Som tidligere nævnt, er det en meget stor hjælp psykisk at have Chili - en at nusse med, lege med, tale med - og bare være sammen med.
Hvis han ikke var her, var dagene noget længere - men på den anden side - så opholdte jeg mig nok ikke her så længe, da kbh havde rykket en del i mig ;)

Håber at mic snart får tjek på de forskellige ting, så vi kan komme videre i vores boligplaner. Det ville være en drøm at sige "om 2 mdr" :)
Tja, når det sker, får jeg nok også travlt med at forsøge på at pakke lidt her og der, omend jeg ikke kan tage ret meget.
Møbler skal jeg bruge, køkkengrej ligeså.
Så det er sådan set blot bøger, CDere, film, og de ting man ikke bruger i køkkenet jeg kan tage - resten skal bruges, eller vejer for meget til at det er håndterbart for min lille krop ;)

Mad mm. løber jeg ikke tør for foreløbig, da da jeg har hele 2 der tilbyder at handle ind, så er det for at sige det - VIDUNDERLIGT! :) - hvordan jeg skal takke dem ved jeg dog ikke, men mon ikke jeg finder på noget "engang" ;)

Det der er skrevet indtil nu, er taget over et par timer - hvordan det kan tage så længe?? Jo, har leget med Chili blandt andet. Da han ikke gad at lege mere, satte han sig på min stol (jeg sad på gulvet et lille stykke derfra), og sad bare og kiggede på døren udtil.
Det skal siges at Jens var her kortvarigt for at hende penge, da han og Janni er nede og handle for mig, og Chili forstod ikke at han gik så hurtigt...
Men om det er fordi han venter på at Jens kommer igen, eller om han mener at farmand snart må dukke op, ved jeg ikke, men nu hvor jeg sidder her, render han rundt på gulvet, og ud til døren og kigger hele tiden.

En af årsagerne til at jeg satte mig til at skrive "her og nu" var at jeg håbede på at finde alt det positive som der har været i ugens løb (jeg forstår ikke at det kun er 1 uge der er gået - føles som 2), men faktisk sidder jeg bare og bliver trist hver gang jeg skriver dagbog for tiden - selvom jeg ser de små sjove episoder, tænker på mics og mine samtaler, Chili der er begyndt at ville lege med bamsen (og mig), den dejlige mad, friheden til at være "sig selv" og gøre hvad man vil, de mange levende lys der er hele tiden osvosv... Ja, der er mange dejlige ting, men alligevel bliver jeg trist når jeg skriver - så måske jeg burde lade være med at skrive i lidt tid???

Hvorfor bliver jeg trist af at skrive dagbog for tiden?? Tror at det måske er fordi at jeg ubevist tænker på alle de ting jeg ikke kan få gjort, og mit savn til Mic - et savn som er sundt, men ærligt? For tiden vil jeg hellere have ham hjemme og hygge med, nusse med, sidde med, sove med... alt med.
Glæder mig til at vi atter har en hverdag :)