Så kom dagen hvor Michelle er kommet ind bag de stive gardiner. Det er ikke gået helt op for mig endnu. Kørte hende på banegården, og sikrede at hun kom af sted. Hun var påvirket i går og sagde, at hun havde flere ard. hvor hun kunne gemme sig for politiet. Blev noget sur på hende og hendes tankegang. Men det er meget typisk når hun er påvirket. Alt sund fornuft bliver koblet fra. Ligeså sød, dejlig og behagelig hun er når hun er ædru, ligeså dum, grim og modbydelig er hun når hun er påvirket. Utrolig hvordan det kan påvirke ens personlighed.

Udstyrede hende med frimærker, kuverter, skriveblok og kuglepen. Håber at hun vil gøre brug der af. Jeg vil i hvert fald skrive til hende.

Vores julefrokost gik rigtig godt. Manglede kun den mellemste for at vi alle var samlet. Min far havde et lille uheld. Han nåede ikke at trække underbukser og bukser ned da han var på toilet – hvilket resulterede i at han tissede i dem. Fik tøjet af ham og gav ham et par af Claus´s joggingbukser på. Har hørt nogen sige, at de vil føle det grænseoverskridende at gøre det, eller det mere intime ved f. eks at hjælpe med ble skift.. Men set med mine øjne, så er det ikke værdig at ignorerede de problemstillinger som med tiden kan komme.

Min far proklamerede, at han gerne ville hjem og sove brandert ud. Han indtog næsten en flaske hvidvin, samt et par kaffespuns. Efter at være ankommet til ældrecenteret, lagde jeg ham i seng og gav personalet besked om at han var kommet retur.

Kørte på arbejde kl. 15.00. Havde meget travlt, men kom ikke så langt mht. indkørsel.. Turene med primært ældre meneker – tog lang tid. Dels med at få dem ind i bilen, og derefter ud og ind i deres respektive beboelse.

Holder fri i dag for at rekreere mig. Kan mærke at jeg har kørt flere dage og længere tid end normalt – hvilket Claus resolut ville sige ” hvad sagde jeg ” til. Det er noget skidt når manden har ret ;-))

Mindste manden har netop været et smut hjemme. Han har stadig ikke fået sig sammen til at søge kontanthjælp – hvilket irritere mig. Forsvare sig med, at han ” måske ” kan få hans indkaldelse til militæret rykket fra august til januar. Prøvede at fortælle ham, at man ikke kan få brød på bordet af måske, samt at han ikke kan leve af almisser hos hans venner. På et eller anden tidspunkt forventer de at han deltager økonomisk.

Vi er blevet enig om, at hvis det ikke går imellem hans ven og ham, så skal han have sig egen lejlighed. Gider ikke at blive ved med at være barnepige for ham, og slet ikke at skulle blive sur på ham, for at han tager sig sammen til at foretage sig noget som helst. Synes at det er træls at det skal være sådan, men det er åbenbart den eneste måde han lære at tage ansvar på.

Der går ikke en time før jeg smutter til sovstrup. Er fuldstændig smadderet.