Sneen knirkede og knagede under fødderne da Knud traskede igennem skoven. Han var på vej over til Skovfolket. Det var en krisesituation og Knud var nødt til at besøge Skovfolket, så de kunne kalde Folkerådet sammen. Da han nåede hen til den store træstamme, bankede han hårdt på barken lige under den røde sløjfe der var hægtet op på træet. Lidt efter kunne han høre en mumlende stemme inde fra træet,
”Hvem der?”
”Det er Knud, stornissen fra gårdfolket”, råbte han mens han varmede sine kolde fingre.
”Hvad er kodeordet?” lød det inde fra træet.
”Der har aldrig været noget kodeord din skarnsnisse – hvis ikke du åbner, bliver der ingen jul i år!”
Der blev helt stille og efter et lille stykke tid åbnede døren langsomt og den lille skovnisse Kalle stak hovedet ud.
”Ingen jul? Hvorfor ikke?” sagde han med rynket pande.
”Jo, ser du; julehjælpernissen Kristian har forlagt Julemandens magiske julegavesæk – ingen ved hvor den er, men alle ved at hvis ikke vi finder den, bliver der ingen gaver til børnene!” sagde Knud med en bekymret og bævrende stemme.
”Årh, jeg har jo sagt det lige fra starten. Da Kristian kom i lære, sagde jeg til Folkerådet at han ikke duede til andet end kanepudser eller rensdyrpasser! Hvad gør vi nu?” sagde den lille stornisse for skovfolket Kalle irriteret.
”Vi må indkalde Folkerådet og høre om de har en løsning!” sagde Knud og fortsatte
”Og vi mangler kun bynissen Keld, så er vi fuldtallige”.
De to stornisser skyndte sig igennem sneen. Da de nåede ind til byen, skyndte de sig ned til den lille hytte der lå under varmeværket og bankede på. Der skete ikke noget og efter at have banket og kaldt flere gange, bestemte de to nisser sig for at åbne det lille brev der var sømmet fast på døren.

”Hej kære besøgende!
Jeg er på besøg hos selveste Julemanden. Jeg regner med at være tilbage senere på dagen.
Hilsen stornissen Keld”

De to nisser kiggede undrende på hinanden og løb længere ned ad vejen og hen til den gyldne trappe og stormede ind ad den store dør, uden at banke på. Da de kom ind, var salen fyldt med mennesker og alle stirrede direkte på de to stornisser der havde afbrudt ceremonien. Der var helt stille. Alle kiggede igen op på Julemanden der stod med den flotteste store grønne gavesæk, i det fineste stof.
Julemanden kiggede ned på de to nisser og sagde:

”Posten er vel ikke nået ud til hverken landet eller skoven. I desværre glip af indvielsen af den nye gavesæk – men der er masser af glögg og julegodter til alle – glædelig jul alle sammen!”.