Vi sidder i sofaen en decemberaften og ser tv. Vi har lige spist et lækkert måltid. Han kan godt mærke på mig, at jeg er lidt trist til mode, så han forsøger at spørge til hvad det er, men jeg fortæller det ikke. Han slukker lampen over sofabordet og tænder to bloklys og en masse fyrfadslys i stedet, hvorefter han tænder de to små lamper på hver sin side af sofaen. Væggene som vi malede bordeauxrøde da vi flyttede ind virker så hyggelige og varme. Vores sofa er cremefarvet med knaldrøde pyntepuder, og ved siden af står der en sofa magen til, men omvendte farver. Vi har hvide mønstre i hjørnerne på væggene, noget min fætter lavede, for han er dygtig til det.

Jeg læner mig tilbage op ad ham, han ligger op af armlænet med det ene ben strækket helt inde ved ryglænet. Jeg ligger mellem hans ben med tæppe på. Han læner sig frem og tager fjernbetjeningen, slukker tv'et og smider den tilbage på bordet. Jeg siger ingen ting, jeg mærker bare hans varme og slike-bløde fingre, der nusser mig i nakken, mens hans ånde rammer på. Vi har et stereoanlæg stående på en kommode ved siden af døren til gangen, han kan lige nå fjernbetjeningen til den, der ligger på det lille bord med vasen og den ene rose ved siden af sofaen. Han tænder for anlægget, og trykker play. Vi holder af blide sange, og tonerne fra sangen Jesse med Joshua Kadison bliver spillet ud i rummet og fylder det med ro.

Jeg lægger mig igen til rette op ad John, og mærker hans hænder fjerne tæppet om mine arme. Jeg har kun en ærmeløs bluse på så jeg fryser om armene. Gardinerne er trukket halvt for, men jeg kan stadig se lidt af livet udenfor. Klokken er 21 og det er mørkt. Gadelamperne er tændte, et snefnug falder hist og her, og folk går med huer og vanter. Der er lys i det store højhus der står i mørket en anelse væk. Der er sat juletræer på altanerne, det er vistnok ældreboliger. Jeg elsker når julen nærmer sig! Det er d. 16. december, og jeg har endnu ikke købt en eneste julegave fordi jeg har så travlt på jobbet. Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg synes at være trist i dag, jeg tror måske det er en mindre julestress-depression?
Jeg læner hovedet tilbage på Johns kraveben, og mærker hans hænder glide ned ad mine arme. Mmmm det føles skønt. Han kysser mig lige over øret i mens. Jeg kan mærke at han lukker øjnene. Det gør han altid. Jeg kigger på hans hænder der kæler mine fingre, men når jeg vil holde om hans, fjerner han hænderne. Han skubber mig lidt frem, så jeg nærmest sidder lige op. Han presser mine skuldre ned og siger at jeg skal slappe af. Han begynder at massere mine skuldre, som fører ned til ryggen og lænden. Han kysser mig i nakken i mens. Der bliver ikke sagt så meget, jeg tror bare vi nyder det begge to. Jeg tror han nyder at gøre mig tilfreds. Jeg lukker øjnene og nyder massagen - som jeg ikke får så tit.. Jeg tror, jeg faldt i søvn, eller jeg var nok tæt på, da han vender mig om, og giver mig et fantastisk kys på munden. Han forsøger at vende sig om, mens han glider ned ved siden af mig. Jeg er overrasket over hans kys, men det er godt nok dejligt! Sangen ”All my life” med KC and Jojo spiller nu. En meget stille kærlighedssang som jeg egentlig rigtig godt kan lide. John fører sine hænder om på min ryg og nusser min lænd, mens han stadig kysser mig lige som jeg vil have det. Hans hænder er varme. Han lægger hånden inden under min bluse, flytter hovedet lidt tilbage, smiler til mig og nusser min lænd. Han flytter hånden op til min kind og nusser forsigtigt med fingerspidsen på kinderne, i panden, på næsen, mellem øjenbrynene, på hagen, i øjenkrogen og over mine læber, inden han igen kysser mig og presser sig længere ind til mig. Jeg lægger armene om ham, og kysser tilbage. Efter de lange og hede kys, lægger vi os helt ind til hinanden, ansigt til ansigt og smiler til hinanden.
”Jeg elsker dig, skat.” siger han, mens han nusser min næse med sin.
”Jeg elsker også dig, mus.” gengælder jeg, mens jeg smiler og bliver rød i hovedet.

Vi har været sammen i to år, og alligevel bliver jeg genert. Jeg tror det kommer sig af, at dette ikke sker hver dag, så det er smigrende når det sker. Jeg elsker ham virkelig. Gid jeg kunne vise det oftere, men når hverdagen er hård og man først ses om aftenen, er man udkørt og tænker kun på at slappe af, men jeg er taknemmelig for at han ændrede det denne aften. Det har gjort det hele meget bedre at være til, være hans ét og alt, være den han deler livet med. Jeg elsker ham bare så meget!