Hey dagbog, jeg sidder og tænker på en melodi fra "man on the moon" filmen, Den sidste hvad jim carry hvor han synger om hvor vidunderlig verden er...den er så gennemsyret sarkastisk..evil triumph, while god men do nothing. Det virker som om verden er ved at eksplodere i ondskab...alle vegne..man behøver bare slå op på txt tv...Muhammed sagen, dø og ødelæggelser overalt...Og sproget følger med selv helt ind i skolen. Jeg kan ikke lade være med at tænke på de piger som befinder sig på nettet..selvom jeg er kvindens største kritiker, så føler jeg et vist had overfor de mænd der forsøger at komme i lag med de mindre årige..eller bare alle dem der sikkert kan finde på at skrive noget til kvinder "i rødt" - så andre ikke kan se det..jeg kan selv godt lide at skrive privat hvis det er, nogle ting behøver alle folk bare ikke at vide..men det skal håndteres efter begge parters ønske. Jeg prøvede engang at udgive mig for kvinde, bare i få minutter på et chat sted..for at finde ud af, hvordan kvinderne havde det..der fandt jeg ud af, at der findes mange gennemsigtige fjolser på nettet. Jeg fik mindst 2 hendvendelser fra mænd der ville ha mig i privaten..de var så let gennemsigtlige...selv plejer jeg ikke at sige noget til nogen på chatten..der hvor jeg har været..jeg lader dem altid komme til mig, og gå igen hvis de ikke vil snakke med mig mere. De bestemmer, men jeg er den jeg er..og det ændre jeg ikke på. Dermed siger jeg også, at jeg ikke bare lige sådan kunne skrive det, som de gjorde dengang.

Jeg ville ønske at "privat" muligheden blev fjernet de steder, for der er nogle der ikke kan finde ud af at håndtere det..nogle der misbruger det...måske ville de ikke være så hurtige til at skrive det de gør, hvis alle andre kunne se det....Men sådan er den glade verden ikke...men det er et instrument chat rummende bemidler alle med, også de forkerte mennesker.

Selv er jeg en faldet mand, - ikke til den slags ting, men til ligegyldigheden...jeg kunne ligeså godt være en af dem med de brede smil, som ikke ser på virkeligheden..jeg ser den, men gider ikke gøre noget mere...mit håb faldt, min kærlighed faldt..jeg faldt...som den lille prins jeg skrev om, der rejste ud i den sure verden,..og endte med at blive en del af den...ligesom alle de andre..

jeg har lidt feber, jeg har målt det..og jeg er drøn træt..