Jeg er så VRED på ham, er han klar over det. Han driver mig til vanvid. Jeg kan ikke klare det. Ikke et sekund længere. Det er for svært. Han betød for meget. Det gør han stadig selvom jeg ikke ønsker at indrømme det. Det er underligt som kærligheden kan ødelægge alt hva? Fuck hvor jeg hader det. Før han kom troede jeg ikke på den slags. Jeg troede ikke på kærlighed nemesis og ensomhed. Den slags var kun for svage uduelige mennesker. Jeg var stærk. Så ufattelig stærk. Men han, HAN ødelagde det hele. Jeg var jo bare sammen med ham for fanden. Hvorfor?????? Hvis jeg bare ikke havde gjort det, så var det hele anderledes. Ved ikke om han fik mig så langt ud som jeg er kommet eller om jeg var det i forvejen. Jeg var ikke vred før, det kan jeg huske. Det er noget jeg først er blevet nu. AHHHHHHAH. Jeg har lyst til at skrige. Lyst til at græde højlydt. Ligge i foster stilling og forsvinde ind i en mørk, mørk verden. Jeg kan ikke. FUCK hvor ville jeg gerne. Stilheden stopper mig. Tomheden sætter en bremse for mine lyster. Jeg kan ikke. Ikke en eneste tåre har tænkt sig at bevæge sig ud af mit øje. Ikke en eneste. Jeg kan huske den sidste tåre. Det er lang tid siden efterhånden men jeg kan stadig smage den. Stadig føle da den pressede sig ud af min øje og ind i min mund. Salten. Jeg savner salten. Jeg kickbokser. Har snart smadret min dør. Men jeg skal altså have noget at sparke mod. Jeg skal føle modstandskræften. Jeg er så inderligt galt. Jeg kan ikke engang få et ordentligt råd fra min bedste veninde. Selv ikke den klogeste ved hvad jeg skal gøre. Hun snakker om at jeg fortjener bedre end ham. At han sårer mig for meget. Jeg giver hende ret. Han sårer mig. Om jeg fortjener bedre, ved jeg snart ikke. Jeg synes han er fantastisk. Minus at han kun skiver når han er fuld, minus at han har været sammen med en anden mens han sad og skrev at han gerne ville være seriøs med mig. Den næste dag siger min veninde til mig at jeg ikke skal glemme ham. Det var ham der fik mig til at tro på forhold igen. Jeg ved ikke hvad det er? Hvorfor kan hun ikke bare bestemme sig. Hvorfor kan jeg bare ikke bestemme mig. Jeg kan ikke lide at fucke andre mennesker sådan op. Hvis jeg gør det altså. Jeg er ikke sikker. Måske betyder jeg intet for ham. Måske er jeg bare en fisse han gerne vil stikke sin pik op i. Måske er jeg bare endnu en ho han skal manipulere med. Det har han i hvert fald gjort. Hvis det var det han ville, så fair nok. Men nu har han gjort det - kan han så ikke stoppe igen. Forlade mig kold og følelsesløs uden chance for at tro på kærlighed igen? Ligesom en anden gjorde ved mig for nogle år siden. Hvor jeg efter hans manipulering lå i foster stilling og med kolde tårer ned af mine kinder i et halvt år, hvorefter jeg gik ud og horede til højre og venstre for at glemme. Hvis det bare var for at manipulerer med mig siger jeg tak, fordi han skred bagefter. Gør DL ikke også snart det? HVORFOR FUCKER HAN IKKE BARE AF? HVORFOR. Jeg bliver komplet sindssyg. Jeg kan virkeligt ikke holde til det. Jeg har prøvet at hore mig ud af det. Det hjalp ikke jeg blev bare kaldt billig i stedet for. Jeg begyndte bare at græde over DL. Det var så skidt den aften. Der krakelerede masken virkeligt. Stella den seje forsvandt. Den stærke unge kvinde der aldrig opgav hendes drøm blev til en sårbar hjælpeløs lille pige… Han betyder så meget. Betød så meget. Hvorfor stopper det ikke????