Hvor er det skønt at have ferie. Klokken er mange, men jeg kan blive oppe lige så længe jeg har lyst og sove lige så længe jeg vil i morgen. Bare dejligt.
Men er i et lidt underligt humør lige nu. Føler en trykken i min mave, ved bare ik hvorfor.
Har tænkt meget idag. På mig selv, mit liv og min fremtid. Nogengange frygter jeg, at jeg aldrig vil komme nogen vegne. Frygter, at jeg er for doven til at gøre noget ud af mit liv.

Er begyndt at blive nervøs omkring det Uganda-halløj. Somom det begynder at blive alt for virkeligt. Lige for tiden føler jeg slet ikke, at jeg har mod på det. Men håber det ændrer sig.
Jeg vil ikke under nogen omstændigheder melde fra. Aldrig. Jeg VIL afsted. Selvfølgelig. Men er bare lidt nervøs. Det går vel over. Eller så blir det bare værre jo nærmere jeg kommer afrejsedagen. Hmm...vil bare nyde de næste to måneder indtil.
Skrev lidt med D. idag. Han er jo på Roskilde. Ved ikke om jeg bør være bekymret. Altså vi har jo kun lige mødt hinanden og kender knap nok hinanden, og jeg ved, hvor nemt det er at finde en fyr(pige i hans tilfælde) når man er fuld og glad og på festival...

Men han skrev da en sød besked til sidst:
"vi ses snart...din lille fullerik:)"
Det synes jeg, var lidt sødt...på en eller anden mærkelig måde. Men skal nok ikke lægge for meget i det.
Må se tiden an.
Var på stranden idag med nogle veninder, min lillesøster og den ene venindes lillebror på 10 og hans to venner. Hyggeligt. Havde smurt mig ind i solcreme hjemmefra, så tykt et lag at jeg til at starte med lignede en mumie, når jeg kiggede i spejlet, men åbenbart var det ikke godt nok. Mit hoved og især panden er knaldrød...Typisk.

Er bekymret for en veninde. Hun er meget deprimeret for tiden. Tror til dels det har noget at gøre med, at hun har nattearbejde for tiden. Er sikker på, at det må være enormt psykisk hårdt. Men der ligger nok også mere i det end det. Hun har en del problemer med familien osv. Ved bare ikke, hvad jeg kan gøre for at hjælpe hende. Har skrevet til hende, at jeg er der, hvis hun har brug for det, mere kan jeg vel ik rigtigt gøre?

Egentlig utroligt, at jeg ikke er mere forstyrret i hovedet end jeg er, når man tænker på min familie.
Mine forældre der skændes, når de er sammen og lader det gå ud over mig og M.
Min mor der fortæller, hvor mange dårlige sider min far har, og jeg ved ikke, hvad jeg skal svare til det...

Min mor der lige har fortalt, at hun skal giftes med C. Her om et par uger. Bare på rådhuset, ikke noget stort...men alligevel.
Min far behøver ikke vide noget...hmm...Jeg skal i hvert fald nok lade være med at fortælle ham det, men det er da lidt underligt...

Min far der er begyndt at bande og råbe op, bare der går ham den mindste ting imod...

Hmm...og det mest underlige er, at jeg er så underligt ligeglad. Som om jeg har vænnet mig til, at jeg ikke kan regne med noget.

Det eneste, jeg mærker, er den åndssvage følelse i maven. Men det er nok bare lige nu. Og det er nok bare træthed.
Og menstruation. Bliver altid så irriterende dramaqueen-agtig melankolsk og nærtagende, når jeg skal have/har mit lort...Så det er sikkert det.

Må hellere sove.