Gnist...
Signe Unmack...
1 år, 2 måneder siden
Udstilling
Hanna Fink (...
9 år siden
Lad Mig Lige Stikke Hoved...
Kianna Kitte...
10 måneder, 26 dage siden
Det var så den søndag.
Ellen Tang S...
9 år siden
At træffe en beslutning
Baru
3 måneder, 25 dage siden
Forsømt
Tine Sønder ...
10 år siden
Drømmen om huset ved have...
Ruth Christe...
6 år siden
håb
Halina Abram...
5 år siden
En sludder, hvis du kan l...
Racuelle Hei...
7 år siden
Brakvand
Marie Martin...
9 år siden
Fødselsdagsweekend.
Michala Esch...
14 år siden
Af jord er du kommet, af ...
Poul Brasch ...
3 år siden
Forfra... Hvor længe kan ...
Gittepigen
9 år siden
De første år
Camilla Grub...
9 år siden
Velkommen til oversprings...
Michala Esch...
10 år siden
Frikadelle sved & æggepru...
Racuelle Hei...
7 år siden
Min røvfattige søster
Flickarocks
8 år siden
Bryllup1 - Og så så man l...
Sylvia Ebbes...
9 år siden
The Shard - 'Splinten' - den tårner sig nyindviet op over Londons skyline med sine mere en 70 etager. Skarp, spids, fragmenteret som splinter fra et troldspejl. Den minder påfaldende om Barad-Dûr, Saurons tårn, Det Ondes Tårn. Det var her fra Saurons øje overvågede hele Midgård. Som i Saurons tårn er der en platform for oven, som er offentlig åben. Det koster omkring tredive pund at komme der op. Det vil jeg næste gang, jeg kommer til London. Jeg har også altid ønsket at prøve The Eye. Men at se London fra The Shard må være som at se London med det ondes øje. At være Snedronningen på toppen af issplinten. Stå deroppe og le et rungende MUAHAHAHAHA ud over London, den iskolde kælling, med de lumre friturestinkende skrigende vener.

Room 207. Home Town. London Town. Down Town. Et brandvarmt karbad. Med sæbeskum om ørerne lå jeg efter dagens strabadser og skvulpede mens jeg slikkede min ynglings Lemon Zest yogurt i mig. Efter en hel uge med konstant kollegialt samvær var det ganske kærkomment at tilbringe dagen helt alene.
Det var en fantastisk tur. Alligevel var der et sært deja vu ghostly skær over det hele. De ensomme gåture, de rungende skridt, de forfrosne fingre. Var i byen med Kadi. Hun har fået et job og en kæreste. Hun er ærlig omkring, at det hele er i mangel af bedre. Kæresten lyder kedelig, uambitiøs og asocial. Arbejdet er stresset, underbetalt og rutinepræget. Men hun kæmper videre, og det beundrer jeg hende for. London er en kælling, jeg både er tiltrukket og frastødt af.

Splinten. Det er det perfekte symbol på vores tid. En splint af troldspejlet i hjertet. Tilfrosset kynisme. Finanskrisen. The Gap. Mistillid, terror, overvågning. Øjet, der ser dig overalt. Scanner dig. Ser igennem alt. Ved alt. Kløften og afgrunden. Dem med og dem uden. Når solen reflekteres i glasset ser det så falskt ud.

Endelig tilbage under egen dyne, hvor jeg ligger og fryser. Selvom en tur til London bare er en sviptur i disse globale tider, så er der bare langt. Fra hotellet gik jeg til Liverpool Street Station. Tog Circle Line til Oxford Circus og derfra til Victoria. CCTV is in use for your safety, throughout the London Underground. Mind the gap. Med Gatwick Express til lufthavnen. Det umådeholdne pertentlige sikkerhedstjek. En fullbody scanner man træder ind i, med fødderne på gule afmærkninger, hænderne over hovedet som under en anholdelse, stirrer man tre sekunder ind i en stor mandshøj scanner. Derefter træder man ud, og bliver bodysearched og patted down. En kvinde med plastikhandsker slår armene omkring mig og og med fingrene føler hun hele vejen ned langs min rygrad, hver en hvirvel, og kører en finger ind under bøjlerne i BH'en. Børster med lange roterende strøg langs arme og ben. Jeg sveder lidt og føler mig som en burhøne, der skal plukkes.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Splinten er publiceret 08/02-2013 00:22 af Tine Sønder (neon).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.