Havde fødselsdag i søndags. Fik gæster fredag aften - vi er nogle venner, der altid holder fødselsdag sammen. Nu skulle denne venneflok så møde min kæreste for første gang, han skulle nemlig med. Han var godt nok en smule nervøs ved det. Men det gik nu rigtig godt - da han afkodede vores chargong (ved sgu ikke hvordan det staves). Vi taler ret hårdt til hinanden - ingen af os mener det, men vi taler med store ord og kan spille frygtelig fornærmede, uden at der er noget hold i noget af det. Så da han først havde fundet ud af det, så sang vi i kor. Havde det skide sjovt. Havde planlagt lige fra starten vi ikke skulle i byen - det kom vi heller ikke, men vi fik da drukket tæt herhjemme alligevel og sang, dansede og snakkede - lige som det skal være til sådan noget.
Jamen, er bare så glad for det, det hele gik som det skulle...
Er i øvrigt også altid nervøs for sådan noget, når det er mig, der skal lave mad. Jeg er SÅ dårlig til det. Bliver ekstra frebilsk når det er til nogen. Er ikke panisk når det er til mig selv - det er jo sådan set lige meget, kan jo altid tage noget brød, hvis det går galt, men det er sgu ikke så fedt at servere en spegepølsemad for sine gæster. (vi fik altså kun lasagne, men selv det kan bringe sveden frem på min pande) - men min kærestse kan godt lave mad, så det hjalp en del, at han var der..
Resten af weekenden lavede jeg ikke noget. Bare stille og roligt. Kunne ikke overskue at skulle have den vilde fest weekend. Så jeg nussede rundt for mig selv. Søndag - på selve fødselsdagen - ringede en veninde og inviterede mig på boller og varm kakao. Så lidt fejring af mig var der da :-)