Flystyrt.

Lyden fra den et motors Cessna maskine fyldte i passager kabinen, støt steg de opad, 1000 fod, 2000 fod..landskabet forsvandt under dem. På ryggen hang faldskærmene, de sad solidt fast, med både remme, og låse.

Nu var de 10000 fod oppe, landskabet lignede nærmest et oliemaleri. Markerne dernede stod som pastelfarver ved siden af hinanden, det var umuligt at se mennesker eller dyr, kun bygninger kunne ses heroppe fra.

Det var Peter der havde bestilt rundflyveren, Peter der altid var først, størst og bedst, sådan følte han sig den narrøv. Jan vidste bedre. Det hele med Peter var bare varm luft. Når det kom dertil kunne han alligevel ingenting. Det var Jans mening om Peter.
Jan kiggede over på Ib, aldrig havde han mødt en mere utydelig person end Ib, Ib der aldrig turde tage et standpunkt. Aldrig turde tone flag, men altid bare lænede sig op af Jan. Sagde Jan Ib skulle løbe rundt på alle fire ville Ib uden tøven gøre det. Det var et underligt forhold.
Peter og Ib sad og grinede skummelt, Jan kunne ikke lade være med at mærke en snert af usikkerhed, og følte sig som så mange gange før udenfor.
Tanken strejfede ham, hvad lavede han egentlig heroppe?

Pludseligt blev Jans opmærksomhed fanget af lyden fra motoren., den hakkede ligesom, en tyk røg begyndte nu at vælte ud fra den lille motor, piloten brølede igennem den hostende larm, vi ryger ned , inden han nærmest fuldførte sætningen begyndte det lille fly at opføre sig mærkeligt, næsen pegede længere og længere nedad mod jorden og flyet gik i spind. Jorden farede ligesom imod dem hurtigere og hurtigere, det var Peter der skreg først. Vi dør vi dør..Jan stivnede selvom hans krop røg rundt inde i kabinen, kunne han intet konstruktivt foretage sig. Ib var den eneste der prøvede at komme hen til døren på maskinen uden nogen former for held, det blev til gentagne forsøg. Alt var kaos.
Da piloten skulle til at råbe den aller sidste besked til sine passagerer blev alt sort.