Sikke en dag jeg havde i går! Forholdets første "krise"... :0/

Thomas skulle arbejde til klokken 23, og jeg ville tage ud i huset så vi kunne sove sammen.

Det var dejligt at være lidt alene i tiden inden han kom hjem. Kunne mærke jeg havde brug for det.

Sad oppe på køkkenbordet og gnaskede i et æble, gjorde hunden til min bedste ven ved at fodre den med diverse godbidder og snakkede i telefon med Line.
Vi snakker en hel del om Thomas, og jeg joker med hans mave, og brokker mig i den grad over hans sloggi boksershorts (HALLO!), hans jack & Jones trøjer (Hallo!) og han syntes det er sexet at gå rundt nøgen (Som i; Nej)

Det er ikke fordi jeg ikke kan leve med disse ting,(de ting jeg ikke kan, laver jeg bare om!) jeg er bare blevet får højrøvet og for selektiv af at have været single så længe.
Midt i sætningen " Jeg kan SLET ikke tænde på ham når han ligger der´nøgen med hans tykke mave og dobbelhage" går døren op og Thomas træder ind.

Jeg har ALDRIG set ham sådan før! Han så SÅ gal ud! Kyssede mig ikke hej, men gloede bare på mig, og tog hundesnoren frem.
Jeg blev helt panisk, og Line kunne høre det i den anden ende af røret
"Han er ikke lige kommet hjem vel?!!"
JO SGU!

Han mumlede surt at han ville gå med hunden. Da jeg sprugte om jeg skulle gå med (trods regnvejr!), var svaret et kort men bestemt "DET MÅ DU SELV OM!"
Så stod jeg der´som et spørgsmåltegn med et halvt æble i hånden og fattede minus. Lige intil det gik op for mig at han selvfølgelig havde hørt alt det jeg havde sagt til Line gennem sommerhusets tynde dør.

(Jeg griner, råber og skriger når jeg snakker i telefon og skal leve mig ind i det jeg fortæller. Netop derfor taler jeg aldrig i busser og toge - for kan godt forstå folk får pres over det. Til gengæld vender de sig når jeg går på gaden, fordi jeg glemmer at det ikke er passende at brøle op det tidspunkt)

Jeg havde det rigtig dårligt imens han var væk. Panik opkald til Line, der mente jeg skulle vente og se. Måske var han bare træt...
Ganske rigtigt..Det KUNNE jo være.

Pludselig slog en tanke ned i mig. DAGBOGEN! Han havde sgu´da læst min dagbog!
I det samme kommer Thomas hjem igen. Nu ser han mere såret ud end sur. Han stiller sig bare i døren. What to do?!
Prøvede at spille glad for at se ham. Og fatsvag.

Gav ham et knus, og kyssede ham.Ingen reaktion. Bare arme ned langs siden!

Mig;
"Ej, sig dog lige hej.. Jeg har glædet mig til at se dig hele dagen!"

Thomas ser - om muligt - endnu mere ked ud af det... (FUCK)

Mig;
"Er der noget galt?"

Stille nik, mens hans blik stirre ned i jorden.

Ham;
"Jeg har fået en mail i dag... En af mine venner har læst din dagbog..! Jeg har ikke selv læst den (Nej, klart du ikke har!), for du har sagt du vil have den for dig selv. Men han har fortalt hvad der stod - og... Hvis du ikke ved om du gider mig, må du jo.... til at finde ud af det!"

ARHHHHHHHHHHHHHHH!
Kunne slet ikke ha´han stod der og så så såret ud. Pga at jeg skal skrive alle mine tanker ned. OFFENTLIGT!
Vi fik snakket lidt.
(Jeg snakkede for min syge moster, han lyttede og blev glad igen)

Kort efter spurgte han om jeg ville med til Tyrkiet. Han skulle nok gi´, hvis bare jeg kunne få ferie. Helt sikkert!

Men.... Hvad sker der? Hvorfor siger han ikke: Prøv at hør her din lede møg so! For det første skal du på ingen måde udstille mig i et forum hvor jeg ikke kan forsvare mig selv. For det andet gider jeg ikke en lille snot forkælet diva der ikke ved om hun vil mig,selvom vi snart har været sammen en måned. Og for det tredje vil jeg egentlig ikke glo på dig lige nu - så fis hjem til dig selv, så kan det være jeg ringer i morgen... Hvis DU er heldig!"

Nejnej, Thomas siger: Vil du med ud og rejse....!

Brokkede mig en del over det i dag. (Hvad tillader jeg mig?)
Var forbi min mormor, og den kloge gamle dame sagde noget der fik mig til at tænke.....;

"Rikke, havde han sagt noget til dig var dit rødhårede temerement gået i udbrud. Nyd nu bare at han er god ved dig - og tænk over det hver gang du vil skælde ham ud. Han behandler dig jo bare godt, og for en gangs skyld har du en der holder af dig uden du behøver gøre sig fortjent til det hele tiden.

Hvis I kan få det til at fungere kan I få et rigtig godt og dejligt forhold hvor I bare er gode ved hinanden...
Du skal selvfølgelig ikke gøre det hvis du ikke kan lide ham.. Men ellers syntes jeg ikke du skal brokke dig over noget. Du skal da ikke have en fyr der fortæller dig hvad du skal gøre. Det ville du alligevel aldrig finde dig i!"

Sådan der´old granny på 78! Du kan sgu det pis´...... :)