Jah! Efterårsferie. På en eller anden måde er det vel en rigtig lækker ting. Det er i hvert fald noget af et luksus problem, når man mest af alt har lyst til at afskaffe ferien. Jeg gider det bare ikke for så skal jeg besøge min mor, og det er egentligt ikke, det jeg ønsker mig alt for meget.

Nå, jeg fik da besøget udskudt lidt. Eftersom jeg tog til klassefest i fredags. Vi var rigtig mange, og jeg hyggede mig super meget. Selvom der selvfølgelig igen var folk der troede, at mig og CM har noget kørende. Det ville egentligt ikke gøre mig noget, hvis ikke folk blev sure af det pga. at han har haft noget kørende med en anden fra klassen - så han er totalt off limit for os andre. Han er nu sød. Han er ved at få noget kørende med en pige, og jeg elsker bare, at han kommer til mig og snakker om det. CH var også en rigtig bitch - han vil simpelthen ikke være i samme lokale som mig. Han er bare for meget.

Lørdag tog jeg hjem til min kæreste. Det er lang tid siden jeg har været hjemme ved ham, for jeg prøver egentligt at undgå hans forældre. For det første er jeg stadig bare kærester med ham og ikke hans familie.
Jeg ved ikke rigtig hvor slemme de er. Hans mor gav mig da et knus og fik mig til at drikke et glas rødvin med hende, men faren han er lidt speciel. Han har det med at komme med nogle rigtig spydige kommentarer, som jeg ser som hans mærkelig form for humor, men det er ligesom om det måske ikke er for sjov.
Både min kæreste og hans bødre har det i hvert fald med at sige til mig, at han jo ikke mener det helt så slemt som han siger det, og det hjælper i hvert fald heller ikke, at jeg bare smiler og flirter lidt (sådan er jeg mod alle) for jeg bringer virkelig hans pis i kog.
Nogle gange har jeg bare lyst til at minde ham om, at man ikke selv vælger sine forældre, hvor i mod man jo faktisk selv vælger sin kæreste, når han er lidt for meget efter mig og min kærestes forhold.

Ej, jeg ved det ikke rigtig. For jeg kan jo godt bare smile til ham og være sød, men jeg har mest af alt lyst til at diskutere med ham. Han kan jo ikke bare tro, at han skal bestemme, hvorvidt hans søn skal være kærester med mig, og hvor godt vi passer sammen. Men jeg føler ikke helt, at den ligger på mig. Der er bare ikke andre i den familie der svarer ham igen. Han bliver bare så stiktosset, og så beder han bare folk om at flytte af helvedes til, hvis de siger noget til ham. Han er bare ikke et særlig rart menneske.

Jeg er bare heller ikke vant til forældre. Der er næsten ikke nogle af mine venner der bor hjemme, så jeg møder aldrig deres forældre. Jeg ser aldrig selv mine forældre, og fordi de er skilt, så har de ikke spillet på den der forældre-rolle i mange år, fordi de begge to har haft travlt med at blive min 'bedste ven'.
Jeg ved ikke hvor seriøst man skal tage forældre, og hvor meget man bare skal respektere dem, fordi de bare er lidt gamle og ikke kunne finde på at tage i mod gode råd.

Jeg ved heller ikke hvornår han skal møde mine forældre. Det vil han bare pisse gerne, men den er altså lidt tricky.
Jeg ser aldrig min far - så skal jeg nu til at arrangere et eller andet med ham, bare så han kan møde min far? Min far har da også haft en kæreste i 2 år - og hende har jeg aldrig mødt. Skal vi lave en middag sammen, hvor vi møder kærester eller hvad?
Det er måske lidt mindre, hvis han skulle møde min mor. Problemet er jo så bare at vi enten skal tage hjem til hende og bo en weekendstid eller også skal min mor komme over til mig og bo og så skal de mødes. Det er bare lidt meget. Kan man ikke lige få lov til at gå ud at spise, og så ikke se mere på hinanden den dag?