Fik at vide, at jeg var noget streng i går, sådan at afbryde midt i det mest interessante...;-) Lovede en fortsættelse og den kommer så her - men, den er nok mere sjov en den er spændende;-)

Og han bliver en anelse rød i hovedet. Kan se på ham, at han gerne vil have det han har fået at vide, be eller afkræftet, men jeg siger ikke noget. Sender ham kun et stort smil og tænker ikke mere over det.
Da stedet er ved at lukke, spørger hans ven mig om vi (S og jeg) skal med videre i byen. Jeg siger at det kan vi godt (ville jo gerne lærer Daniel at kende), men at vi ikke rigtig kender nogle steder. Den 3. spørger så om S skal på Pan (alle tror S er bøsse....), dertil svare S, at det skal vi ikke for "Det har vi været èn gang men det syntes Dicte ikke var godt, for der var ikke nogle mandlige håndværkerer, kun kvindelige" De kigger alle tre nærmest vantro overpå mig i den stil, som hedder "Nå, dit eneste kriterium er at det skal være en håndværker - det kan vi da godt fikse" og "sjovt" nok er Daniels ven håndværker....Han får da også julelys i øjnene og jeg kunne har sparket S noget så gevaldigt over skinnebenet. S fattede nada og jeg havde pludselig travlt med at komme op og afsted..;-) Det kunne pludselig være ret lige meget om Daniel var sød, lækker og dejlig - skulle bestemt ikke nyde noget!

Så jeg fik hevet S med ud og nedaf strøget forklarede jeg ham, hvad det var han lige havde sagt...Han blev en anelse chokeret over det og siden da, har han ikke nævnt noget h-ord. Den betegnelse vil han aldrig nogensinde bruge igen, har han sagt;-) ;-) ;-) ;-)

Ellers bød aftenen også på en flugt fra belastende R, som jeg mødte i november måned. Han blev ved med at ringe og skrive selv om jeg skrev til ham "Så fat det dog!" - så skrev han bare "Lige børn leger bedst, så fat det dog selv!" - fik i den periode nærmest kvalme hver eneste gang min telefon gav lyd fra sig...Til sidst opgav han. Nytårsaften kom S og jeg så forbi en 7 - 11 og hvem står ude foran sammen med en masse andre stud.jur? Det gør R selvfølgelig! Jeg får travlt med lige pludselig at bruge min "Mette Freyberg" pose som ansigts-skjuler og prøver at sætte i et ubemærket løb...De mennesker jeg løb forbi kiggede vantro efter mig. Jeg må ha` set ret skræmt ud!! S og jeg når ned af en sidegade, og da jeg bare lige vil vende mig om for at tjekke, at der ikke er nogle (læs bestemt 1 hvis navn begynder med R) efter os - møder jeg hans sårede blik og uforstålige mine. Min mave fryser aldeles til is, og igen flygter vi viedere igennem byen. Vi slap væk fra ham, men jeg frygter virkelig at møde ham igen en dag - det kan sgu da ikke være rigtigt at han bliver ved?!

- Dicte;-)