Der var engang

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie med valgfrit tema. Historien skal påbegyndes og afsluttes med samme sætning, og sætningen skal have en vis relation/funktion til historiens indhold. Øvelsen går ud på at få sætningen til at ændre mening i løbet af historien - og forudsætter naturligvis en vis portion opfindsomhed. "Der var engang..." må ikke benyttes i sætningen - du skal selv være lidt kreativ.

”Har du hørt det…?” spurgte Ann.

Karen løftede hovedet fra avisen, som hun sad og læste i S-toget, og fik øje på den unge pige, der holdt mobiltelefonen tæt til læberne. En let irritation strejfede hende, da stilheden blev brudt af den gennemtrængende stemme.

”Vores samfundslærer er blevet beskyldt for at have stjålet et større beløb fra kantinens kasse!” fortsatte Ann med ivrige øjne. ”Han blev kaldt ind på rektors kontor her kl. 13!”

Karen kastede et vrissent blik på pigen, som ingenting bemærkede. Hvorfor skulle sådanne samtaler absolut foregå i det offentlige rum? Hun sukkede og kastede et blik ud over byens tage, som skød forbi vinduerne. Mon pigebarnet nogensinde dvælede ved det?

”Hvad siger du?” spurgte Ann, mens hun strøg en generende pandelok væk og lyttede til sin usynlige samtalepartner.
”Ja! Ja! Du kender ham da!” fortsatte hun. ”Det er jo Iversen! Ham med hentehåret og fløjlsbukserne!”

Karen spidsede øren. Iversen? Lærer? Hentehår og fløjlsbukser? Hendes interesse var vakt. Kunne det virkelig være….? Hun rettede opmærksomheden mod Ann, som rodede rundt i sin skoletaske med den frie hånd. Hun fandt det stykke papir, hun ledte efter.
Karen spærrede øjnene op! Med store typer stod der: ”Studieplan. Engvang Gymnasium”

Nu var hun ganske sikker i sin sag. Hendes nabo Preben Iversen med hentehåret og fløjlsbukserne var lærer i samfundsfag på Engvang Gymnasium. Stjålet af kassen?
Ja, det havde ganske vist også stået lidt sløjt til med haven her på det sidste. Bilen var nedslidt og stod til udskiftning. Var det derfor, han var begyndt at bruge cyklen så ofte?

Karen stirrede vantro frem for sig. Iversen?
Toget stoppede, og hun løb febrilsk mod døren. Nåede akkurat at springe af inden den lukkede.

Ann fortsatte uanfægtet samtalen, men blev kortvarigt afbrudt af en bippende lyd. ”Hæng lige på! Måske det er en sms fra Anders!” Med hastige bevægelser løb fingrene over tastaturet. ”Hej igen!” sagde hun: ”Nej, det var bare Tina, der skrev, at der var sket en misforståelse i kantinen. Pengene er fundet i det aflåste pengeskab! Iversen har fået en undskyldning! Hvordan går det forresten med dine køretimer….?”

Karen blev stående på perronen efter toget var kørt, og på bunden af tasken fandt hun sin mobiltelefon frem og trykkede på Yrsas navn. Heldigvis besvarede genboen opkaldet næsten omgående, og Karens stemme lød ophidset, da hun trykkede telefonen tæt til læberne og sagde: ”Har du hørt det…?”

Skriv kommentar

Besvarelsen Nyheden er publiceret 03/09-2009 19:15 af Lejsy Storm under skriveøvelsen Der var engang.
Version 1 - 03/09-2009 19:15
Besvarelsen er på 404 ord og lix-tallet er 33.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 Carsten Breuning (carstenb)
Historien siger da noget om hvorfor man ikke skal tale højt i en mobilos. Samt at man ikke skal tage alt hvad man høre for gode varer. Jeg syntes den er velskrevt og fanger en stemning
10 år siden
10 år siden
#2 Mikala Rosenkilde (Mikala)
Rigtig sjov og tankevækkende tekst, der på en god måde viser hvor farlig sladder er. Velskrevet også forresten.

På kritiksiden ville teksten stå stærkere (Tror jeg) hvis vi enten ikke kendte pigens navn, eller hvis samtalen indledes med at pigen præsenterer sig i telefonen. - Hvorfra ved damen i toget ellers at den unge telefonerende skoleelev hedder "Ann"?

Men sjov!
10 år siden
10 år siden
#3 Pia Hansen
Godt fortalt historie, om at man skal passe på sladder, og ikke ukritisk plapre videre, om alt hvad man hører,
Måske var det idé, at Ann præsenterede sig i telefonen. Det virker nemlig som om synsvinklen er Karens, i hvert fald istarten, og hvordan ved hun, at pigebarnet hedder Ann?
Gode små beskrivelser af personerne, selvom Iversen måske er en lille smule karrikeret beskrevet? .-)
Flot situationsfremstilling.

vh. Pia
10 år siden
10 år siden
#4 Lejsy Storm
Karen kender IKKE Anns navn. Det er kun fortælleren, der nævner Ann og Karen ved navn.
10 år siden
10 år siden
#5 Mogens Sørensen (Mons1957)
Hej Lejsy, det er en vældig fin situationsbeskrivelse du giver, irritationen over den offentlige mobilsnak, som mange af os jo kan identificere os med ;-) og så den pludselige interesse, fordi Karin kender den, der omtales. Det er ret morsomt. Det er så bestemt også en herlig slutpointe, at hun står af og ikke hører dementien, men allerede er begyndt at sladre - men der er et lille problem: du skriver det fra Karins synsvinkel, men for at få pointen, skifter det lidt brat til den alvidende fortæller. Jeg kan godt forstå, at du var forhippet på den pointe, men det giver lidt synsvinkelproblem. Men bestemt en herlig historie. VH Mons
10 år siden
10 år siden
#6 Lars Find-Andersen (Bibelot)
Sætningen har bestemt relation til temaet sladder. Flot emne. Set i relation til øvelsen, synes jeg ikke sætningen ændrer mening. Det er stadig den overophedede sladderforventning der slår igennem (har du hørt det - man mærker iveren og forventningen både i starten og slutningen).
Ændringen ligger i handlingen, ikke i sætningen. Men det er jo også kun en øvelse.
Ellers fin kontrast i handlingen med den uventede drejning. Lidt mere show fremfor tell - f.eks som du gør det i sætningen: ...Hun sukkede og kastede et blik ud ... (her viser sukket alt).
10 år siden