Kære dig

Åh jeg kan slet ikke finde ud af hvor jeg skal starte...

Jeg skrev jo og fortalte dig omkring hvad der skete i tirsdags..

Onsdag morgen skulle vi med det samme tog, det var hyggeligt, og inden vi skiltes spurgte jeg ham forsigt om han ville kigge forbi efter arbejde, ikke mindst for at se hans datter. Det vidste han ikke rigtig, og jeg sagde bare til ham, at jeg håbede han ville skrive om han kom eller ikke kom, og det lovede han.

Da han fik fri skrev han til mig, at han ville kigge forbi. Det var rigtig rart da han kom, vi snakkede og hygge sammen med vores datter. Han fortalte mig, at det ikke var lykke at bo hos sine venner!!! Han fortalte at de havde brokkede sig over noget mad han havde spist en aften han var sulten, og at han følte sig rigtig skidt tilpas. Jeg sagde til ham, at han kunne få det ene værelse, og bare leve som han gør nu, for jeg ville gerne hjælpe en ven. Han virkede glad da jeg sagde det, og vi begyndte at snakke om hvordan han gerne ville have det, og jokede med at jeg skulle huske at banke på døren hvis jeg ville ind.. Han tog lidt mad, og da jeg stod lige ved siden af ham, tog han om mig og gav mig et kæmpe kram, det varmede dejligt.

Efter han havde spist lagde han sig ind i soveværelset (som er lige ved siden af køkkenet) jeg satte mig på sengen kanten og vi snakkede om alt muligt, og ind imellem aede han mig på låret vi snakkede også lidt videre omkring det med at han flyttede tilbage, han sagde at det lød rigtig rart og at det var meget fristende.

Jeg sagde til ham, at jeg mente det, og bare gerne ville hjælpe ham. Han kiggede på mig, og sagde at han var bange for at jeg ville smide ham ud igen, og jeg fortalte ham at det ville aldrig komme til at ske for jeg ønskede ikke at leve sådan, men at vi skulle bo under sammen tag, og være venner. Jeg sagde til ham, at han bare skulle leve som han gør nu, og gøre de ting han gør nu. "Som hvad søde, jeg går på arbejde, sover og spiller computer, intet andet" Han smilede og sagde, at hvis det blev ved med at være så ulidelig der hvor han bor så ville han flytte tilbage igen. Jeg blev helt glad inden i, tænk hvis vi kunne få bygget vores venskab op igen, sådan rigtig stærkt...

Han fortalte at han var nød til at tage hjem, og jeg fulgte ham ud til døren, der gav han mig et kram og holdt mig fast længe og aede mig på ryggen. Han kyssede mig på kinden og inden vi slap hinanden kiggede vi hinanden i øjnene. Jeg havde sådan en lyst til at kysse ham, og jeg følte lidt at det havde han også, men vi gjorde det ikke, vi smilede bare.

Da han var gået gik der måske ½ time, så var han online på Skype og facebook, og der skrev han til mig, og vi skrev sammen indtil klokken Ca 21.30, så ringede han mig op på Skype og vi sad og snakkede til 01.15, hvor vi sagde godnat. Jeg var lykkelig indeni og jeg gik i seng med et smil, og sov bare så skønt i nat.

Jeg vågede op i morges og min sten i min mave var blevet så meget mindre. Jeg vidste han første skulle møde klokken 16, så jeg vidste at han sov. Jeg tog til møde og gjorde de ting jeg skulle. jeg skrev ikke til ham, for jeg ønskede at han skulle savne mig og skrive først, også for at vise ham at jeg gerne ville give ham rum.

Omkring kl 15.00 skrev han til mig og spurgte mig om hvordan mit møde var gået. Hvor var det sødt af ham, vi skrev lidt sammen om alt muligt. Vi skrev lidt omkring hans pc måske ikke var god nok alligevel til det nye GTA V, og jeg spurgte ham om han var sikker, nu da jeg vidste at det er en temmelig god computer, vi gjorde lidt grin med det. Han skrev han skulle arbejde og jeg ønskede ham god arbejdslyst...

Han skrev til mig i sin første pause, og han skrev at han kunne ikke vente med at spille GTA V igen, og vi jokede med at han savnede de sandwich jeg plejede at lave til han når han spillede, jeg skrev til ham at jeg ville ønske at jeg kunne se ham spille (det kan jeg faktisk godt li især GTA) så ville jeg server sandwich og sodavand for ham, det synes han lød som en rigtig god ide. Han skrev han skulle tilbage til arbejdet og at vi kunne tales ved senere.

Mit internet gik ned her til aften omkring klokken 20, så jeg ringede til Stofa og brokkede mig helt vildt, for det er bare sket så tit. han fandt fejlen som var inde hos dem, og fik det rettet så jeg kunne komme på igen.. Så spurgte ham mig om der var noget andet han kunne hjælpe mig med, så var jeg fræk og sagde, "ja du kan give mig noget hurtigere internet til samme pris, for alt det her besvær jeg har hele tiden" Ingen problem sagde han, jo altså det vil koste 30,- mere om måneden for at for den doubble op, jeg spurgte ham om han mente det alvorligt og det gjorde han, så det bestilte jeg.

Jeg skrev ham bagefter, hvad der var sket med Stofa og jeg nu har en 60/30, han skrev og spurgte om jeg var sikker, og jeg loggede ind og tjekkede det, og skrev at det var ganske rigtigt. Han skrev jeg var heldig for vi havde ikke 30 i upload da han boede her ;) Små 20 min senere skrev jeg til ham, at jeg fik den her sjove underlige tanke, at han kunne tag sin computer, mus og keyboard og kommer her og spille, også ville hans datter og jeg sørge for at han fik mad, og han ville få ro til at spille. Jeg skrev det med mange smiles, for at fortælle ham at jeg synes det var en sjove ide.

Små 10 minutter senere skriver han, at han det lød som en rigtig dejlig ide, men at han ikke kunne denne weekend fordi at han har andre planer...

BOM...

Jeg fik så ondt i min mave, og har det stadigvæk... Jeg vil ikke tude, jeg vil ikke, men puha jeg har det så skidt lige nu... Puha nu var jeg lidt så glad, jeg kan slet ikke finde ud af tingene igen nu.. Jeg ved godt at jeg ikke skal tænke alle mulige tanker, men det gør jeg altså..

Fyldte han mig med løgn igår, var det bare lort han lukkede ud???

Åh gud jeg kan slet ikke finde ud af det nu. Bare jeg dog helvede vidste hvad han tænkte.

Hvorfor skal det gøre så forbandet ondt...

DIN KNOLD FORTÆL MIG FOR FANDEN HVAD DET ER DU VIL...