Lige kommet hjem fra en dejlig gåtur i skoven med Nikolaj og den nu friske Pongo, ser telefonen stå med ubesvaret opkald tjekker var fra far og mor, tanken rammer mig straks er Far død? jeg ringede op optaget satte den til at ringe når linien ikke var optaget. Blev jeg færdig fik jeg fortalt mine børn det er NU. I eftermiddag var jeg hos ham, følte mig svag, for svag til at løfte hans humør jeg sad lidt ved hans sidde i soveværelset, havde min hånd på hans lår over tæppet mærkede hvor tynde de var. Mærkede det gik bare ikke for mig. kunne ikke holde alle de triste tanker ud, gik ud til Nikolaj og mor kaffebordet.

Far var faldet idag på vej til toiletet fik ikke i detaljer hvor slemt det var, men mor snakkede med far om han mon ville have det bedre på et sygehus? ikke for at smide dig ud sagde hun.

Nikolaj 11år læste historie højt for far faktisk i min læsebog fra min skoletid.

På torsdag skal far indlægges røngten og blod? hvis nok jeg køre dem derind.

Der var kommet et brev fra sygehuset som var fejlaflerveret til min far og mor skulle have været i hus nr 14 og ikke 114 fornavnet på kvinden var det samme som min mor såå. der kom en bil hentede brevet.

Jeg snakkede med far om det "vi har breve nok" sagde han jeg fornemmede han slet ikke forstod hvad jeg fortalte ham om. for første gang fornemmede jeg min far var meget uklar og ikke helt sig selv.

I Mandags kl lidt over 9 da jeg ankom til sommerhuset var planen jeg skulle have min far til lægen åååå så på job.

da jeg åbnede døren bag i bilen ville Pongo (min hund) slet ikke ud. jeg gik ind og hentede hans morgenmad spredte det ud på græsset og kaldte på pongo.

Pongo kom ikke han lignede jeg ved ikke hvad åå væltede da til sidst ud af bilen. stod der med bagbenene og halen trugget op under sig.

Jeg gik helt i sort skulle jeg miste pongo lige NU, kunne ikke oversku dagen længere ååå kunne jo ikke aflervere en syg hund ved min mor ååå heller ikke lade den gå med mig på job.

pongo vidste ingen interasse for maden så jeg fik ham løftet op i bilen og kørte ud til min mor og far for at køre dem til lægen, da jeg havde sat mine forældre af i venteværelset kørte jeg Pongo til dyrlægen der lå i nærheden, han havde heldigvis tid med det samme åå konstaterede pongo havde smerter i ledene (ledegigt) han fik et par sprøjter og en pose piller ååå jeg løftede pongo ind i bilen igen.

Nåede venteværelset inden mine forældre var færdige, vi kørte hjem far skulle ikke tage blodtrks medicin mere åå til min mor havde lægen sagt det var meget alvorligt med far.

Hjemme ved mine forældre fik jeg lidt mad inden jeg skulle på job, Pongo så meget bedre ud og gik og snusede med Mulle.

Fik en stille snak med far, jeg kunne ikke huske hvordan vi i min barndom fik ført Hoppen (Line) de godt 20 km til bedækning i vildmosen, vi cyklede med den åå så løb sidste sommers føl frit med bagefter.

Telfonen ringede jeg tog den og den ringede automatisk min Mor op.

Mit hjerte stod stille.

Hun ville bare lige sige vi skulle mødes 8.15 torsdag på vej til sygehuset, og at Anna og Tage havde været der i aften.