7 år siden

Overgangstid

1 ex er det værste, men 3...
Martin Micha...
4 år siden
ægte skriveglæde
Jette Peters...
7 år siden
Dybbøl gartnerhjem
Martin Micha...
5 år siden
Morgenstemning og ord
Kathi12
10 år siden
Sommerregn
Regitze Møbi...
10 år siden
Inspiration eller fjolled...
Kellany Bram...
11 år siden
Spaden, og Distortion - K...
Kasper Lund ...
8 år siden
de sidste 2
Kenny Raun (...
10 år siden
Nede på point
Olivia Birch...
9 år siden
Fifty shades of fuck-up
Tine Sønder ...
11 år siden
Koldt
Kenny Raun (...
9 år siden
Om at spise æbler som Bor...
Olivia Birch...
9 år siden
Jeg er ingen namedropper
Olivia Birch...
9 år siden
I'm back!
Gittepigen
10 år siden
Carte Blanche: Hungry )( Lyder musikken i ørerne.

Årets sidste dag. Overgangen til det nye år, sidste trin før 2017. Jeg har aldrig været særligt god til overgange. Rejsetidens første instans. Ventetiden. De sidste ti minutter, inden vi skal ud af døren. Jeg hader dem, ved aldrig hvad jeg skal gøre af mig selv. Skal jeg skynde, skal jeg slappe af, skal jeg hjælpe, skal jeg ikke. Derfor er nytårsdag også altid lidt af en kamp - jeg er ikke til de store fester, jeg kan ikke lide nytårsskyts, medmindre jeg får lov at betragte det fra sikker afstand indendørs, det eneste aspekt ved nytår der ikke ringer bare en smule hult i mine ører er maden, men mad har jeg jo ædt så meget af allerede i juledagene... I aften skal vi have andelår og det skal bare være os to, min kæreste og jeg. Sådan holder jeg bedst nytåret ud. Skåret ind til benet. Massakreret en anelse, bare en lille smule. Indtil der falder en bid af, som jeg kan gabe omkring. Sådan holder vi nytår, år efter år, også i år.

Samtidigt sidder jeg knæhøjt i en dirrende skrivetrang, endnu en overgang. Bjerget jeg skal over, for at komme til min næste histories første ord, er ikke en decideret skriveblokering, men et bjerg er det alligevel. Føles det givetvis som. Kan ikke bestemme mig for et fokus, ved ikke hvor jeg vil slutte. Er ikke engang sikker på hvordan, måske heller ikke hvorfor, jeg ønsker at starte. Vil gerne lægge noget fra mit univers, noget om Marguerite, op her på Fyldepennen, men samtidigt kan jeg simpelthen ikke skrive til et publikum. Jeg kan kun skrive til mig selv, for mig selv, af mig selv. Mere mekanisk er jeg heller ikke, ser det ud til. End at jeg lige nu sidder foran en høj mur der hedder Fyldepennen, men samtidigt gerne vil til landet på den anden side - der også hedder Fyldepennen. Det er ren Alice i Eventyrland. Hvem er du? Hvordan har du det?

Jeg har det godt, jeg har det okay, jeg venter bare. Jeg venter bare. C'est Juste Un Tango, synger Carte Blanche, fylder rummet med musik, og jeg tænker de har nok ret, det er jo bare en tango. Jeg burde egentligt bare danse. Måske er nytårsdag en god dag... at danse på.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Overgangstid er publiceret 31/12-2016 13:13 af Syrene Hvid.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.