uskyldig, sexet med sugerøret lænet opad underlæben "Det er jeg glad for, skal vi ikke have lidt mere at drikke?". Og det fik vi, og klokken nærmerede sig 02.00, og jeg var nok blevet lidt småfuld - ok ret fuld, og vi sad nu og snavede på bagsædet i en taxa på vej hjem til ham. Præcis ligesom sidste gang. Men det gjorde vel ikke noget?

Morgenen efter fandt jeg endnu en gang mig selv siddende i toget i retningen mod Enghave, præcis samme tid og samme sted som sidste gang. Menneskerne rundt om i togkupéen stirrede atter på mig - pigen med tungen var dog ikke at finde. Stinkende af alverdens cocktails og sikkert også andet sprut, valsede jeg ud af toget og gik mod min lejlighed. Walk of shame, tror jeg nok det kaldes. Du ved 'jeg har lige bollet en fyr for anden - måske femte gang, hvis samme nat tæller - og nu går jeg her grim som bare fanden'-hjemtur. Absolut nul værdighed, hvad mon folk tænker? Når, det er vel lige meget, jeg er hjemme nu. Og her kan ingen dømme mig.

SMS søndag den 27. februar kl. 09.13
   "Jeg har tænkt lidt over det, og jeg vil gerne med til din søsters bryllup"

Ahvad? Ups...


Godt jeg har jer
   Overfor mig sad Signe og Alba, mine to tætteste veninder fra gymnasiet - nok også mine eneste. Den gang havde jeg permanentet, afbleget hår og kassebukser. Ikke den mest charmerende, men jeg fik da set en tissemand eller tre. "Så du sås altså med ham August igen? Hvordan var det?" "Ja, altså, det var faktisk hyggeligt. Han er god nok.. men, jeg kom åbenbart til at invitere ham med til min søsters bryllup på Hawaii..." "For fanden da, Ella" "Ja, men måske er det ikke så dumt, jeg havde jo også lovet højt og helligt at jeg havde fundet drømmeprinsen til min mor og far.. og resten af selskabet, og at de nok ville få ham at se i lufthavnen". Signe tog en slurk af sin kaffe latte - som i øvrigt ikke fås bedre end her på The Living Room - kiggede mistænksomt på mig "Jamen, hvad venter vi så på? Vi skal da ud og finde noget flot og ikke farverigt tøj til dig" "Ja!" blev der nærmest råbt i kor af Alba og jeg. Cafeens gæster skævede over på os - typisk kvinder, vanvittige kvinder, tænkte de nok. Men jeg var ligeglad, her sad jeg med to veninder og tænkte for mig selv godt jeg har jer!


Lovehandles og sådan noget
   Kufferten pakket, min nye, ikke farverige, kjole lå øverst og det frække undertøj var der skam også pakket. Nu manglede August bare. Orv, jeg må ikke glemme min tandbørste.

"TAXA!" fik jeg råbt, og taxaen fik jeg. Chaufføren åbnede bagsmækken og hjalp mig med at få min kæmpe kuffert ind - som så absurd stor ud lige pludselig. Når, jeg satte mig ind: "Lufthavnen, tak" og here we go.

Jeg fik betalt og tilmed husket gigakæmpekufferten, og fandt mig selv stående, ventende på drømmeprinsen som i mit eventyr var lyshåret med fregner, åbenbart. Jeg tændte en smøg, og kunne pludselig mærke sommerfuglene i min mave. Hvorfor nu det? Jeg er nok bare sulten. Hov, der kom han, skandinavisk og lang som et bræt. "Du ser godt ud" sagde han og kyssede mig på kinden, jeg kunne ikke lade vær at smile, mens jeg så på ham. Stop, det er fjollet.

Jeg smed smøgen - selvfølgelig inden for den gule firkant, som fint illustrerer burfølelsen - og gik hen mod hovedindgang 3. "Slap helt af" hviskede August, når ja, for det er jo heller ikke dine forældre, hvis ældste datter stadig er ugift og ligner mest af alt en begyndende kattedame, med alt for små, korte ben og med deller, som vidst nok ikke er af godkendt størrelse, som pludselig skal introducere en stor løgn - i egen høje person.

Længere væk kunne jeg se en ivrig kvinde (pige?) som helt klar var Alberte. Ved siden af hende stod Christian med siden forældre, og selvfølgelig mine forældre ved siden af, som alle stod glade og ventede på mig.. selvfølgelig, og ham, den omtalte drømmeprins. "Hej, jeg hedder August" blev der sagt med et glimt i øjet og overhovedet ikke en snært af nervøsitet i stemmen. Hallo, hvem kan det? Han må være et overmenneske - eller måske en alien "Når, så du må være Ellas drømmeprins" sagde mor (selvfølgelig) "Drømmepr...?" "Ej, hvor vi glæder os, var Alberte? Det bliver simpelthen fantastisk" afbrød jeg, og heldigvis lod August bare som om intet var hændt.

Jeg satte mig på hug, åbnede min kufferter og fiflede efter mit pas, da vi ankom til kontrollen, da jeg pludselig hører: "Ej, Ella, du har jo fået lovehandles" skreg Alberte nærmest af grin, og gjorde mig da slet ikke pinligberørt alt mens alle da lige skulle have et glimt af mine ikke skjulte sidedeller. "Jeg synes, de er dejlige" hviskede August forbi mit øre, mens han passerede mig og smutte gennem kontrollen.


Skriggul bikini og spejlsolbriller
   Det der Hawaii? Det er da meget lækkert! Her ligger jeg i min skriggule bikini, drikker Mojitos og kigger på mænd.. ok, på August som svømmer rundt i poolen med Christian. Han er da meget sød, ham der! Godt jeg har mine spejlsolbriller på, så han ikke kan se, at jeg følger ham med mine øjne. Åh nej, tænk hvis han kan se det, jeg må hellere kigge væk. Jeg vender mig om på maven. "Fik du det hele med?" sagde han pludselig mens han stod der med vådt, lyst hår og et kækt smil. Jeg kunne ikke rigtig andet end at smile tilbage, for hvem kunne jeg narre? Jeg havde været en pervers lurer - måske endda i flere minutter. Min søster, far og mor lå et par solsenge henne, hvilket jeg selv havde valgt. Skulle jo nødig vise mine deller frem til søster som i øvrigt ingen deller havde (ja). August hoppede i vandet igen, jeg med. Jeg hang selvfølgelig opad vandkanten - det havde jeg set smukke kvinder gøre i modebladene - og pludselig satte Alberte sig på vandkanten og kiggede lykkeligt på mig. "Jeg er simpelthen så glad, Ella" inderst inde var jeg jo glad på hendes vegne, og nu hvor livet jo egentlig slet ikke var så slemt ved mig for tiden, svarede jeg bare tilbage "Det er jeg virkelig glad for. Er du spændt på i morgen?" "Om jeg er. Jeg er så glad for, du er med" svarede Alberte og strøg mig på armen og lagde sig tilbage på solsengen med sit lækkerbrune, spinkle korpus.


God nok
   August og jeg havde fået eget værelse, hvilket nok også var bedst. Ja, vi skulle jo nok have sex. Og det havde vi... mange gange. I badet, i sengen, på gulvet, opad terrassedøren - som var lavet af glas - og vi fik nok også skræmt et par hotelgæster væk, måske fordi vi havde sex, men måske også fordi, min tatovering på den ene røvballe, nok ikke var så smuk længere efter alle de år, men det var lige meget, det var sjovt og dejligt. Og faktisk bare helt vildt ok! Trætte lagde vi os i seng måske omkring klokken 23. Der lå vi, to nøgne mennesker, den ene mere rød end den anden, ok, jeg var den røde - havde nok glemt solcremen i de værste timer - og snakkede bare natten lang. Han er god nok, tænkte jeg med mig selv og faldt i søvn. Ikke i hans arme, tværtimod, langtfra, der var simpelthen for varmt til den slags, og nu havde vi jo begge lige været i bad.

Morgenen efter, altså dagen hvor brylluppet skulle stå, vågnede jeg og følte mig egentlig ok. Der lå en smuk, blondt fyr ved siden af mig, og da jeg rejste mig, fik jeg øjenkontakt med hans perfektskabte, runde, muskuløse numse - smilende tog jeg mine ting og listede ind til min søster som boede på værelset lige overfor.


Ja
   "Hvordan ser jeg ud!" spurgte Alberte med et hurtigpustende, nervøst stemmeleje. "Smuk som altid" beroligede jeg hende med, hvilket jeg i den grad også mente. Makeupstylisten og hårstylisten - mindre kunne ikke gøre det - forlod værelset efter små 3 timers arbejde, og jeg selv havde presset min nye kjole ned over røven, og fandt mig selv igen i et alt for højt par stilletter. Men hey, jeg så godt ud.. synes jeg.. tror jeg. Gav min søster et kys på kinden, tog min clutch i hånden og kig ned mod stranden. Ja, ordet ja skulle da gives på en strand, på Hawaii, i solskin.. faktisk ved solnedgang. Ad, men det var sådan det skulle være.

Jeg skimmede baghovederne og fandt min lyshårede lækkermås siddende på forreste række ved siden af min mor og far - og her havde han oveni købet reserveret en plads til mig mellem ham og min far. Der sad jeg nu egentlig meget godt. Kender I de øjeblikke hvor alt føles helt rigtigt? Som om intet kan stoppe dig. Sådan havde jeg det. Og når man tilmed også får lov at høre sin søster sige ja til sin drømmeprins, kan det da næsten ikke blive bedre.

Og når ja, August (lækkermås) og jeg blev faktisk kærester - i medgang og modgang og lovehandles og alt sådan noget, ik?

- Mennesket Ella

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 28/06-2016 09:06 af Emilie Lundgren (EmilieMee) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 3006 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.