Findes der mon et sted mellem flod og ebbe?

Ifølge de naturlige love gør der nok ikke eller også har vi bare ikke fundet stedet endnu.
Men det er lidt sådan jeg har det nu.

Det der lille sekund hvor det endnu ikke er flod, men heller ikke ebbe, et splitsekund!

Kunne man forlænge sådan et sekund, så det føles som timer, ville det føles sådan her.
En afslutning af een ting med forventning om noget nyt og brusende. oversvømmelse af det kendte eller afsløring af det samme.

Tja...jeg ved det ikke. Jeg kan ihvertfald se sandormene begynde at titte frem, jeg kan se søstjerner flyde med strømmen, overhale små krapper på march ind til det tørre land. Der er hverken kort eller lang afstand til det tørre på dette sted.
Der er lige langt.
Og jeg kan både flyde med strømen eller mod den, grave mig ned i sandet og vente eller også begynde den lange kravletur og prøve at nå det, inden floden kommer.

Jeg glemmer aldrig en bog jeg læste i min stephen King periode. En ok, men ikke opfarende bog, der hed "langoliners", der er oså lavet en ret dårlige film .

Men det øjeblik i bogen, hvor nutiden indhenter dem, glemmer jeg aldrig.
Det øjeblik, hvor tiden igen begynder at gå fremad, er fantastisk godt beskrevet.
Hvordan skikkelserne omkring dem, begynder at tage form, som små utydelige spøgelser, hvordan uret begynder at tikke igen, hvordan duften af nutid igen lister ind i deres næsebor.
lidt i samme stil føler jeg det i dag.

At tiden nok skal komme igang igen.

Men selvom den er gået i stå, så er tankerne det ikke. Følelsen af at skulle noget, skulle andet end detteher lige nu.
Men de impulsive handlinger erikke altid godt, især ikke i det omfang som jeg vil gøre.
Fordi dette sker kun når jeg keder mig.
Og fordi jeg vilæ have tingene sker, i samme øjeblik de er fræset gennem tolden med tonsvis af smuglertanker.

Fristende smuglertanker til letsindige og letpåvirkelige mennesker som jeg selv.

Og jeg har intet til at stoppe mig.
ingen eksterne forstyrrelser...og så køber jeg dem allesammen. Også den dertilhørende samvittighed over at være i besiddelse af hælervarer...tøhø, som min helt Hausgaard ville sige!!

Nja...jeg trænger til at skrive, men jeg trænger også til at gøre rent. Udenfor, men også indenfor.
Måske skulle jeg begive mig ud i hasardspil om hvad jeg skal i dag.

Det er jo nok lysten der skal gambles om.
Vejret opfordrer til dyneparkering, men det gjorde jeg i år, og dagen i dag skal ikke spildes væk. Kun dryppes en smule.