Havde lige før jeg gik ind på fyldepennen, brugt par tanker på netop emnet sport. Det er grænseløst irriterende når man lørdag eftermiddag bare trænger til at stene og se lidt fjernsyn, og man så ikke kan finde andet en fodbold og vuelta españa. Det går over min forstand hvorfor lige netop sport af alle hobby's prioriteres så højt. Jeg ved godt, at mange vil være uenige med mig, og at det måske i bund og grund handler om at det ikke er min største interesse. Men lige i dag var det træls.

Lørdagen er allerede væk synes jeg, vi stod nemlig meget sent op, og har derefter handlet ind til hele ugen. Det er nu meget rart. Indtil videre er vi begge overrasket over, hvor lidt vi egentlig har handlet ind for. Vi ved jo ikke hvad der er normalt, men er blevet tudet ørerne fulde om hvor dyrt det er. Vil da heller ikke påstå det er billigt.

Introfesten gik godt i går. Alle var iført lagen, i antikkens ånd, bordet blev pyntet fint op, takket være én pige fra min klasse som klarede det fænomenelt. Madholdet havde gjort det rigtig godt, og vi fik oksekødsfrikadeller, tzatziki, humus, tomatsalat, pitabrød (kolde desværre) og masser af vindruer. Enkelt men godt. Det eneste der ikke var et hit, var brødene...men det blev de så senere på aftenen, da vi udviklede en pitabrødskastekonkurrencde - eller diskos, for at det skulle passe til temaet.

Jeg havde ikke cykel med ud på skolen, og fik derfor lidt problemer med at komme hjem. Men M var dejlig, og cyklede ud og hentede mig. Sad bag på det meste af vejen, og fik usandsynligt ondt i røven. Men det tog ikke længe, og når jeg tænker på det i dag, kan jeg ikke lade være med at smile. M der så godt han kan, forsøger at få os begge sikkert hjem, og mig bagpå der konstant råber til ham, at han kører for langt ud mod vejen, og at han skal sætte mig af før han drejer om hjørner, hvilket han nægter, hvorefter han modtager endnu flere "skældud" fra min side. Det var nu bare sjovt, og turen var lige pludselig ikke så lang alligevel. Måske er det balancen i vores forhold; at han tør, og jeg ikke gør, men han får mig til det alligevel. var i hvert fald glad for at vi for en gangs skyld undgik at gå gale i seng efter i aften i byen.

Han er begyndt at vække mig om natten med kys og kæl, men kan intet huske morgenen efter. Ønsker at det er mig han drømmer om! Det giver i hvert fald nogle gode grin til os begge.

Vi sidder og planlægger indflytterfest om en uge, det er nok for kort varsel, men der vil alligevel være mange der ikke kan komme, og mange vi faktisk ikke har plads til , desværre. Så det er strategien indtil videre, at det bliver en symbolsk en af slagsen, fordi vi efterhånden har fået spørgsmålet 'hvornår holder I så indflytterfest?' rigtig mange gange. Men hånber da selvfølgelig der kommer nogen.

Jeg skal ud og lave wok til aftensmad...

-Berta