18 år siden

Gode gerninger

Hey now, hey now, don't d...
Camilla Rasm...
8 år siden
Der var engang.
Ruth Christe...
8 år siden
Skagen
Peter
11 år siden
Hvordan får man dog en sk...
K. S Ytting
8 år siden
Åh den vrede, den vrede!
Bastian
12 år siden
Fremtid og nutid
Lisa Brøndbe...
3 år siden
Eksploderet spejlæg og 5 ...
Racuelle Hei...
5 år siden
Kære natbog (I)
Olivia Birch...
10 år siden
En brutal årstid
Olivia Birch...
9 år siden
Hjemkomst
Hanna Fink (...
10 år siden
Sig appelsin - Kasper Lun...
Kasper Lund ...
8 år siden
Jeg inklinerede som det s...
Olivia Birch...
9 år siden
Hadet til ham der ødelagd...
Musenmia
5 år siden
Faldskærmsudspring - Kasp...
Kasper Lund ...
8 år siden
Sandhedens slag - 16.09.2...
Anna Gammelg...
2 år siden
Lidt af hvert.
Hanna Fink (...
8 år siden
Brug dit hjerte som telef...
Christalavis...
8 år siden
Overgangen fra en hjerneh...
Camilla Rasm...
9 år siden
Den røde djævel på min ene skulder må være faldet af. Nu er der kun den hvide engel tilbage. Og hun smiler så sødt, og får mig til at gøre gode ting. :-)

Forleden gik jeg en tur, selvom det blæste virkelig meget.
Da jeg kom forbi skolens boldbane stod der 2 små drenge bag hegnet og råbte i kor "Vil du ikke være sød at give os vores bold?!" til alle de gik forbi.
Men folk vadede bare forbi, som om de ikke havde hørt dem.

Kunne jo godt forstå det. Lidt. For bolden blev grebet af blæsten hele tiden, og hver gang man bukkede sig ned efter den - ville den blæse et nyt sted hen.
Det ville jo næsten bringe børnene mentalt til cirkus Arena og deres klovne show.
Men da drengene så på mig, og igen råbte: "Vil du ikke være sød at give os vores bold?!", syntes jeg faktisk det var okay at være klovn for et øjeblik.

Så jeg sprang rundt efter den lede bold, og fik den endelig fanget.
Da jeg kastede den over hegnet, gjorde deres "TAK!" i kor, mit helt varm om hjertet.
De mennesker der før havde været blinde - smiilede sødt til mig, og jeg er sikker på tænkte: "Sikke en sød ung dame!" :-)

Og så i dag. Rikke på vej på shoppingtur.
En dame cykler forbi mig, og SMASK - hendes pose ryger af cykel, og ud triller appelsiner, kartofler, rugbrød, pålæg og alle mulige andre ting.
Mens damen forsøger at få sat sin cykel fra sig, når jeg at samle alle ting op, putte dem i posen igen - og aflevere dem til hende i samme sekund cyklen endelig står af sig selv.
Hun blev rigtig glad, og igen fik jeg søde smil fra de mange mennesker ved siden af.

Kan godt lide at jeg er sådan. Nu. Fordi det viser over for mig selv at jeg ikke er trucker tøsen mere.
For 5 år siden var jeg gået forbi børnene og havde tænkt "Lorte unger!"
Jeg havde grinet af damen, og sparket til hendes appelsiner.

Jeg syntes jeg er sej, fordi jeg kunne ændre mit liv.

Benjamin - der er meget dyb - sagde i fredags at jeg er den eneste han kender der kan snyde skæbnen.
Jeg spurgte ham hvad han mente, og han svarede:
" Du kommer så tit ud i nogle ting som på ingen måde var bestemt for dig at du skulle opleve. Men du ender der altid alligevel, fordi du kan finde ud af at få ting til at ske. Fordi du kender mennesker, og ved hvordan du skal sige hvad! Desuden har du så meget selvindsigt, selvironi og selvværd at du har styr på det imens. Det er virkelig vildt!"

Tak-tak Bense.

Men der var engang...
Engang var jeg var en helt anden...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Gode gerninger er publiceret 11/04-2006 17:11 af Anastasia.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.