“Anklaget”. Efter Riz-Raz tog vi i Dagmar og så “Anklaget”.

Vi styrede bevidst uden om Palads eftersom vi begge har en FOBI overfor det popcorn-helvede. Vi ville helst ha’ endt i Grand, men der gik filmen desværre ikke. Det blev Dagmar.
Prutte-popcorn-stanken hang dog lige så tungt i luften her, men på en langt mere overkommelig måde.

Vi fik et par gode pladser, midt for og satte os mageligt tilrette i sofa-stolene…KLAR TIL UNDERHOLDNING.
Midt i mens vi sad og gearede hinanden op over hvor underligt det egentlig er, at man partout skal købe favnen fuld af ædelse når man skal i biffen, sætter der sig et par tøser ved siden af L med varm mad!!! Den var ny. Ja, de sad med noget varmt take-away mad i store ”pap-arrangementer”. Lugten af majonæse, kylling og karry blandede sig med popcorn-stanken. Knitren fra slikposerne og lydene fra sugerørene satte blot prikken over i’et. Der sad vi, mennesker i mellem mennesker. Det var både herligt men samtidig…pisse for meget.

Filmen opslugte mig heldigvis. Den var hård, benhård og virkelig velspillet. Løb mig koldt ned af ryggen. Jeg havde lidt svært ved ord bagefter og ingen af os havde energi til at tale særlig meget om filmen. Vi gav knus, sagde farvel (det havde været en dejlig aften sgu!) og gik hvert til sit.
Jeg tænkte meget over filmen på gåturen hjem. Det er et pokkers hårdt emne/tema der bliver sat under lup. Tanken om, hvordan en forældres fejl, kan traumatisere et barn for livet er skræmmende. Der skal så lidt til, at vælte så meget.

Jeg fik for resten (og omsider) købt mig en kalender. Nu må mit papirlaps-helvede få en ende. Tak L! Hun tog mig under armen og slæbt mig ind i Arnold Busk.

Endnu et forsøg blev givet, i min eftersøgning af min børnebog. Måske jeg kunne lave en efterlysning her på siden?! Ekspedienterne kigger bare underligt på mig, når jeg forsøger at beskrive bogen og dens handling. ”Det er den her mand, som skal bringe en konge sin store runde ost! Gennem hans lidt anstrengende vandring mod kongeriget, møder han en masse forskellige mennesker, som alle ønsker at smage på osten. Hans ost smager henrivende og det ender med at hele osten bliver spist!” Der er ingen som kan genkende noget som helst i det resume og det er det eneste jeg kan huske. Men den bog gav et kæmpe indtryk på mit lille barnesind. Tegningerne i den var fantastiske. Jeg må søge på bibliotekets maskiner.

En cd som jeg længe har ønsket mig, fik jeg endda også fundet og købt. Jo, det har sandelig været en berigende dag. ”Amelie”, soundtracket. C’est tres formidabel!!!

I flere dage har jeg ikke mærket angsten, men den viser sit lede fjæs herhjemme nu. Jeg ved hvad jeg må gøre og prøver at søge lidt indad hvor jeg ved min ro kan findes. Jeg må ikke lade mig kue eller blive overrumplet. Ingen overraskelser lige nu vel? Jeg ved jo den lurer, så lad mig møde den og finde en mellemvej hvor min nakke stadig bærer mit hoved.

Mørkets fyrste inviterer sig selv – det må jeg omsider ha’ lært.

Jeg ønsker mig klare drømme i nat. Ikke så meget roderi –jeg får hovedpine efter sådanne drømmeture som jeg havde i nat.