Jeg havde en halv ambition om at skrive om resten af min fødselsdag og resten af introturen også, men jeg må sande at der ikke bliver tid til at skrive alt alligevel... Så....
(så slipper jeg også for at udstille mig selv, der i en alder af 30 år stadig ikke kan finde ud af det med alkohol... Jeg antager det er fordi jeg næsten aldrig drikker, at det stiger mig for hurtigt til hovedet)

Men nu er jeg igang... at der er meget at læse kan jo ikke være det store chok... Men jeg synes selv (efter hele to dage WOW!!) at jeg er meget godt med...
Men jeg kan også mærke, at jeg lægger et stort pres på mig selv... Jeg VIL bare klare det denne gang (Det gør jeg også!!) og det gør mig panisk angst hver gang jeg læser noget jeg ikke lige fanger... Og efter at have læst 4 timer både lørdag og søndag, følte jeg mig lidt modfalden... Men så tog jeg mig sammen og tvang mig til, trods passivt stress, at spille med Lucas og Erik (Helene var hos en veninde). Og bagefter gik vi (de samme tre) ned og handlede. Lucas lavede mad, mens Bo (der jo nu er gymnasielærer) forberedte sig til den næste uge, og jeg gik og ryddede op og vaskede tøj og alt det sædvanlige... Og så gik det op for mig, at selvom jeg synes hele min weekend var gået med læsning, så var der jo alligevel mange timer tilbage af dagen... Men det skal såmænd også nok blive værre hen ad vejen... Og så er det bare om at holde modet oppe... Det nytte sgu ikke noget at bukke under og have selvmedlidenhed...

Men ja, jeg føler allerede jeg er godt i gang med studiet, synes det er spændende, og ved, at uanset hvor godt eller skidt det går, så vil jeg holde ved, og jeg vil kunne bruge det til noget.... For filan, som alle andre (både herinde og på mit studie) (ja, det er jo meget at skære alle over én kam, men så i det mindste de fleste) vil jeg jo gerne leve af skriveriet, så litteraturvidenskab må alt andet lige give mig nogle gode redskaber, og går det ikke ad ønskedrømme-vejen, åbner uddannelsen jo også for nogle flere døre...

Jeg er spændt på at se, hvor meget af resten af mit liv (børn, Bo, hjem, resten af familien, venner... og mig selv...) jeg stadig har god føling med om et par måneder... Men på et eller andet tidspunkt skal jeg nok finde en balance :)

- Michala