Peter kiggede på sit spejlbillede i den røde glaskugle. Hans brede smil virkede endnu større på grund af kuglens runding. Han hoppede lidt på stedet mens han lavede grimasser til sig selv. Peters mor havde møjsommeligt vandkæmmet hans fine blonde hår over i en artig sideskilling. Hun havde skyndt sig at tage et billede af sin søn inden han grisede sig til. Derefter havde hun puffet ham blidt ud af køkkenet med ordene, "Smut ind i stuen og kig på juletræet, skat. Mor skal lave mad til i aften."
Peter lagde sine små buttede fingre om en lyspære på juletræets lyskæde. Han gjorde store øjne da han så sine fingre få en helt anden farve. Når han fjernede dem fra pæren, forsvandt farven igen. Den var lidt varm, men han vidste godt at det ikke var det samme lys, som det han slet ikke måtte røre ved.
"Aj, Peter. Pas nu lidt på, de små lys kan godt være farlige. Sæt dig over og se Disneys Juleshow, det kommer om lidt." Hun svirrede rundt og dækkede julebordet, iført strømpebukser og et håndklæde viklet om sig. Hun havde allerede redt det våde hår ud. Peter kunne stadig genkende duften af sin mor bag den kraftige shampoo-bodylotion-balsam dunst, hun altid havde efter et bad.
Lige pludselig stoppede hun op.
"Nej, jeg har glemt mandelgaven. Hvad vil Karstens forældre ikke sige til det? Nej, nej, nej." Hun vimsende ud af stuen. Peter skulle holde jul med sin mor, hendes nye ven Karsten, og Karstens forældre. Men Peter savnede sin far og ville ønske han også var der.
Peter satte sig til at se tv. Han grinede af de to egern der tumlede rundt på juletræet. Og nu, af den fjollede gule hund, der prøvede at fange dem.
Han hørte to sagte bank på vinduet, han gik hen og kiggede ud. Der stod et lille væsen med rød hue, på højde med ham selv. Han rakte en marcipangris frem for sig og lagde den i sneen. Han vinkede til ham. Peter grinede og vinkede tilbage. Nu slog væsnet en kolbøtte, og så en til. Og så var han væk. Peter skyndte sig ud og hentede den lille lyserøde gris. Han tog den med ind i stuen og stillede den på spisebordet. Dér, synes han, stod den godt.
Lyden af hans mors højhælede sko nærmede sig klikkende.
"Næh, der var mandelgaven." Udbrød Peters mor "Sjovt, det kan jeg slet ikke huske jeg har købt. Der kan man bare se" Hun strålede og gik hen og kyssede sin søn på panden. Han vidste at mor ville være glad resten af aftenen.