6 år siden

Excuse my Frønch

En tur i Safaripark og hv...
Kianna Kitte...
1 år, 11 måneder siden
At skrive
Josephine Lø...
5 år siden
Ptojekt SØNDAGSJAM
Martin Micha...
11 måneder, 10 dage siden
Forfald
Hanna Fink (...
7 år siden
Tanker
Racuelle Hei...
2 år siden
Lufthavnen - sjæl i flamm...
Salomon
5 år siden
Guldbryllup
Hanna Fink (...
1 år, 4 måneder siden
Gavl malet efter 3 års sk...
Peter
5 år siden
haft en stille weekend
Martin Micha...
9 måneder siden
3108 2019 kom pas passer ...
Martin Micha...
10 måneder, 13 dage siden
Vi pakker sammen
Ragnhild Bac...
6 år siden
15.09.2016
Marianne Mar...
3 år siden
Depression...og jagten på...
Kianna Kitte...
2 år siden
Er godt på vej til at bli...
Bogelsker
8 år siden
Men det udelod jeg
Carina Malen...
1 år, 9 måneder siden
Israel
Salomon
5 år siden
Betalt oversætter job....
Kianna Kitte...
1 år, 7 måneder siden
Dronningmølle, og der er ...
Michala Esch...
12 år siden
Et lille lys i mørket
Gittepigen
7 år siden
Flytning
Hanna Fink (...
3 år siden
Hinkestenens anatomi
Olivia Birch...
5 år siden
So many feelings on one t...
MysteriousGi...
8 år siden
Tilbage for en kort bemær...
Kasper Lund ...
3 år siden
Skæve og underlige ting
Søren Sørens...
6 måneder, 3 dage siden
En velfærdsengel søges i ...
Regitze Møbi...
6 år siden
Gladiator skrivekursus?
Ida Hansen (...
1 år, 11 måneder siden
Brug dit hjerte som telef...
Christalavis...
3 år siden
Oplæsning - Del 2
Syrene Hvid
2 år siden
23 år - derfor naiv - Kas...
Kasper Lund ...
4 år siden
År 2019 har ikke fået en ...
Kianna Kitte...
1 år, 6 måneder siden
Tab og vind med samme sin...
Michala Esch...
12 år siden
Tror livet har fået stres...
Ace Burridge...
7 år siden
Ze taxis in Paris søcks. But ze rest is magnificønt. Ze food, ze wine, ze shøpping. Løøøøve it! Jeg er ikke længere Pariserjomfru. 4 dage i byernes by sammen med levekvinden Luna. Fantastisk, men dyrt. Jeg har ingen umiddelbar trang til at tjekke op på min konto. Jeg har købt to trøjer, en taske og et sæt undertøj - og det var alle fantastiske fine ting. Nu har jeg bare en mini-depression over at komme hjem til de danske supermarkeder, som slår alt i nederenhed. Flødehavarti, Den Leende Ko, Sønderjysk Kartoffelspegepølse og Arlas Peach Melba yogurt er åbenbart alt, hvad de danske forbrugere skal kunne vælge imellem - synes Coop og Dansk Supermarked. Serviceniveauet stinker. Superbrugsen er et forsognshjem for retarderede unge mennesker og muligvis dér, de har skudt et par af scenerne til zombi-serien 'The Walking Dead'.

Jeg har altid hørt at franskmændene i Paris skulle være sure, arrogante og snobbede. Jeg oplevede det modsatte. (Gælder alt undtagen taxaer). Folk er åbne, søde og venlige. De snakker muligvis ikke engelsk overhovedet eller særligt godt, men de vil gerne snakke og være behjælpelige alligevel. Jeg ankom torsdag aften, hvor vi tog ud og fik et par drinks med Lunas storebror. Han bor i en lille ét-værelseslejlighed i Saint Germains des Prés. Det var lidt trangt, men også ganske hyggeligt. Kvarteret er virkelig fint med små butikker og et livligt natteliv. Fredag besøgte vi Lunas storebror på hans arbejdsplads, og blev vist rundt. Et super fedt sted som emmede af teknologi og kreativitet. Det gav et stik i hjertet, og jeg tænkte, at jeg burde kunne finde sådan et sted at udfolde mig i stedet for det lorte kontrære offentlige. Om aftenen tog vi ud og spiste, og bagefter ville vi have været på den David Lynch-indrettede klub Silencio. Før midnat var der desværre kun åbent for medlemmer (og et medlemskab koster mellem 900 og 1000 €). Vi tog på en irsk pub lidt længere nede af gaden og havde en lystig aften. Kyssede lidt med Anthony. En høj rigtig fransk franskmand. Han sagde: "we will meet tønight. Get married tømørrøw. And divørce on sønday - I'll get the kids, you'll get the døgs". Det var heldigt at jeg insisterede på en prenup (prenøp, wat is prenøp?, spurgte han og da jeg forklarede måtte han straks konsultere advokatvennen Pierre) - for senere, da vi sagde pænt nej tak til morgenfest hos hans ven Pierre, skred de fra drinksregningen. Så ved man godt hvem der ville blive blanket af i en eventuel skilsmisse. Ih. Nå, men virkelig festlig aften. Anyways. Det kan være franskmænd er en smule opreklamerede. Ham var pæn men kyssede ad H... til. Turbo-tunge you know. Not good.

Lørdag gik med hård shopping, og så i Monoprix og købe lækkerier, som vi chillede med foran en god film. Hvis jeg synes at jeg økonomisk slog mig lidt løs, så var det ingenting mod Lunas udskejelser. Hun gav den ordentlig gas. Så meget gas at hendes kort blev spærret, men det stoppede hende ikke, nej hun skulle prøve et par Sergio Rossi stiletter til 400€. Shopping udfoldede sig som sygdom i fuldt flor. Mens hun prøvede tøj snakkede jeg film med en meget gay tøjekspedient. Babettes gæstebud, Nymphomaniac, Anti Christ og Melancholia. Simpelthen hyggeligt. Søndag nåede vi Eiffeltårnet (som var næsten opslugt i tåge, men helt ekstremt fascinerende) , Palais de Tokyo (og et kunstmuseum ved siden af, som havde en spændende kineser, Fanzei, på plakaten) , Sacre Cæur (hvor vi overværede gudstjeneste og hørte den smukkeste nonnesang), Moulin Rouge (som vi med ømme fødder kastede et blik på udefra). Vi hvilede lidt ud, før vi tog på Miss Ko (lækker japansk restaurant indrettet af Philip Starck) og spiste sushi. Jeg kunne dyrke at bo i Paris. Jeg fik lidt lagt i skuffen til, at vi kunne shanghaie storebrors lejlighed til sommer, hvor han sikkert skal til DK i nogle uger.

Jeg kom hjem mandag aften og har fri i dag og i morgen. Jeg har brugt tiden til at surfe jobannoncer. Jeg tror tiden er moden til at arbejde på at komme videre. Før jeg tog afsted til Paris blev to af mine kolleger fyret. Det vil uundgåeligt øge presset yderligere på vores lille unit. Og det kommer til at suge glæden ud af alt. Og når man fyrer i det offentlige, så tager man ikke nødvendigvis de uproduktive snyltende elementer, nej, sådan fungerer logikken ikke. Først ind, først ud. Ancennitet above all! Fugleungen skal nu tage over på eventsiden, og jeg har nu i et par andre projekter måttet døje hendes hjælpeløse forsøg på projektledelse. Hun er håbløs. I det mindste ligger der i den rolletildeling endelig en erkendelse af, at hun er den, der står med tomme hænder. Hun kommer klart til at stå med store våde opspærrede Disneyøjne og blinke hurtigt i rap. Så ligger alt hurtigt på mig i stedet. Hvis jeg så bare kunne slippe for synet af hende. Det er sjældent jeg møder en person, som jeg afskyer så meget som hende. Jeg vil helst arbejde så langt fra hendes selskab som overhovedet muligt - mest fordi jeg ikke kan lide mig selv, når jeg er tæt på hende. Biiiiatch. Excuse my French - but I'm (mentally) in France.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Excuse my Frønch er publiceret 15/01-2014 02:02 af Tine Sønder (neon).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.