Nu er det snart. Nu begynder sommerfuglene at melde sig. Nu ligger det ikke længere fjernt hen, men lige omkring næste hjørne. !000 ting skal gøres. Der skal handles ind, løbes ærinde her og ærinde der. Gøres rent og luftes ud – tælles stole og findes dyner frem. Indkørslen skal luges og de tørre visne blade på terrassen fejes op. Alenlange lister skrives og efterhånden x´es ud. Men, men men, der vil og skal være tid til at gå på Fyldepennen og kigge. Tænk om jeg gik glip af noget spændende.

Og hvad er det så lige, der er snart. Jo, selvfølgelig FYLDEPENNETRÆFFET. Der er kun fire dage til. Tilmeldingsfristen er forbi og vi bliver 19 – 20 stykker, som skal finde ud af at udfylde rammerne, som vi har lagt, så det forhåbentligt bliver til et godt og vellykket træf. Med gode venners hjælp vil vi her i huset gøre vores til, at det bliver en god og positiv oplevelse.

Ja her i huset er det heksedansen om igen. Jeg udrustede mig med støvsuger og har efterhånden fået has med spindelvæv, der hang fint og tyndt ned fra loftet. Jeg har taget livtag med edderkopperne og smidt dem ud. Jeg har styrtet rundt med kost og spand, med klude og skrubbe og sæbevand. og der blev en plasken og sjasken og tørren for fyldepennetræffet står for døren. Med vaskeskind gned jeg paneler med rumpen lige i vejret og knæene ind, for den, som vil ligge lidt foran sin næste, må styrte omkring som en hvirvelvind. FOR TIDEN ER SÅ KORT OG DET KU´ HÆNDE - JEG KOM FOR SENT, FOR SENT TIL VERDENS ENDE. (frit efter ”Se her kommer mutter med kost og spand.”)

Ellers er tiden gået med ”run” på (som sædvanligt vil jeg snart sige) – der er bare fuld gang fremad hele tiden. Fredag, lørdag og søndag var vi i byen – forskellige arrangementer, som vi ikke kunne sende afbud fra. Sent i seng hver aften fordi jeg bare ”hyyyygger” mig så meget om aftenen.
Fredag aften var vi på efterskolen og se elevernes musical, som de havde ”banket” op i løbet af 4 dage. Se min datter stå på scenen og rappe en sang – det var så flot og dygtigt gjort – jeg var bare så stolt. I aftes var jeg til gospelkor og havde helt glemt, at det var min tur til at køre, så vi kom i sidste øjeblik.
I morges havde jeg stillet vækkeuret til klokken syv og var lige vågnet, da telefonen ringede. I røret var en stemme der sagde, at Anne havde fri i første time. Jeg takkede for oplysningen og sagde, at Anne var på efterskole. Hi, en lærer kan også være søvnig en tidlig morgenstund og få fat på klasselisten fra sidste år.

Inden de sidste krampetrækninger vil jeg lige gå ind i stuen og hygge mig foran fjernsynet. Jeg bestemmer mig for at gå ”tidligt” i seng i aften – i hvert fald på denne side midnat – for i morgen fortsætter heksedansen. Jeg tror, at min gemal er glad for, at han i disse dage kan tage på arbejde – eller være ”bekvemmelighedsflygtning” alle andre steder end herhjemme. Han har det vist som den anden ”flygtning” en gang i sommer.

Til slut – jeg har hørt i vejrudsigten, at lørdagens vejr ser lovende ud. Højt solskin og stille vejr – så det bliver skønt at komme ind og trave i byens gamle gader (og vinduerne skal pudses udvendigt. (suk)

Hyggehejsa fra nullemændsbekæmperen Nellemor.