7 år siden

Hvor skal jeg begynde?

Planlagde festival til la...
Carsten Cede...
6 år siden
Vælg ikke tigeren, Martin
Olivia Birch...
5 år siden
Er der en mening?
Jønsse
5 år siden
Når lykken holder ferie.....
Marlene Gran...
9 år siden
Roligt forelsket..
Sophie Hatte...
8 år siden
Lidt om hverdage.
Hanna Fink (...
2 år siden
En bid af hverdagen.
Hanna Fink (...
11 måneder, 19 dage siden
D. 26/10-2012
Louise Jørge...
8 år siden
Det var pindsvinets hjem
Olivia Birch...
5 år siden
Kære natbog (II)
Olivia Birch...
6 år siden
Dagen før starten
Shawn Cee (J...
5 år siden
Flot fyr.
Ruth Christe...
4 år siden
Luftforandring.
Neola
4 måneder, 2 dage siden
Døde dun
Tine Sønder ...
8 år siden
Desværre.....
Halina Abram...
3 år siden
13.09.2016
Marianne Mar...
4 år siden
Nyt land
Christian Ba...
6 år siden
4 år føles som i går.
Jønsse
4 år siden
Bliver jeg nogensinde god...
Jønsse
5 år siden
Israel
Salomon
6 år siden
Tanker om vægge med udsmy...
Olivia Birch...
6 år siden
Slush ice til en hund
Regitze Møbi...
7 år siden
Kære natbog (XI) – zombie...
Olivia Birch...
6 år siden
Jeg er min egen forhindri...
Kasper Lund ...
5 år siden
Før eller siden. Men det ...
Marlene Gran...
9 år siden
Pause
Hanna Fink (...
7 år siden
Tiden flyver altid af sted for mig. Men de sidste 8-9 måneder er forsvundet rigtig hurtigt. Hmm, det samme er så Maria, men det er nu en længere historie. Det tegnede ellers så godt da vi var på ferie sammen i New York sidste efterår. Men så gik ellers ned af bakke siden hen. Nå, det må være en anden gang, jeg ripper op i det... i det mindste er vi da på talefod igen.

Her er stille i øjeblikket. De to store er til grøn koncert, de kunne akkurat lige nå at få det med, inden de flyver til Spanien i morgen sammen med Pernille, for at holde sommerferie hos deres mor. Og tvillingerne er på værelset, tror de har gang i deres Ipads. Selv sidder jeg på terrassen og nyder solen, samt synet af haven i fuld flor. Jeg er så klar til tre ugers sommerferie.

Drengene er bare vokset og vokset det sidste halve år. Det er utroligt som deres sprog har udviklet sig, og deres selvbevidsthed - jeg har flere gange ønsket jeg kunne optage deres samtale når vi kører bil, eller nogen gange sidder og spiser. Manner hvor har jeg grint inden i mig selv, eller sammen med Maria når hun også har hørt dem... hmm, det er så et stykke tiden siden nu.

Hans er lige kørt, han var lige forbi til en kop kaffe, og en snak om høsten. Det lader til vi snart skal i gang - hvis det holder tørvejr til og med i morgen, kan vi nok starte på lørdag. Det er lidt en skam de store tager afsted på ferie, hvor de plejer at være en stor hjælp. Men selvfølgelig skal de på ferie, og ud at opleve noget.

Han er en sjov størrelse ham Hans. Omkring årsskiftet blev jeg enig med ham om at overtager hans gård. Vi havde tidligere snakket om det, tja må have været for godt fem år siden. Eller det vil sige at jeg i sjov en gang sagde, at jeg ville ønske jeg var landmand og havde et sted som hans - og spurgte om det var til salg? Den gang tog han det meget alvorligt, og sagde det skulle jeg aldrig ønske mig... men han havde alligevel gået og ruget over det. For han har flere gange taget emnet op. Specielt efter hans blodprop sidste efterår, har han været meget aktiv. Som han selv siger, han vil gerne selv bestemme hvad der skal ske med gården - for hans døtre er ikke interesseret i at overtage den. De vil bare sælge den. Og så kan han jo lige så godt gøre det selv. Det har han selvfølgelig ret i, heldigvis bakker familien ham nu op. Alt det juridiske og økonomisk er nu ikke helt på plads, der er blandt en lille ikke uvæsentlig detalje omkring finansieringen. Min bankrådgiver er ikke helt enig med mig i, at det er fantastisk investering. Men det bliver det!! Både for Hans og mig - man kan sige at han (for)bliver hjernen bag det hele... så jeg bare skal være arme og ben. En løsning jeg er særdeles tryg ved.

Det var blandet andet også derfor, jeg efter lang tids overvejelse, sagde ja tak til mit gamle job. Eller det vil sige, det er jo faktisk Kenneths job jeg har overtaget. Men det allervigtigste argument, for at gå tilbage til fuseren, må jeg jo med skam erkende var økonomien. Jeg er i den grad en slave af, at der hver eneste måned ruller penge i kassen, på den sidste hverdag i måned - uden det, vil jeg hurtigt være på r... både mentalt og rent fysisk. Så jeg har måtte acceptere, at jeg igen arbejder en del mere, end jeg havde sat mig for. Jeg glæder mig dig over, at jeg fik solgt meget mig selv til en god pris denne gang. Og at en god del af den pris, bliver medvirkende til at jeg kan overtage efter Hans. Ha, jeg er godt nok en hån mod alle moderne ledelsesteorier, om man skal lade de ansatte få indflydelse og realisere deres potentiale osv... Jeg går på arbejde, for på sigt at blive fri for det. Eller i det mindste for at komme til at arbejde for mig selv.

Hmm, selv nu flyver tiden - jeg skal have fodret drengene. Vi skal en tur i klubben, for jeg har lovet at undervise et nyt hold i selvforsvar i aften. Jeg havde ellers hårdnakket påstået, at de ikke ville kunne få et nyt hold til at starte midt i ferieperioden. Men det kunne de faktisk, så må jeg jo stå ved mit ord og dukke op som underviser. Nå det skal nok blive sjovt nok - et par af pigerne har lovet at se efter drengene i mens, og så kommer de også ud og oplever lidt i dag.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Hvor skal jeg begynde? er publiceret 17/07-2014 17:09 af JetLi.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.