To sjæle, én tankegang.
Tanken blev mere og mere livlig, som minutterne skred frem. De to kiggede let på hinanden med hænderne begravet i lommerne. Det var som en tavs samtale. Svagt begyndte den ene af pigerne nu at smile, og den anden blev smeltet med. Begge brød de ud i en svag latter, som fyldte lokalets stilhed. Klasselokalet. Det ord lød så skrækkeligt, men de havde hinanden. De var derfor hinanden, næsten var hinanden. De havde åndelig opbakning til hinanden.
Fødderne blev sat i lydløse skridt over asfalten. Sorgen gnavede, problemerne strammede til, og et gisp udløstes fra hende. Hun holdt blikket stift fremad. Det var bedst. Hætten var trukket op over hovedet, solidt og beskyttende, men bilen var ikke hørt, ikke set. Hun nynnede for sig selv, mens hun gik der, ude på den ene kørebane med bilen bag sig. Farten var høj, og at stoppe kunne den ikke. Den tromlede af sted. Bilisten dyttede febrilsk for, at få denne pige væk, men hun var isoleret i egen verden, hvor kun det gode var. En god verden.
Hun vendte sig nu endelig. De få sekunder gik som flere år. De sneglede sig af sted, men hun kunne ikke nå at komme. Det var for sent. I sine paniske tanker sendte hun en sidste tanke af sted. Et råb om hjælp eller blot blive hørt. Hun vovede sig ud på at skrige, inden bilen ramte hende. En smerte så stor overvældede hende, inden mørket sænkede sig over hende, og freden fandt vejen frem til hendes øjne.

Med tårerne løbende ned ad kinderne, hørte hun skriget i sit hoved. Så tydeligt, så klart! Noget var galt, men det var for sent. Hun styrtede mod døren, flåede døren op, og ud på gaden kom hun tumlende. Hun rystede enhver tanke af sig, og holdt hovedet tomt og stille. Fremad kom hun. Hurtigere end hun selv havde forventet det, så hun nu på den livløse krop. Fredeligt lå hun der. Atter brød tankerne løs.
En fremmed stod forfærdet over den livløse pige og prøvede febrilsk at vække hende igen. Denne pige så med store våde øjne til. Det var for sent. Intet kunne hun opfange. Alt var blæst borte med den kolde efterårsvind. Hun faldt på knæ. Livet greb om hende, viste sig fra den dårlige side. Intet kunne opfanges mere. Alt var forsvundet på en kort stund.
To sjæle, én tankegang.