Jeg bliver syg, og så tager jeg til lægen. Lidt forkølelse. Måske havde min mor været hysterisk igen. Kan en mor avle en hypokonder? Jeg er ikke overbevist om sygdommens grumme karakter. Det er en mild form, men jeg redder min mors dag.

Der er legoklodser i dette venteværelse, og det har jeg ikke tænkt mig at brokke mig over, for verden er fuld af børn, og jeg har også selv været barn engang, men nu er jeg blevet voksen, og jeg har ikke tænkt mig at gå ned på knæ og lege med legoklodserne mere.

"Sikke en munterhed, du lægger for dagen," siger en ældre dame.

"Det er vist bare en måde at afværge kedsomhed på," siger jeg, men fortryder snart mit ordvalg, for kedsomhed kan tolkes som et direkte hån mod den ældre dame, der ikke kan tillade sig at kede sig.

"Jeg ved, hvad du mener. Det er 112. gang, jeg sidder i et venteværelse."

"Det var mange gange. Har du ligefrem talt dem?"

"De minder, der står stærkest i min hukommelse, det er venteværelser. Sådan er det."

Hun fortæller mig, at hun har været på venteværelser på Mors, i Lemvig, i København og sågar på Bornholm.Og hun highlighter nogle af oplevelserne for mig. Og jeg er imponeret.

"Nogle gange venter man længere end andre gange. Jeg har ventet længe 57 gange, og ventet tæt på længe 32 gange, og jeg er kommet ind hurtigt 23 gange, og det skulle gerne give 112. Dette er min 113 gang, og denne gang kommer jeg til at vente længe. Men ..."

"Ja ...?"

Hun kigger meget intenst på mig. Mit hjerte gør et hop. En højdespringer jeg er meget afhængig af.

"Du kommer til at vente længere. Det bliver mere ulideligt for dig. For du har den samme læge som mig,og han skal undersøge mig i hoved og [BIP!]"

Jeg slugte en tudse. Eller sådan føltes det. Hun sagde det med en sådan dybde og rungende stemme, som bar hun samtlige kirkeklokker i hele Danmark i sin bug.

"Få det bedste ud af ventetiden. Måske du også skulle tælle de gange, du sidder i et venteværelse."

Nu var lægen kommet ud, og han havde hentet hende, og jeg havde lyst til at lege med legoklodser, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Ja, præcis denne dag var jeg blevet voksen, og jeg talte op ad ...