"Boris. Har du hørt det?" Mor stråler kraftigere end den juledekoration, hun har knoklet med i flere uger.
"Hørt hvad?" Boris slipper gåsen og vender ansigtet mod sin mor.
"Farmor vender hjem fra Tyskland. Vi skal holde jul sammen."
"Åh nej. Sig det er løgn."
Boris ryster på hovedet. Farmor. Viktoria Von der Höhe kalder hun sig. Selvom der står Petersen på hendes dåbsattest. .
"Hun kan garanteret ikke lide dig, Gåsebims. Kom her og få lidt mad og et kram." Gåsebims hopper elegant op i favnen på Boris.

Farmor kommer kørende i karet. Nå ja, sådan virker det nærmest med al den virak, der er omkring ankomsten. Mor har lagt en rød løber ud. Den høje frue overser totalt Boris.
"Men hvad. Jeg ligner nok også mest en simpel gårdkarl." Boris spytter ud i luften. Farmor vil holde en vigtig tale ved aftensmaden. Vigtig? Nok snarere pralende og selvoptaget, står der på de tanker, der leger kispus i hjernen på Boris.

"Velkommen til bords kære familie.Nu skal vi til at holde nogle af de gamle familietraditioner i hævd. Som I ved, var Von der Höhe en berømt adelsfamilie i Tyskland, indtil kejseren blev misundelig og stjal vores gods. Vi flygtede til Sønderjylland og kaldte os Petersen for at skjule os for kejseren, men nu er det på tide, at vi kalder os Von der Höhe igen. Det skal fejres med den traditionelle julemiddag. Så på mandag slagter vi gåsen og sender den til bageren. Værsgo' at spise."
"Gåsebims skal ikke slagtes." Boris slår i bordet.
Farmor slynger armen ud i luften.
"Afgang Boris. Ind på værelset. I morgen sætter din far dig på plads."

Boris dropper værelset og går ud i stalden.
"Kom her Gåsebims. Vi må lægge en plan. Jeg har jo lært dig at flyve, så kan du ikke gemme dig i skoven?"
Gåsebims roder i halmen og en skål risengrød dukker frem.
"Åh nej. Jeg har glemt grøden til nissen på loftet. Godt farmor baronessen ikke ved det."
Gåsebims skræpper og peger med vingen mod hjørnet i båsen..
"Jeg har en plan," lyder det fra mørket. "Jeg er Fiffig Gammelnisse. Jeg kender Von der Höhe fra fordums tider. De er ikke adelige, men fattige daglejere. De boede i usle rønner in der höhe, altså bjergene. De arbejdede for godsejeren i byen. De spiste ganske rigtig gås juleaften. Men kun fordi det var fattigfolks julemad.De havde ikke råd til flæskesteg som godsejeren. I nat synger jeg sangen i fruens øre. Så skal det nok ordne sig. Stol på mig."
Fiffig Gammelnisse forsvinder i mørket.

Ved morgenmaden slår farmor på glasset.
"Mandag. Husk det nu, den gamle julesang. Og flæskestegen er til bageren sendt."