Jeg har det aht når jeg af den ene eller anden grund har måtte sætte grænser eller retningsligner over for min far. Føler at jeg umyndig/nedgør ham selv om han er en voksen mand, men ved også at den hænger på mig hvis der opstår problemer. Er heldigvis stærk/stædig nok til at til at tage kampen op, selv om jeg umiddelbart kan blive frustreret og fortvivlet.
Begrænser meget hvem jeg delagtiggør i hvordan det går med min far og André ( på nær dagbogen, som bliver læst af x antal ), da jeg ofte føler at det enten bliver mødt med ligegyldig interesse eller tristhed og frustration. F. eks min søde svigermor som oplevede hvordan André havde det, da han var hjemme sidst - ligger ofte og spekulere om natten. Synes at jeg i det omfang jeg kan, ikke vil give hende grund til at ligge søvnløs. Det samme gør sig gældende med Michelle. Hun er en meget omsorgsfuld pige, specielt når det gælder hendes lillebror. Kan mærke at hun bliver ked af det når han har det skidt, og frustreret over hendes bedstefar mht. hvordan sygdommen har svækket ham. Hun reagerede med vrede og harme den dag hvor jeg fortalte, at han havde været ude og gå i skjorte og underbukser. Mente at det var forkasteligt at der ikke var nogen som havde set og reageret. Kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet da jeg sagde, at godt nok bor vi en i større by, men Århus hvor hun nu bor, er nu engang noget større og derfor er det ikke sikkert at der har været nogen som havde set ham, før en kollega gjorde.

Føler mig lidt mat i sokkeholderne, og har svært ved at tage mig sammen. Tror at de smertestillende for ryggen måske er medskyldig. Fik i går ryddet det meste af det værelse, som skal sættes i stand til den mindste skal flytte herhjem. Han har dog sit eget nu, men det andet er større. Kan mærke at han er glæder sig til at flytte her hjem, også selv om det nok bliver lidt af et kulturchok for ham. Mener selv at det største forandring vil blive, at der altid vil være en af os hjemme, eller i hvert fald til at få fat på.

Vil ud og sætte frisk kaffe over til når min lille mand kommer forbi, og så ellers i gang med at finde plads til noget af det som skal omplaceres pga. værelsestømningen. Utrolig hvor meget man får samlet sig sammen, og som skal gemmes til – måske får vi brug for det ENGANG !

Den gode rødvin skal jeg nok finde plads til, om det så bliver inde under sengen ;-D