Det er ikke let
Baru
1 år, 9 måneder siden
Anden dag på Fyldepinden
Gaffa Brandt
11 år siden
Sommerregn
Regitze Møbi...
9 år siden
Vi væver jo bare
spinosi
8 år siden
Dagen jeg gav op
ToreB
6 år siden
Forandring
Hanna Fink (...
9 år siden
Hvis jeg havde tid.
Jytte Westen...
10 år siden
Atomer & molekyler - nu p...
Mikala Rosen...
11 år siden
D. 26/10-2012
Louise Jørge...
11 år siden
Spoken Word Festival 2014...
Kenneth N. C...
9 år siden
So many feelings on one t...
MysteriousGi...
11 år siden
Karmacowboybukser og andr...
Olivia Birch...
9 år siden
Forsømt
Tine Sønder ...
11 år siden
Oktober
Camilla Rasm...
10 år siden
Farvel i morgen..
HCDitte
9 år siden
Dagene der går
Lisa Brøndbe...
3 år siden
Livet i Lugano
LoneHK
11 år siden
Kvinder eller ocd?
Racuelle Hei...
9 år siden
Øde strand - tidlig morge...
Mikala Rosen...
14 år siden
15.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
Guppy, vintertid, stjerne...
Mikala Rosen...
11 år siden
Pause
Hanna Fink (...
10 år siden
70år + 4 dage
Peter Munk (...
10 år siden
Hold mig i hjertet for en...
Kasper Lund ...
7 år siden
Hej med jer!
vintergækken
11 år siden
I aften står den på sværd...
Carsten Cede...
9 år siden
Kommunikation!
Racuelle Hei...
9 år siden
Tilbage for en kort bemær...
Kasper Lund ...
7 år siden
Advarselsbokse og hulahop...
Victoria Wan...
8 år siden
Vinter på vej
Mikala Rosen...
11 år siden
At skrive
Josephine Lø...
9 år siden
Forbi ....
Halina Abram...
6 år siden
Julius første fisk!
Kaj-Benny
11 år siden
Tiden
Zein Ali (Bi...
3 år siden
I korte glimt...
Marlene Gran...
11 år siden
1-09
Halina Abram...
6 år siden
Nu er det hårdt.

Var til jordemoder i går. Hun skød på 3600 g - fin vægt, god hjertelyd, vi har styr på det, mig og mave-manden. Eller det vil sige han har.
Jeg havde en voldsomt dårlig dag i går.
Havde flere store tudeture. Humøret kørte op og ned. Men det er vist meget normalt.
Dagen startede rigtig dårligt, da jeg lå og sov. Nogle timer før, vi skulle op, fik jeg krampe i læggen. Jeg kan stadig mærke det, når jeg ikke har brugt benet i længere tid, f.eks. da jeg stod op i morges. Jeg havde svært ved at gå nedad, da vi skulle hen til jordemoderen, og det var svært at gå op og ned af trapper. Det blev heldigvis bedre i løbet af dagen. Synes bare, det er voldsomt, at det ligefrem varer i flere dage?
Nå, så var jeg blevet vækket af krampen, og blev nu opmærksom på min mave, der kløede. De her fantastiske strækmærker, der er blevet røde, buler ud, og som jeg er ved at have kradset hul på. Jeg sov ikke sammenhængende resten af tiden. Sådan on-off. Jeg var sindssygt træt, da jeg vågnede. Og det hjælper naturligvis heller ikke på humøret.
I løbet af eftermiddagen havde jeg så de her tudeture. Lasse og jeg var tæt på at komme op og skændes på et tidspunkt også. Det kom vi heldigvis ikke.
Jeg havde det på et tidspunkt som om, at hvis fødslen gik i gang, ville jeg ikke kunne magte at føde et barn. Jeg var simpelthen så træt.
Vi fik dagen vendt til noget godt ved at gå ned i byen og spise aftensmad ude. Bagefter gik vi på apoteket og fik noget zink-et-eller-andet-lanement-eller-sådan-noget, som jordemoderen havde foreslået imod kløen på maven. Uha, det svier der, hvor jeg har kradset hul. Det er noget skrapt stads. Jeg ved ikke helt, om det hjælper for at være ærlig. Jeg har det på ligenu, og jeg har stadig lyst til at klø igen. Men det klør ikke så meget! :D
Nå, efter at have spist og været på apoteket gik vi hjem og hyggede os med varm kakao. Det var dejligt at få afsluttet dagen ordentligt.

I løbet af natten vågnede jeg så, fordi der kravlede en kæmpestor edderkop ned bag sengen på væggen. Det var højst sandsynligt en drøm. Det er lang tid siden, jeg har haft drømme om edderkopper, og de plejer kun at komme, når jeg har haft noget med dem at gøre i virkeligheden. Jeg er bange for edderkopper.
Jeg fór op, tændte lyset, og kan ikke huske meget. Jeg begyndte at sætte mig på alle fire, for at kigge under sengen, jeg rystede min dyne flere gange, og var helt panikslagen. Lasse vågnede og var fuldstændig rundt på gulvet. Jeg var sur over, at han ikke kunne vågne og syntes det hele var ganske uretfærdigt. Jeg gik ud på toilettet og tudbrølede over, at jeg ikke vidste, om jeg kunne sove i sengen, at min nattesøvn blev ødelagt igen, og at jeg skulle have endnu en forfærdelig dag, og at jeg havde været sur over for Lasse. Så fik jeg nogle ordentlige jag i lænden. Min iskiasnerve, går jeg ud fra. Det fortsatte længe. Jagene kom og gik, og jeg begyndte at græde endnu mere.
Så kom Lasse ud, og fik mig overtalt til at komme tilbage i sengen og fik mig til at indse, at det nok bare havde været en drøm.
Jeg havde lidt svært ved at falde i søvn igen - jeg lå og vækkede mig selv for at tjekke, om edderkoppen var der, og så gjorde det ondt i lænden.
Jeg begyndte at overveje, om jagene var veer, som jeg har gjort det hver eneste gang, de har været der, og om drømmen betød, at jeg snart ville gå i fødsel - der er noget med, at edderkopper repræsenterer mødre som drømmesymbol. Men jeg gik ikke i gang med at føde :[
Jeg vågnede et par gange igen, fordi jeg lå og kradsede på maven.

Lasse var meget træt, da han skulle afsted i morges :(

Jeg sov længe, så jeg har ikke en ligeså dårlig dag igen. Men jeg føler mig stadig ikke voldsomt glad. Jeg ved ikke, hvad der sker. Det er hårdt at gå over tid, det bliver hårdere og hårdere at være gravid. Men burde jeg ikke være glad? Jeg skal snart have et lille fantastisk barn med min drømmemand, som elsker mig og holder til alt mit pis. Jeg gad bare godt være glad. Nyde det gode ved at være gravid, glæde mig over at det snart sker. Hvorfor er det svært at være positiv?

Hvis jeg ikke har født inden, skal jeg ringe op til fødegangen på fredag og aftale en tid. Jeg skal så derop lørdag, og de skal kigge på, hvordan han har det, om moderkagens funktion er i orden. Så skal jeg tage stilling til, om jeg vil sættes i gang. Det er et svært valg. Jeg forholder mig afventende. Hvis jeg får det værre, kunne det jo være en fordel at blive sat i gang. Og selvfølgelig kommer det an på, hvordan det går med mave-manden til den tid. Jeg er bange for, at en igangsættelse ville give en dårlig fødsel. Det gjorde det for min fars kones datter. Ville egentlig bare gerne gå i gang af mig selv. Ligesom jeg gerne vil føde naturligt. Det har jeg vist også nævnt tidligere.
Nå, det må vi se på.

Jeg vil forsøge at holde humøret oppe i dag.
Jeg vil gerne have lagt vasketøj sammen, hængt noget nyt op og tømt og fyldt opvaskemaskinen. Så bliver Lasse nok også glad, hvis køkkenet er ordnet, når han kommer hjem :)

Han havde fri igår pga. jordemoder-besøget. Han er på arbejde i dag. Jeg håber, han kommer tidligt hjem, og det ved jeg godt, han ikke gør. Jeg keder mig bare sådan uden ham. De næste fem-syv timer virker som helt vildt lang tid. Jeg ville ønske, han bare kunne holde op med at arbejde nu. Jeg hader at gå rundt herhjemme alene. Men på den anden side, så bliver det noget lort som i går, når han er her. Og det vil jeg jo heller ikke byde ham. Åh, hvis bare, jeg kunne få styr på de skide hormoner!
Han har fri igen i morgen. Så må jeg prøve at oppe mig.

Og jeg krydser fingre for, at ham mave-manden gerne vil ud snart :)

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget 40 +6 er publiceret 26/06-2012 11:47 af Lyra Mortensen (Køleskabsmagneter).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.