Lidt af hvert
Hanna Fink (...
11 år siden
Forfald
Hanna Fink (...
12 år siden
Virkelighedens Manuel
Anders Husma...
11 år siden
Stormen Ingolf og min irr...
Michael Nevs...
7 år siden
Og tænk engang, jeg flytt...
spinosi
11 år siden
Arbejdet kalder - Kasper ...
Kasper Lund ...
9 år siden
The last soppetur
Olivia Birch...
9 år siden
Human tetris
Tine Sønder ...
12 år siden
Højskoleophold
Hanna Fink (...
10 år siden
Lokumsdyret
Regitze Møbi...
10 år siden
Sandhedens slag - 16.09.2...
Anna Gammelg...
2 år siden
Tab og vind med samme sin...
Michala Esch...
17 år siden
Bryllup1 - Og så så man l...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
feber
Kenny Raun (...
10 år siden
"Jeg stod op kl. 5 i morges for at træne." Johannes kunne ikke lade være med at flekse armmusklerne, mens han talte.
"Kl. 5.30 løb jeg rundt om søerne. Dem alle sammen og to gange rundt om søen ved Planetariet, for der er ikke så meget trafik," sagde Nete, veltilfreds.

De er så energiske, mine kolleger. Og unge. Uden børn, der vækker en, når de har haft mareridt og græder, fordi de lige har drømt, at deres bedste ven Gustav druknede. Alligevel følte jeg mig lidt længere fremme end dem denne morgen. Jeg rømmede mig og prøvede at mønstre tilpas autoritet.
"Ahem! JEG vågnede allerede kl. 4 i morges. For at hoste."

Den ældste af kollegerne er 10 år yngre end mig. Men jeg leger ikke deres mor. Jeg er ikke nødvendigvis klogere end de er. Bare ældre. Og jeg misunder dem næsten ikke noget. Andet end energien. Og de strammere kollagenfibre i underhuden.

Faktisk hold jeg op med at se Paradise Hotel, da jeg begyndte at arbejde her. For hver mandag får jeg en detaljeret referat af weekendens udskejelser. Især en af de unge kollegaer var meget, skal vi kalde det ...virkelysten. Nu har han kæreste, men før han faldt til ro i forholdet, skulle single-tiden lissom fases ud. Fire mandage i træk kom han til mig og sagde. "Arj, Olivia, jeg har altså dummet mig."
"Igen," tilføjede han. Det var den anden mandag.
Den tredje mandag, havde han lavet en dobbelt, som han kaldte det. Verfet nattens erobring hurtigt ud af døren, fordi hans eks kom for at aflevere nøgler til hans lejlighed. Hun låste sig selv ind, netop da Martin kom frisk ud af badet.
"Og så gik der gamle dage i den, lissom," forklarede han, med en klædelig rødmen.
Fjerde mandag.
"Arj, jeg ville ikke. Men jeg var helt smadret og hun sagde jeg kunne sove hos hende. Men så havde hun kun en dyne... Du ve'. Jeg er jo kun en mand..." Blodet skød igen op i hans kinder. Jeg rystede på hovedet.

Men nu er han faldet til ro. De skal flytte sammen. I en forstadslejlighed. Og mine mandage er blevet kedeligere. I aften holder vi julefrokost. Forrige gang endte hele flokken på stripbar (jeg havde tjekket ud, men fik periodiske mms-opdateringer natten igennem). Det bliver meget stille og roligt i aften (var oppe og hoste fra kl. 4 - remember?). Men jeg glæder mig til mandagens referater.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Vindstille julefrokost er publiceret 12/12-2014 11:28 af Olivia Birch (Humlebi).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.