Mens snestormen rasede udenfor, rasede en mindst lige så voldsom og kold storm i mit indre efter Fs bekendelser. De sidste sure dråber blev vredet ud af karkluden under stor pine og blodsudgydelse. Men så kom tøen, udenfor og i mit sind. Ikke at smerten er væk, den vil nok være min følgesvend i nogen tid endnu. Men jeg føler langsomt roen brede sig. Jeg havde behov for den sandhed, følte at den var min, jeg holdt hårdnakket fat i at ville kende den. Langsomt bløder jeg en smule op. En dag vil jeg helt tilgive. En veninde sagde nogle banale, men kloge ord, som jeg helt havde glemt. Da jeg sagde, at jeg længtes tilbage til det ægteskab, jeg havde, dengang det var godt, og at jeg ville være villig til at kæmpe for at redde stumperne, sagde hun medfølende: - Men er det ikke kun en drøm?
Og pludselig huskede jeg, hvad jeg tænkte allerede for et par måneder siden. At det nok var godt nok. At JEG ville være bedre tjent uden ham. Og hvor smerteligt det end er, fik denne sætning "det er kun en drøm" mig på en eller anden måde tilbage på sporet. På vejen mod en anden fremtid, end den jeg havde forestillet mig. En fremtid, hvor jeg ikke skal holde sølvbryllup og dele gravsten med mine børns far og min ungdoms elskede. Men en fremtid som ikke dermed er mindre værd.
Og det der med mændene, jeg bliver ved med at komme ind på dem, fordi jeg ligesom alle andre hader at få prædikatet "desperat" på mig. For jeg føler mig ikke desperat, bare lettere søgende... griner.Det er ikke sådan, at jeg kun føler jeg er noget, hvis jeg har en mand til at bekræfte mig i det. Men jeg foretrækker at have en mand i mit liv. Jeg synes, det er en dejlig ting, også selvom det kan være besværligt. Det behøver ikke være lige nu, men jeg behøver at lede, det har jeg det bare godt med. Har det okay med relativt aktivt at kysse x antal frøer, formentlig uden held. Det er lidt, som når man starter i god tid, når man vil være gravid, fordi det ikke er sikkert, det lykkes med det samme (har jeg måske nævnt før). Kan ikke sige, at jeg har fortrudt min hotte israeler, så om ikke andet følger der et par gode oplevelser med, og jeg er fair nok, tager ingen gidsler med det ene formål at dække mine egne behov.
Har det helt anderledes cool med min date på mandag, end jeg har haft det med de andre. Der er mere ro på. Jeg aner ikke, om jeg overhovedet er i stand til at forelske mig lige p.t. Jeg er mest bare... rolig, men jeg lader mig selvfølgelig gerne overraske:). Faktisk er fyren på en måde også så oplagt, at jeg tænker: det er FOR oplagt.
Er behageligt træt efter aftenens danseseance i stuen. Er taknemmelig for roen i mit sind. Kan næsten fysisk mærke mine skuldre synke ned på plads.
Godnat.