Der var engang

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie med valgfrit tema. Historien skal påbegyndes og afsluttes med samme sætning, og sætningen skal have en vis relation/funktion til historiens indhold. Øvelsen går ud på at få sætningen til at ændre mening i løbet af historien - og forudsætter naturligvis en vis portion opfindsomhed. "Der var engang..." må ikke benyttes i sætningen - du skal selv være lidt kreativ.

Luften flimrede over den revnede, tørstende jord. Den lange række af straffefanger bevægede sig med tunge skridt fremad i geleddet. Lyden af raslende kæder og hul stønnen, var det eneste man kunne høre udover hovslagene. Vagterne sad på deres heste under de bredskyggede hatte med udtryksløse ansigter. Fangernes nøgne svedige overkroppe, stod i skarp kontrast til uniformerne.

Luften smagte af kridt. O´Connor følte sin tunge svulme op, og presse mod de sprukne læber. Solens ubønhørlige stråler fik hans tanker til at fordampe. Når dagens arbejde var overstået, ville hans hænder og ryg være dækket af brandvabler.

”Hold inde!” råbte den forreste vagt og fangede O´Connors sløve opmærksomhed. Luften stak i hans svælg som rasende bier. Den uniformerede mand sporede sin hest an, og skridtede hen langs geleddet af mænd. O´Connor lod blikket dvæle ved hestens hove, der sendte små støvskyer i vejret for hvert skridt. Den endeløse horisont skjulte sig bag et flimrende tæppe af luft. Bag sig plaprede O´Connors medfange uophørligt med messende stemme.

”Jeg kan ikke… Jeg kan ikke… Jeg kan ikke…” Vagten stirrede på ham med en hånlig trækning om munden, da han red forbi.

”I gisper værre end de køtere I er!” råbte han og trak en lommelærke frem fra brystlommen. Han lod grådigt det glitrende vand løbe ned i munden. O´Connor kiggede væk og nægtede at lade sig kue. Manden ved hans side faldt hulkende på knæ, og slog hænderne sammen som i bøn.

”Jeg be’r dig!” råbte han hæst til vagten med det reptilagtige blik. Et tandsmil krøb frem på vagtens ansigt. Han pressede sine sporer mod hestens flanker, og nærmede sig den grædende mand. ”Kunne du tænke dig at blive fri?” spurgte han med fløjlsblød stemme. O´Connor havde lyst til at ruske sin medfange. Han vidste at det ville ende galt.

”Ja, for Guds skyld… Ja! Lad mig blive en fri mand!” kvækkede den hulkende mand og rejste sig besværet. En fugl skreg ildevarslende i sin himmelflugt. Mændene forholdt sig tavse til optrinnet, hver især optaget af deres egen svedstinkende frygt. Vagten hævede sin skarpladte riffel. O´Connors desperate medfange bakkede væk, og trak geleddet af straffefanger med sig.

”Nej! Nej… nej,” råbte han hæst og holdt hænderne afværgende op for sig. O´Connor lukkede øjnene og ventede på lyden af skuddet, der ville bringe et kortvarigt offer til den golde ørken. Luften flimrede over den revnede, tørstende jord.

Skriv kommentar

Besvarelsen Straffefangen er publiceret 22/08-2009 23:51 af Susan Bundgaard (savior) under skriveøvelsen Der var engang.
Version 1 - 22/08-2009 23:51
Besvarelsen er på 408 ord og lix-tallet er 34.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

13 år siden
#1 Lars Find-Andersen (Bibelot)
Ingen reelle fejl i sproget. Kunne måske sige ... lod den glitrende væske løbe ned i munden (det er næppe vand der er i en lommelærke).
...Luften flimrede over den revnede, tørstende jord. - ændrer sætningen mening undervejs? der er en flot kontrast i din historie - pointen er fin, men jeg synes ikke sætningen ændrer mening (det er også svært - jeg har næsten opgivet det).
13 år siden
13 år siden
#2 Mikala Rosenkilde (Mikala)
Jeg er vild med denne korte tekst! Det er sååå velskrevet og så flot med skarpe, gode billeder og man bliver helt tørstig.
Eneste ting, jeg personligt ville rette var:
"Den endeløse horisont skjulte sig bag et flimrende tæppe af luft." - Hvor jeg ville udskifte "luft" med "varme" - Men det er en smagssag og ikke synderligt vigtigt. Måske er det rigtigt at første og sidste sætning ikke ændrer noget, men læseren er i hvert fald helt tør i halsen, når sidste linje lyder. Glimrende! og 5 stjerner herfra.
13 år siden
13 år siden
#3 Pia Hansen
Hej

Meget flot tekst.
Det virker godt, at du skifter til O´Connors synsvinkel. Det gør teksten lidt værre, og det er vel også meningen, men skal fange ondskaben og føle afmagten?
Ved, som Bibelot, ikke helt om sætningen virkelig skifter mening, men det understeger på en eller anden måde menigsløsheden, synes jeg.


vh. Pia
13 år siden
13 år siden
#4 Carsten Breuning (carstenb)
Jeg syntes også den er god - endda meget god. Den eneste anke jeg har er at sætningen ikke skifter mening undervejs. Jeg har fortolket det krav til at betyde enten skal meningen være helt forskellige såsom ordene stole (det man sidder på) og stole "såsom jeg kan stole på han gør hvad han siger" Enten det eller også skal orden betyde noget helt andet i et nyt sammenhæng (det er svært!)

Men fandens god historie du har skrevet
13 år siden
13 år siden
#5 Marie W
Uanset hvilke krav der var til denne opgave, syntes jeg du har løst den med glans! Suverænt flot sprog, - du fangede mig fra første sætning, og jeg ønskede bare at læse mere.
13 år siden
13 år siden
#6 Karen Boysen (nerak)
Hej Savior

En rigtig god historie og godt skrevet.
Jeg vil dog ikke mene, at sætningen ændrer mening undervejs. Det er også svært, og det ved jeg også godt. På trods af det, er det dog en rigtig god historie.
Godt arbejde.

Mvh. Karen
13 år siden
13 år siden
#7 Lise Andreasen (anemone42)
Fin stemning!

Tror nok "Bag sig plaprede O´Connors medfange" skal være "Bag ham plaprede O´Connors medfange".

Synes ikke replikken i start og slut ændrer specielt meget mening.

Men som sagt: kanon stemning!
13 år siden
13 år siden
#8 Dorthe Nielsen (nefertitti)
Ja, virkelig flot skrevet. Meget levende...
Men jeg ser heller ikke sætningen ændre betydning.
13 år siden
13 år siden
#9 Astrid Harboe (bette o)
Stemningen var helt i top og det samme med billedsproget. Synes ikke sætningen ændre sig, men kan tage fejl? Er også en mindre ting. Godt arbejde.
13 år siden
13 år siden
#10 Katrine Lyng (Kalos)
God historie, måske lidt melodramatisk efter min smag dog. Enkelte kommafejl, ellers godt sprog. Sætningen skifter ikke rigtigt betydning, synes jeg, men til gengæld giver det en meget god fornemmelse af den nådesløse ørken, der er ligeglad med om folk lever eller dør.
13 år siden