Jeg er kommet i tvivl om, hvorvidt jeg har valgt den rigtige linje på gymnasiet.
Flot klaret!! Doh! Efter under en uges undervisning.

Men i hvert fald har jeg kontaktet min studievejleder, som gerne vil have et møde med mig, så noget kunne godt tyde på, at jeg har valgt forkert, hehe!

Jeg har bevidst valgt en samfundsfagliglinje, selvom jeg vil være læge - og det syntes totalt ulogisk, men med planlægning af fag osv. er det faktisk muligt at få præcis de samme fag på samme niveau, på min linje som på den matematiskelinje, bortset fra at kemi er på c- i stedet for b-niveau (men det kan man altid læse op, hvis man får brug for det).
Desværre virker det lidt som om, det er en omvej at gå, hvis man skal opgraderer sin matematik fra c til b i 2.g, og igen fra b til a i 3.g - men jeg kan ikke helt gennemskue det!

Det eneste jeg ved er, at jeg er forvirret, og at jeg godt kunne bruge et råd fra en vejleder, fordi man nogle gange som elev ser de ting der i princippet er muligt, men som i realiteten er umuligt!

Så er der jo også lige det med vennerne, hvilket ikke spiller så stor en rolle, men jeg overvejer det lige, nu hvor jeg tænker på forskellen af de to linjer.
Jeg bor jo på min skole, og jeg går i klasse med 2 elever der også bor her, og jeg har ikke vildt meget tilfælles med dem, hvorimod jeg har meget til fælles med dem fra den matematiske klasse, som bor her på skolen.
En anden fakta er at i min nuværende klasse er der kun 6 drenge! Hvad siger det lige om de kommende klassefester!? Tøsefnadder! Adr! Altså piger er gode nok, men i længden er de for fnadrede - siger jeg, som nogle af mine 'punkede' veninder betegner som en meget piget pige :P

Jeg snakker også rigtig godt med 3 af drengene fra matematikklassen, hvorimod jeg kun snakker med 1 dreng fra min klasse. De andre er simpelthen så generte!
Det er dageleverne egentligt generelt! Så fucking generte! Jeg synes de er søde, og jeg ved, at de har meget at give af, men de tør ikke vise det endnu, og så er det alle os dominerende typer der kører løbet.

I matematikklassen er der flere af os herboende elever, så der er folk måske ikke så generte!?
Desuden ville det da ikke være helt nederen, at kunne sige man var matematisk student :P

Men som sagt er det det tekniske, der nager mig mest!
Også troen på mig selv. Er jeg virkelig god nok til at klare matematik, fysik og kemi på a- og b-niveau!?
Hvilket måske er lidt fjollet eftersom jeg fik 11 i matematik og 13 i fysik/kemi til eksamen i 10. klasse?
Og jeg 'kun' fik 10 i tysk og dansk?

Jeg synes bare, at det hele er så fucking spændende. Jeg vil gerne lærer meget om det hele! Både matematik, samfundet, fysik, tysk, engelsk, kemi, musik, idræt, religion - ALT! Undtagen dansk hvilket jeg desværre ikke kan slippe af med!

Alligevel er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg kan klare matematisklinje. Er jeg så rå? Når man er god til det hele, er det svært at skulle vælge det ene til frem for det andet!?

Hvorfor valgte jeg så samfundsfaglig in first place?
Tja, jeg vidste virkelig IKKE, hvad jeg skulle vælge, så jeg lyttede til mine venner, der havde erfaringerne, og de fortalte, at det var de sygeste nørder og troende folk, der havde naturvidenskabliglinje, og dem af mine venner, der havde en naturvidenskabliglinje, ønskede faktisk at skifte, fordi folk var så anderledes end dem.

Men nu hvor jeg kender nogle af de naturvidenskablige elever på min skole, tror jeg ikke, der er så stort skæl på de to linjers elever, for der er fandme også socialt handicappede i min klasse (undskyld udtrykket).
I virkeligheden mange af de elever i min klasses valg af samfundsfagliglinje ikke et tilvalg af dette, men et fravalg af alt andet? Hvor eleverne i naturvidenskablig har valgt noget til, fordi de brænder for det?

Jeg er ikke en mastermind i skolen lige nu, men det er fordi, jeg har været ude af skolen i 1 år!! Derfor er der så meget jeg ikke kan huske, men som jeg har lært. Men jeg kan mærke det komme tilbage til mig, og det kommer hurtigt!