Det er langfredag.

Den lille dreng, er mig.
Kasper Lund ...
10 år siden
Flot fyr.
Ruth Christe...
8 år siden
Dagen tiltaget 2timer og ...
Hanna Fink (...
12 år siden
11 dag på fyldepinden og ...
Gaffa Brandt
12 år siden
Tvivl.
ceciliemarie
13 år siden
Vent på mig
Halina Abram...
7 år siden
No, i will not keep calm....
Julie Vester...
11 år siden
Citrontræ
Halina Abram...
7 år siden
Hvorfor er jeg så ensom?
Neola
4 år siden
Forbi ....
Halina Abram...
7 år siden
Verden holder vejret!
Marlene Gran...
12 år siden
Små og store fremskridt p...
Michala Esch...
7 år siden
The last soppetur
Olivia Birch...
9 år siden
sov lidt længe
Kenny Raun (...
9 år siden
Om sorgen...og post-weddi...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Solrig tirsdag
Salomon
10 år siden
Havørnen og Tigeren
Sylvia Ebbes...
11 år siden
11.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
back agien!!
Lisa Fjord (...
11 år siden
Aktivering. Nu skal jeg s...
Gaffa Brandt
12 år siden
D. 12.12.15
Racuelle Hei...
9 år siden
Fuldkomment flyverskjul
Regitze Møbi...
10 år siden
Det er langfredag og endnu tidligt på dagen. Men uanset om det er helligdag eller hverdag - det er det samme hver morgen, hvor jeg må trækkes med min morgenkvalme, som jeg får, når jeg har taget dagens første ration medicin. Jeg ville godt være denne ubehagelige kvalme foruden, men et eller andet sted har jeg læst, at kvalmen er bevis på, at medicinen optages i kroppen. Jeg må bare leve med tilstanden, men indrømmer da gerne, at jeg går om medicinen, som katten om den varme grød.

I dag er det langfredag og indtil klokken 14, skal jeg bare hygge mig herhjemme sammen med Anne, inden jeg og Sofie Møller skal optræde til en 30 års fødselsdag. Jeg kan fortælle, at Sofie Møller er en lille bondekone, der bor langt ude på landet, som jeg har taget under mine vinger. Hun er sød og rar men også utrolig nysgerrig og hun ved besked om mangt og meget. Hun vil gerne deltage mange ting og har da også pønset på at oprette profil her på Fyldepennen. Hun ved bare ikke, hvordan hun skal bære sig ad og jeg skal nok vare min mund for at fortælle hende, hvordan hun gør. Til sidst kan jeg fortælle (Sofie Møller må ikke vide det) at hun er en fiktiv person, men når vi er sammen, overtager hun mig 100 procent og jeg har ikke chancen for at komme med bare lidt mere fornuftig og relevant pli. Sådan er Sofie Møller - og tja, jo hun er såmænd god nok.

Det er langfredag og i dag var det vore oprindelige planer at starte på projekt Køkken, men den kære gemal skal sammen med andre fra Sejlklubbens bestyrelse arbejde ude ved Kammerslusen. De skal have lavet tre nye broer til større både. Hvert år rykker vi opad på broerne og i år er vi rykket otte broer op, så nu har vi fået en super god plads og har meget nemmere ved at smutte ud til båden. Der er heller ikke så langt at gå mere. Vi har bestemt, at i år vil vi opholde os meget mere i båden - simpelthen bruge den som en slags sommerbolig. Så må vi se, hvor meget det kommer til at gå i opfyldelse, for jeg synes allerede, at kalenderen er godt booket op med diverse arrangementer.

Det er langfredag og jeg er godt i gang med at skrive sang til Sejlklubbens 100 års jubilæumsfest, som skal holdes den 7. maj på restaurant Kammerslusen. I går fik jeg bestilling på en sang, som skulle være færdig til på tirsdag. Kort frist - men jeg gik i gang og brugte hele aftenen på at skrive. Her til morgen fik jeg mail, at en anden har fået opgaven. Det passede mig fint og jeg rev mit værk i stykker og arkiverede det lodret. Det er sidste gang, at nogen får lov at tage mig ved næsen - aftalen skal ligge hel fast, inden jeg skriver en linie - det troede jeg jo også her.

Det er langfredag og dagen tegner sig til at blive god. Vejrudsigten lyder lovende og nu er foråret lige om hjørnet. Vintergækker og krokus står i blomst rundt omkring i haven og inde i stuen står en stor flot buket, som jeg forærede mig selv. Den var sat ned til halv pris i Brugsen, så den kom i vognen, da vi var oppe og handle den anden dag.

Det er langfredag og jeg har blot til sidst, at ønske mine læsere en rigtig GOD PÅSKE.

Hyggehejsa fra en morgenkvalmende Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Det er langfredag. er publiceret 25/03-2005 09:03 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.