Det er vist efterhånden længe siden, jeg sidst har skrevet.
Det er som ikke fordi der sker en hel masse. I maj og juni havde jeg bare SÅ travlt. Som i virkelig – jeg kunne næsten ikke ånde. Og det varme vejr vi havde dengang gjorde det da slet ikke bedre. Jeg må indrømme, at når folk i dag taler om det dårlige danske sommervejr, så er jeg altså ret taknemlig her i mit stille sind. Ok – en fem grader mere og ingen regn, det kan jeg godt acceptere, men al for meget varme og graviditet går bare ikke hånd i hånd.
Da der var varm – kunne jeg ikke rigtig lave noget – og jeg havde så travlt. Med ting der skulle gøres – der var deadline på. Havde intet valg. Men når først det blev middag, så måtte jeg ligge mig ned i soveværelset, da der ikke var sol direkte på der og så forsøge at lave noget der lignede gennemtræk, selvom det jo næsten var umuligt. Det var ulideligt. Nej – jeg takker skæbnen, eller hvem det nu er man skal takke, for at der ikke er nær så varmt nu.

Jeg har ferie og har haft det i 14 dagen nu, ca. Og jeg stor nyder det. Laver ikke rigtig noget. Skal ikke ud og rejse – sparer pengene, da der nok skal blive en del at bruge dem på. Tager dagene som de kommer og bare nyder at vi kan tage på en masse endags ture og se det ganske danske ”sommer”land. Det er skønt.

Dog er jeg ikke så beregnelig længere. Jeg kan ikke altid lige godt holde til at køre for længe i bil. Kan ikke altid sidde ned for længe. Ja, der er mange ting, men folk er heldigvis søde og rare til at tage hensyn, selvom jeg hader det – for graviditet er altså ikke en sygdom!! Men som folk siger – det er jo heller ikke det samme.

Er omkring 5 måneder henne i graviditeten. Halvvejs – deromkring, det er mærkeligt. Bliver så stor, synes jeg. Man får en eller anden refleks, der siger, nej pas nu på hvad du spiser, du bliver så fed, og at man ikke kan passe sit tøj understøtter ligesom den teori. Der er dage, hvor jeg synes, at jeg slet ikke kan være der for maven. Men det skal man jo ligesom ikke gøre noget ved. Det er mærkeligt. Jeg spiser mindre end før, men føler mig som en hval. Jeg ejer ikke selv en vægt, smed den ud for mange år siden, da jeg kunne mærke, at jeg var ved at blive slave af den, så jeg har ikke vidst hvor meget, jeg har taget på. Men det måtte da mindst være 15 – 20 kg, synes man. For al tøj er for småt, og maven bare vokser og vokser. Vejede mig til jordemoder i dag. Har taget lige under 5 kg. På. Det er jo fint – og slet ikke så meget som forventet. Det er en mærkelig fornemmelse.

Har købt det første tøj. Bare en trøje og et par hatte. Ikke noget vildt endnu, men det var et stort øjeblik, og jeg kan godt lige på hen til det og holde det op foran mig nogle gange. Det er så småt – og bare rigtig nuser.
Om 12 dage skal jeg scannes igen. Håber vi kan se kønnet. Det ville jeg ellers ikke have at vide i starten, men har bøjet mig for overmagten – min kæreste – og glæder mig nu til og kan se mange praktiske ting i at vide det.

Min kæreste glæder sig også rigtig meget. Det er så sødt når jeg tager ham i at læse i graviditets bogen – han vil jo også følge med. Og må ingen ting lave for ham. Det kan man da kun nyde – at rengøringen bliver gjort for en.

Har været ved at researche på barnevogne. Luftede for min mor hvilken en jeg ville have og prisen – hun sagde lige fra starten, hun ville give et tilskud til det. Den jeg tænker på koster omkring 6000 kr. – og hun ville godt give det hele til den. Dejligt.

Men det dejligste er altså at være så længe henne, at det ikke giver dårlig samvittighed over at tænkte fremad. Naturligvis kan ting stadig gå galt, men risikoen er minimal nu, og det vil man aldrig kunne beregne sid ud af. Så når vi ved kønnet, hvis det kan ses, så skal der købes tøj. Det kan stadig nås mens der udsalg.

Det er sgu en vidunderlig tid – på trods af kvalme, opkast og smerter… Man glemmer det sgu så hurtigt igen..