Kære DagBob

Det er et større projekt det der med at redde verden, det må Bob konstatere, overfor særdeles skuffet svigermor, som mente, at med Bobs evner, kunne den slags da let ordnes på en enkelt aften. Bob noterede sig med en vis glæde, at svigermors tiltro til Bobs evner var passende høje, men ærgede sig en anelse over at skuffe et svigermenneske. Heldigvis er det jo den anden halvdel af det ægteskab som til sin tid skal give Bob tilladelse til at ægte deres afkom, så Bob mener nu nok at fremtidsperspektiverne på kærlighedsområdet fortsat er i god behold.

Men hvad med verden, er den nu også i så god behold? Jo altså, det går jo sådan set fremad, og det er jo ikke så ringe endda. Det går bare lidt langsommere end de fleste fattige sådan lige for alvor kan bruge til noget. Langt de fleste vil nemlig være døde, inden vi om 110 år har opfyldt målene som FN i år 2000 vedtog skulle nås inden 2015. Uden at Bob vil påberåbe sig rollen som matematisk geni, så vil han mene, at en periode på 110 år fra nu af, vil få perioden inden opfyldelsen af målene til at strække sig blot en anelse ud over år 2015. Men Bob kan jo tage fejl, og læsere med mere kløgt end Bob er velkomne til at rette Bobs bereginger.

Baggrundsinfo fra Bob om FNs målsætninger:
I år 2000 vedtog FN 8 målsætninger som skulle være opfyldt i 2015. Disse målsætninger er en uundværlig del af at få udryddet den ekstreme fattigdom i verden, i vores generation (inden år 2025). De 8 mål er:

1. Halver andelen af verdens befolkning som lever for under 1$ om dagen. Halvere hungersnød.
2. Sikre skolegang for alle børn
3. Sikre ligestilling for kvinder
4. Mindske børnedødeligheden med 2 trediedele
5. Mindske dødeligheden blandt mødre med 3 fjerdedele
6. Standse udbredelsen af HIV, Malaria, AIDS og andre smitsomme ygdomme
7. Sikre bæredygtigt miljø (Halvere andelen af mennesker uden adgang til rent drikkevand)
8. Sikre globalt partnerskab for udvikling

Hvis man ser bort fra det totalt diskriminerende i at det kun er kvinders ligestilling og sundhed der skal sikres, og enkelte af målene er noget ukonkrete, så er den overordnede tanke bag målene jo strålende. Den er også realiserbar, skulle man mene, når nu hele FN står bag. For de laver vel ikke sådanne løfter for 3. gang uden at mene det?

En vigtig del af planen er at de 22 rigeste lande skal give 0,7% af BNP (BNP = den samlede indtjening i landet) til de fattigste lande. Det er her den halter for alvor, og her Bobs harme bliver vakt. Kun 5 lande opfylder det kriterie, men alligevel har vi så rigeligt råd til at flyve til månen, at føre krig, at bruge milliarder af dollars på fyrværkeri, hundemad, kosmetik og andre ting som, hvis Bob nu sad i et telt i en flygtningelejr, og kun lige akkurat kunne holde fast i livet, ville mene var en anelse ude af takt med den prioritering Bob i givet fald ville have foretaget. Men det skal vi nok vende tilbage til igen og igen.

Det viser sig at under 10% af danskerne kender til disse mål. Det er måske ikke så skidt skulle man mene, for det er jo lidt tungt stof ind imellem, og emnet er kolosalt, tallene er absolut forvirrende, samt svære at skaffe selv. Men de flinke mennesker henne i regeringen, har skrevet lidt til os almindelige mennesker ude på det der internet. Så får man da lidt for sine skattekroner:
www.2015.dk giver en masse oplysninger, og indeholder bl.a. en overraskende lille quiz. Prøv den.

Det har tage det gode mennesker sådan ca. 5 år at få lavet den side til det den er idag, men så fik de altså også tid til at lave et fælles logo samtidig. Så tænker Bob, at hvis man altid arbejder i det tempo, hvornår ved man så om man arbejder, eller holder fri? De må da kede sig enormt meget? Det er selvfølgelig et fint initiativ, men det er godt nok ikke en imponerende produktivitet de har lagt for dagen. Men okay, man skal ikke altid se hullerne i osten, men ind imellem konstatere med glæde, at der er ost på bordet, som GammelklogeBob plejer at sige.

Bob