5 måneder, 16 dage siden

Når alt ånder fred i stormvejr

Kære natbog (XVI) – ingen...
Olivia Birch...
3 år siden
Dag nr. 3 på fyldepennen....
Gaffa Brandt
6 år siden
Rich's og kaffebønner bla...
Camilla Rasm...
4 år siden
Glædelig blæsevejrs-dag!
Katrine Søre...
5 år siden
Flytnings-spænding, og li...
Kasper Lund ...
3 år siden
Grungekaffe og brækket ry...
Michael Nevs...
1 år, 8 måneder siden
I'm not perfect and I kno...
MysteriousGi...
6 år siden
Træt af ustyrlige køtere....
Kianna Kitte...
1 år, 10 måneder siden
Højskolehjemkomst.
Hanna Fink (...
5 år siden
Kære natbog (VII)
Olivia Birch...
4 år siden
Titte bøhh
Racuelle Hei...
4 år siden
Pensionisten
Hanna Fink (...
3 år siden
Happy Pride Week!
Kianna Kitte...
1 år, 10 måneder siden
Husk at drømme en drøm i ...
Camilla Rasm...
4 år siden
Ferieslut
Hanna Fink (...
4 år siden
Da jeg lærte at skrive
Olivia Birch...
4 år siden
Det er en af de dage...
Kianna Kitte...
1 år, 6 måneder siden
Skriftlige prøver ... Slu...
Anne S. Chri...
5 år siden
The last soppetur
Olivia Birch...
3 år siden
So many feelings on one t...
MysteriousGi...
6 år siden
Samfundet trænger til en ...
Kianna Kitte...
1 år, 8 måneder siden
This is not a Bridget Jon...
Camilla Rasm...
4 år siden
Hadet til ham der ødelagd...
Musenmia
23 dage siden
Jeg skrev en tekst jeg sk...
Regitze Møbi...
4 år siden
Vindstille julefrokost
Olivia Birch...
4 år siden
Læring og andre samfundsn...
Ole Vind Raa...
5 år siden
Drømmen om huset ved have...
Ruth Christe...
2 år siden
At være noget - at blive ...
Salomon
4 år siden
Barndomsdrømme - Kasper L...
Kasper Lund ...
3 år siden
Min tur til London...
Kianna Kitte...
1 år, 1 måned siden
Oktober
Camilla Rasm...
5 år siden
Hverdag
Hanna Fink (...
7 måneder, 3 dage siden
Sikke et vejr!

Et par huse længere nede af vejen, er en palle isoleringsmateriale "eksploderet" og pladerne er fløjet ud over markerne - nogle er så langt væk som en kilometer. Nogen kommer til at stå op til noget af en oprydning.

Hestene klarede nytårsaften uden uventede problemer. Konkurrencehesten stresser op og væver - men heldigvis kun kortvarigt (og kun når der er mennesker på besøg, kan vi se på overvågningen). Han fik sig et skud magnesium - om det har virket aner jeg ikke, men hellere være på den sikre side. Opstalderponyen var umiddelbart mere cool - men havde dog spredt alt sit hø ud i hele boksen, da jeg ønskede dem godmorgen i morges. Nytårsaften er ikke for dyr. På facebook florerede en underskriftsindsamling, der ville forbyde fyrværkeri til private. Jeg er uenig. Så længe man tænker sig om både i forhold til sikkerhed og omgivelser, ser jeg ikke problemet.

Renoveringen af stueplanet skrider langsomt men sikkert fremad. Vi har selv designet vores trappen, Teak har skåret til og sat vangerne op. Det bliver en drøm af en lille stue. Trappen bliver SÅ fed. Alt er beregnet, skåret ud og overvejet nøje. Nervepirrende var det at løfte pindene op fra saven og sætte dem op mellem loft og gulv...og holde vejret mens vi testede om alle teorierne holdt stik. Det gjorde de, bortset fra en halv cm. Den halve cm blev lyn hurtigt fundet i form af en skæv væg. Ind med en lille bitte kile, og så kører det. Det bliver SÅ fedt. I stedet for at man kommer ind i en mørk gang, kommer man nu direkte ind i et stort, lyst køkken, med direkte adgang til stuen, hvor trappen er placeret, som leder ovenpå. Bag trappen er kontoret gemt væk, så der er mulighed for arbejdsro. Det bliver så skønt! Lige nu er kontoret, computerne komprimeret ind i vores tidligere soveværelse ovenpå, men den konsekvens, at vi pt sover i gæsteværelset, eftersom soveværelset pt - tja - mest af alt er et pulterkammer med skrivebord.

Skrivebordene ryger til salg når kontoret er færdigt. To lækre hæve-sænke borde, det ene i kirsebær. Udskiftes med en lang bordplade fra væg til væg i eg, som matcher trappen og gulvene. Hvidt på væggene, med plads til det personlige touch. Uha jeg glæder mig. Det bliver vores. Ingen har noget lignende, fordi vi selv har lavet planen, drømt drømmene og ført det hele ud i livet.

Teak er gået kold. Blæsevejret er hårdt, når man render rundt udenfor det meste af dagen. Jeg er rastløs over arbejde jeg er bagud med, tilbage fra sidste år. Der vanker sikkert reprimander på et eller andet tidspunkt, men jeg er bare ikke stærkere og jeg nægter at miste mig selv i processen. Intet job er det værd.

Jeg fik knækket koden til min opadgående vægt i slutningen af 2018 - og fik smidt 3-4 kg. Jeg har mega optur på. Det hele kunne lade sig gøre, ved blot at køre ekstra grøntsager indenbords, sørge for at have frugt på lager til hjemmearbejdsdagene og ellers komme ud og ride. Min nu 12 års konkurrencehest har aldrig gået bedre. Hans titel som springhest til trods, så lægger han sig let som ingenting ind i passage - en pigedrøm som jeg virkelig nyder med ham. Hans styrke og spring og naturlige lethed ved at sætte sig på bagparten er helt fantastisk. At mærke det kæmpe dyr arbejde koncentreret ved næsten ingen påvirkning - det er for vildt. Han er modnet efter flytningen, så vi samarbejder uden de hop og badutspring og frustreringer, som vi havde da vi var opstaldet. Han er virkelig blevet den fantastiske hest, jeg vidste han gemte på. Kammeraten er røget i tilridning. Han opfører sig til gengæld ikke helt fantastisk, simpelthen fordi han er nået at blive gammel og ikke har prøvet nok i sit liv. Jeg kunne ikke have gjort noget for at forberede ham bedre, selvfølgelig kunne man altid have prioriteret tiden anderledes, men så var der andet jeg ikke havde nået. Jeg har ikke fortrudt. Jeg er sikker på at der kommer en god dreng hjem igen og jeg glæder mig helt vildt til at komme igang med ridningen. Jeg glæder mig til at uddanne og lære - ikke kun lære ham at blive fortrolig med mig, men i høj grad også sætte krav til mig selv og min ridning, som skal tilpasses Kammerat, som langt fra er lige så stor bullerbasse, som konkurrencehesten. Han er tværtimod nervøs, let skræmt og bakker af ved for meget pres - helt modsat den anden. Det bliver en udfordring. Jeg har tænkt mig at tage den, men jeg har i høj grad også tænkt mig, at gøre hvad jeg kan for at komme helskindet igennem udfordringen. Jeg har haft de brækkede knogler jeg skal, jeg har ikke brug for flere.

Vinden hiver i de høje popler. Til sommer fælder vi dem og måske andre af havens træer også. De er ikke passet er blevet for store. Vores sted bliver fantastisk. Jeg er vild med det, hver eneste dag. Jeg glæder mig til at mudderet er væk, og der er lavet en grusvej. Jeg glæder mig til og over hver eneste forbedring.

Jeg glæder mig over min nye elkedel, en julegave jeg fik. Den har lige kogt vand til en hurtig kop varm kakao.

Intet bedre end varm kakao med mælk og indre ro i stormvejr.

Rigtig godt nytår derude.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Når alt ånder fred i stormvejr er publiceret 01/01-2019 20:49 af Sophie Hatter (Femininum).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.