Kære Dagbog!
GUUUD, hvor er jeg træt!
Jeg var til fest igår hos min kærestes kusine - hun blev 30.....
Det var da meget hyggeligt, men det var en fest, hvor jeg kun kendte et par stykker! Og musikken var så høj, at dem man kendte, kunne man ikke snakke med.
Jeg fik som sædvanlig ikke noget at drikke - mest pga. den medicin jeg får og så lidt, fordi jeg synes, min kæreste skulle have lov til at feste igennem, når det nu var til fordel for hans kusine - En enorm sød pige.
Men, idag føler jeg, at der er sneget tømmermænd sig ind over mig, selvom dette jo ikke burde være muligt:)Det kan kun være musikken..... Og det giver mig så en fornyet tro på, at tømmermænd ikke kommer af sprut og bajer, men af al den sjov, fest og ballade, der er omkring én, når man er i byen......HaHaHa!
Gaaab, det er hårdt at komme i omdrejninger idag! Jeg sidder og bestræber mig på at skulle rydde lidt op, men det er som om, mit korpus er sat ud af funktion - eller også skyldes det fornemmelsen af en pragtfuld søndag, der sætter sine dybe spor i mig!

Jeg kunne jo selvfølgelig også mentalt varme op til mit besøg hos min psykolog imorgen. Det er sidste gang med Louise, fordi hun skal på barsel - hvad der så skal ske, ved jeg ikke!
Jeg er lidt overladt til tilfældighedernes spil - min distriktssygeplejerske er jeg stoppet ved, min psyk. går på barsel, min læge har fratrådt sin stilling, og jeg skal have en ny støttekontaktperson pga min flytning til anden kommune. Dette altsammen forvirrende, når man er vant til sit sikkerhedsnet.....

Oveni i alt det, havde jeg den mest mislykkede samtale med en overlæge om pension - de nye pensionslove siger, at folk først og fremmest skal prøves af i arbejde..... Tak skæbne, for det har bla. været med til at fremprovokere sygdom hos mig.
Desuden sad han og løj mig lige op i næsen med, at han ville give mig en ny diagnose, på baggrund af mine svar i spørgeskemaerne og vores mange samtaler - sidstnævnte studsede jeg ved.....

Grædende ringede jeg til min tidligere sygeplejerske og fortalte om den samtale, som havde forbløffet mig og såret mig, fordi han slet ikke lyttede til mig. Hun sagde, at hun gerne ville hjælpe mig! PUHA, hvor godt tænkte jeg.

Nå, men dagen efter ville jeg så konfrontere denne læge med hans udtalelser! Denne havde givet beskeden videre til min sygeplejerske om, at jeg havde ringet til hans sekretær om at få en telefonisk aftale med ham - Min tidligere sygeplejerske ringede akut til mig om samtalen - sådan hvorfor, hvordan og hvorledes.... (Efter at have arbejdet meget med mig selv, er jeg begyndt at sige min uforbeholdne mening, som de ikke bryder sig særligt meget om.....)
Nå, men jeg sagde, at han havde løjet om, at vi havde haft mange samtaler, og desuden jeg studsede meget over den nye diagnose, som han bare ud af den blå luft stiller( manden kender mig ikke)!
Samtidig sagde jeg, at jeg ville ikke kun bedømmes ud fra den dag, hvor jeg sidder i samtalen - det skal siges, at jeg denne dag var ret glad, fordi min kæreste næsten lige havde friet til mig, og det kan jo kun gøre én lykkelig..... Det skal være et klart billede af mig, som beskriver de tilstande, jeg har været i, og hvornår disse har været meget fremtrædende - her vil jeg så henstille til mine skole- og arbejdsperioder!
Hun påstod så også, at lægen kendte mig vældig godt, og det fattede jeg jo ikke dagens gode gerning af.....
men sagde så også, at hun ville hjælpe mig igennem denne fase, og at vi sammen skulle læse og godkende skrivelsen til kommunen.
Vi sagde farvel og så grublede jeg lidt videre, lige indtil telefonen ringede!
Det var sygeplejersken med en melding om, at jeg havde ret - Jeg havde kun talt med denne læge TO gange!!!!! NØØØJ, den får han lige i hovedet - Jeg hader, når folk lyver, og så sådan en, som skal virke kompetent og proffessionel.....
Det bliver ikke sjovt at være ham, når jeg står overfor ham igen - sådan en lømmel!!!!!

Det er ikke nemt at være psykiatrisk patient.....

Nu vil jeg skrive 5 ting, som jeg er taknemmelig for:
- Ronni
- Solskin
- Chokoladekiks
- Min Mor og Far
- Kys
KH Anja!