Pyh... så blev jeg 25 år og på een enkelt dag et helt år ældre. Det er sjovt, som et enkelt tal kan ændre folks opfattelse af een. 24= stadig ung og relativ fri...25= nå ja, på vej mod de 30.. *Griner*...det var ihvertfald hvad min kammerat sagde i telefonen da han ringede og sagde tillykke. Gode gaver må man sige (støvsuger/mor+far, gavekort/"projektet", sommerjakke+t-shirt/kæresten, Roser/farmor+farfar)

Min kæreste inviterede jo mine forældre og min bror med hans kæreste op og spise hos mig søndag. Det var godt nok hyggeligt!!! Han hjalp med maden: steg, nye kartofler, salat-dims, brød etc... og en GOD sovs. Det var helt fantastisk! Jeg ahr aldrig haft mine forældre på besøg på den måde før, i RIGTIG lang tid. Faktisk ikke siden FØR jeg ravede rundt i mit eget kaos, som de ikke kender til. (det skal jeg NOK lige have sagt til kæresten at de ikke ved...)... Det var ualmindeligt djelgit at sidde hjemme. De gik også først klokken 22.30, tror jeg?!

Ellers har det være en skøn påske. Vi har jo haft gang i et lille eksperiment, kæresten, sønnen og jeg. Vi har nemlig været sammen i næsten en hel uge... HJEMME HOS MIG. Kæresten kom ovenikøbet en dag før tid, og overraskede mig *glyp* og jeg havde det SÅ kaotisk med vasketøj overalt, lillebrors kæreste på besøg og....tjah...det gav næsten en uge -og det er gået noget så fantastisk! Vi kunne finde ud af at være enige mht. Thor, vi var ikke oppe og skændes een eneste gang, vi.......

----> det gik bare SÅ godt!!!

Det var lidt hårdt, men jeg har heller aldrig været sammen med en mand i så lang tid, mens Thor har været der. I to år har jeg været alene, så jeg var ANGST for om jeg kunne finde ud af, at uddele "ansvaret" for Thor. Og det gik bare som smurt. Vi var ikke altid enige om hvad Thor måtte eller ej, men vi blev det - bagefter. Så det var skønt.

Påsken blev jo brugt på det store familie og venne faldera. Kæresten fik mødt de fleste af de mennesker der betyder noget for mig. Vi var hjemme hos mine forældre nogle gange (Thor hjælper jo bedstefar med at bygge overdækning til terrasse). Madsbyparken fik også et besøg.

Vi var i Aabenraa og besøge nogle af mine venner, som jeg har kendt snart MANGE år. (mere end 2 er mange, det siger Thor selv..1-2-mange). Og det var dejligt at opleve en kæreste GLIDE ind i sammenhængen så godt, og så nemt. Sådan er han hele vejen igennem. Det er som : Vi har alle en vinge, så vi skal være to for at flyve. - og jeg flyver lige for tiden, selvom han da kan være den STØRSTE &%¤#¤% der kan gå på to ben... Men han er det så kun i 3 min. så er han skøn igen.

Jeg fik så også en lille smag på hvordan kærestens familie fungerer. Jeg ved ikke helt hvordan jeg har det med det. Vi ville jo have besøgt hans ene søster i Sønderborg, sådan "hej-agtigt", men det måtte vi ikke. Det er vist noget med, at hun går i panik, når hun skal have gæster, da alt skal være perfekt. Hun er en "liste"-person, som jeg har forstået det, så hun ringede senere og sagde hun ikke ville have besøg... Det er svært når man selv kommer fra en "hovsa"-familie, hvor man SPONTANT kan blive 15 til aftensmad... Jeg synes det gjorde lidt ondt indeni, at blive afvist, men forskellige familier, forskellige måder at gøre tingene på. Det må jeg jo sige til mig selv. Dte nytter ikke at flæbe over det ihvertfald. Nu skal Thor og jeg så mødes med svigermor d.5.5. og med resten af hans familie d.10.5. -så på med smilet Mysse...*S*..

Nu skal jeg så igang med at planlægge næste weekend...eller hvad man kalder det. Jeg får en masse venner til fest, og de skal spises af. Det bliver dejligt. ALLE har sagt ja tak til invitationen, og...*s*...jeg glæder mig. Selvom vi godt nok må sidde på gulvet når vi skal spise, da jeg ikke har siddepladser nok...*G*

OG...så er der Thors far...eller hans kæreste for den sags skyld...hun sendte lige sms nu til morgen, hvor hun spurgte om de måtte have Thor fra fredag til NÆSTE søndag...*suk*... Jeg har svært ved at sige nej. Og drengen vil jo gerne være hos sin far... og... puha. Men jeg har LYST til at sige nej. Ikke fordi jeg har nogen GRUND eller er SUR eller en skid... men LYSTEN er der bare. Enetid med sønnen måske? Jeg har ikke svaret endnu, for jeg ved ikke hvad jeg svarer... Det er sgu svært?!

*suk* jeg ender nok med at sige ja, vil ikke nægte dem at se hinanden hvis ikke jeg har GRUND...VIl ikke være den ONDE fe...

MEN alt i alt går det rigtig godt!..:*G*... lidt happy SKAL man jo være..