9 måneder og 13 dage

Bornholm, Bornholm, Bornh...
Michala Esch...
13 år siden
Kreativitet overtager
Christacia
7 år siden
Vinter på vej
Mikala Rosen...
9 år siden
Drømmen om huset ved have...
Ruth Christe...
5 år siden
Dag 6 på Fyldepennen. Fes...
Gaffa Brandt
8 år siden
Fuglene
Hanna Fink (...
9 år siden
Den gamle gartner
Peter
7 år siden
Once upon a time
Morten Aske ...
8 år siden
Advarselsbokse og hulahop...
Victoria Wan...
6 år siden
Kjære dagbok
Sunstar31
7 år siden
Guds blinde øje.
Ruth Christe...
5 år siden
Det er sygdom, det er sol...
Olivia Birch...
7 år siden
Det aktive...
Poul Brasch ...
9 år siden
life's hard, it's harder ...
Julie Vester...
8 år siden
11 dag på fyldepinden og ...
Gaffa Brandt
8 år siden
Op på den hest!
Bastian
9 år siden
Jeg har en plan
Halina Abram...
4 år siden
Begrav et sædekorn
Camilla Rasm...
7 år siden
23 år - derfor naiv - Kas...
Kasper Lund ...
5 år siden
Lyst til livet
Halina Abram...
4 år siden
Brunkager
Hanna Fink (...
7 år siden
Vil du være min ven?
Mille33
9 år siden
Farvel i morgen..
HCDitte
7 år siden
Nattens ven - søvnløshede...
Betina Holm
5 år siden
Tanker
Racuelle Hei...
4 år siden
sofaen eller.......
Hanna Fink (...
8 år siden
Tvivl.
ceciliemarie
9 år siden
Så lang tid er der gået fra jeg ansøgte om fornyelse af mit kørekort til jeg fik det. Først var det det obligatoriske lægetjek - hvor mit syn dumpede for tredje år i streg. Jeg fatter simpelthen ikke at det kan ændre sig så hurtig! Var på et tidspunkt så desperat, at jeg tog på et privathospital for at høre deres mening. De sagde, at der pt ikke var mere at gøre end brillerne kunne! Nå men endnu engang en tur til optikeren, der som de tidl. år var så flinke og ruinere min pung for 9300,00 - vel og mærket kun var for glas. Tilbage til lægen hvor mit syn gud ske tak og lov bestod. Lettet fik jeg indsendt div oplysninger og troede at alt var vel, men næ nej! Nu ville de havde en speciallægeerklæring m.h.t. min bipolare lidelse? Okay så... Havde lige blevet afsluttet min ambulante tilknytning til det psykiatriske team som værende stabil. Kontaktede min sygeplejeske der fik overlægen i psykiatri til at udfærdige en udtagelse, og så afsted til fest med denne! Pga. den lange sagsbehandling var jeg begyndt at mane mig selv op til hvis det blev et afslag, med anke og hele molevitten! Heldigvis kom det ikke til det. Er blevet opgraderet til 2 år denne gang, mod 1 år de forrige 2 år. Da var problemstillingen sovemedicin, som jeg heldigvis har været ude af et års tid.

I samarbejde med Michelles kontakt person på misbrug centeret, fik vi overbevist hende om at tage på den psykiatriske skadestue. Hun befandt sig i en verden hvor hun var overbevist om at folk holdt øje med hende, at hun på længere afstande mente at kunne høre folk tale. Døre og vinduerne skulle hermetisk være lukket og låst, og alligevel mente hun at der kom nogen i hendes lejlighed og fjernede hendes ting. Jeg tog med hende på skadestuen og var med til samtalen med en læge. Han var ikke i tvivl om at hun havde en hashpsykose. Efterfølgende har jeg læst om dette emne og har, kunne sætte et hak ved næsten alle symptomerne. Hun sov på skadestuen den første nat, og blev efterfølgende overført til en seng afd. Noget af det første de gjorde der, var at trappe hende ud af metadonen. For det første er misbrugere ikke velset i psykiatrien, og for det andet modarbejder det andet medicin, så som psykofarmaka. Hun havde det meget svært ved nedtrapningen - hvilket jeg sagtens kunne sætte mig ind i. Opholdet blev 4 uger hvorefter hun selv ønskede udskrivning. I mine øjne ville jeg gerne havde set at hun blev der længere, da jeg fandt en vis tryghed i at vide at der var nogen der tog sig af og om hende. Det bedste ved hendes udskrivning var, at lægen formåede at trænge igennem mht. misbrug af lightergas, og dens følgevirkning. Hun virkede chokret, selv om misbrug centeret og jeg i store træk havde sagt det samme.

I morgen er det en uge siden hun kom hjem og hun har ikke indtaget metadon siden hun var indlagt. Jeg roser hende til skyrene og gør alt hvad jeg kan for at støtte hende. Jeg ved godt at det fremover bliver en kamp for hende, da et misbrug både er en psykiatrisk og fysisk tilstand. Har talt med hende om at komme i behandling - hvilket hun pt er positiv overfor. Skal have etableret et møde med hendes kontaktperson mht. det videre forløb. Jeg krydser fingrer, tæer og hvert et hår på mit hoved at det går den rigtige vej.

Siden sidst har vi fået endnu en logerende. En af min venindes døtre fra Fyn er blevet optaget på en uddannelse her i byen, og har fået lov til at bo her midlertidig. Den store af drengene har købt en ejerlejlighed, og flytter først i dec. Må blankt erkende at jeg savner tosomheden.

I morgen er mindstemanden med i Dagens mand! Han har ikke sagt noget - hvilket han selvfølgelig heller ikke må. Har været ind på hans Facebook profil, og der står han stadig som single, men det kan jo være at det ændre sig når udsendelsen er sendt! Så et glimt af ham i sidste uge med de næste ugers deltagere! Er spændt på om det vilde skæg bliver no go hos nogle af pigerne. Synes at han skulle have haft det trimmet, men nu får vi se hvordan det går.

Er gået helt i selvsving med at tegne og male på alm sten og brosten. Har fået positiv respons på noget af det jeg har lavet. Tænker at når jeg på et tidspunkt har en pæn lager vil jeg sælge ud af dem.

Vil slutte for nu

Ha en god dag/aften/nat

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget 9 måneder og 13 dage er publiceret 29/09-2016 01:27 af Turid Nielsen (Tasma).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.