Der var engang

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie med valgfrit tema. Historien skal påbegyndes og afsluttes med samme sætning, og sætningen skal have en vis relation/funktion til historiens indhold. Øvelsen går ud på at få sætningen til at ændre mening i løbet af historien - og forudsætter naturligvis en vis portion opfindsomhed. "Der var engang..." må ikke benyttes i sætningen - du skal selv være lidt kreativ.

Dengang farmor levede, foregik alt efter farmors dirigentstok. Det indebar, at man boede i Søllerød, eller til nød Gammel Holte, når nu Fyn var en umulighed. Det med Fyn - og den minimale slægtsgård - gjorde nu ikke så meget, når man var blevet opgraderet til direktørfrue i Søllerød.
Toget gik jævnligt til København. Farmor kunne uhæmmet brede sig på de dyre sæder, første klasse naturligvis, og stolt vise sin ræv frem. Første gang jeg hørte om ræven, blev jeg skrækslagen, indtil min far grinede og sagde, at den havde været død i mange år.
En død ræv? Den forstod jeg slet ikke. Far grinede stadig og hentede fotoalbummet:
"Her har du ræven. Rundt om halsen."
Jeg kan stadig huske mine lungers gispende åndedræt. Hun havde sgu en ræv om halsen. En død ræv. Hvor klamt. Det så ud som om den bed sig selv i halen.
Farmor kaldte mig for Tudse. Hun syntes måske jeg var grim, selvom jeg lignede min smukke mor. Når vi spiste, styrede farmor det hele. Ingen måtte rejse sig før alle havde spist op, og alle skulle spise noget. Ingen pardon her. På tegn fra farmor skulle vi i kor sige:
"Tak for mad og velbekomme." Først da kunne vi gå fra borde, når farmor, som den første naturligvis, havde rejst sig. Jeg husker tydeligt en aften, hvor jeg afbrød hende og sagde:
"Gid du var død!"
Farmor grinede blot: "Jeg dør aldrig, men skulle det ske, vil jeg holde øje med jer oppe fra Guds rige. Jeg skylder at min familie opdrages korrekt."
Farmor blev 98 år, men enten havnede hun ikke i himmerige, eller også havde hun opgivet, tænkte jeg, indtil der kom brev fra den lokale folkemindesamling:
"Kære Tudse. Du inviteres hermed til at besøge min udstilling. Jeg har sørget for at alle mine ideer har overlevet. De vil stå til rådighed for dig resten af livet, så du kan lære de nødvendige manerer."
Jeg smilede:
"Stakkels farmor. Du nåede vist aldrig at lære om gener. At du er på folkemindesamlingen, er næsten som at være på plejehjem. Jeg bestemmer selv hvor meget du skal påvirke mig. Desuden er fortiden ikke det samme som nutiden. Men jeg vil da gerne besøge dit kulturelle plejehjem. Du er forresten i weekendavisen, en kæmpeoverskrift - i datid! - kære farmor."
Dengang farmor levede.

Skriv kommentar

Besvarelsen Direktørfruen er publiceret 24/08-2009 16:45 af Lars Find-Andersen (Bibelot) under skriveøvelsen Der var engang.
Version 1 - 24/08-2009 16:45
Besvarelsen er på 389 ord og lix-tallet er 24.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 Benno
Godt portræt af en gammel tyran, som jeg nemt kan forestille mig ud fra de korte beskrivelser. Det samme gælder for ofrene og deres følelser/lidelser.

vh. Benno
10 år siden
10 år siden
#2 Mikala Rosenkilde (Mikala)
Velskrevet som altid og godt fanget med den gamle dame, der med falkeblikket og de hovne bemærkninger styrer familien. Indledningen og frem til midten er klart det bedste, med gode billeder og stramt sprog. Afsnittet der starter med "Farmor blev 98..." og resten er jeg usikker på om jeg helt forstår.
10 år siden
10 år siden
#3 Pia Hansen
Fint billede af en tyranisk og noget hoven gammel dame. Sjovt, at hun faktisk har skrevet et brev som "Tudse" får efter hendes død som 98-årig :-)
Trykket lægges til slut markant anderledes (direkte på "dengang" - kan næsten se et lettet udråbstegn eller to efter ordet)

vh- Pia H
10 år siden
10 år siden
#4 Lise Jensen
Rigtig flot tekst. Velskrevet og et fint tema, men en masse gode billede sprog.
10 år siden
10 år siden
#5 Dorthe Nielsen (nefertitti)
Jeg er heller ikke sikker på, jeg forstår slutningen....
10 år siden
10 år siden
#6 Astrid Harboe (bette o)
Velskrevet. En god historie, som der sikkert er mange der kan relatere til. Har ingenting at udsætte på den.
10 år siden
10 år siden
#7 Lejsy Storm
Du har forstået at tegne et billede i få vendinger af en person, der har indplaceret sig selv på snobberiets øverste trin. Også efter døden!
Herlig beskrivelse. Jeg ser hele stemningen for mig ved de middagsselskaber under devisen "hyg for helved!"
10 år siden